Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Deduktiv og Kvalitativ metode:

Skrevet d. 25.04.2011 af Sepher10
Hej.
Jeg er i gang med en markedsanalyse, hvormed at jeg er begyndt at tvivle på min videnskabsteoretiske tilgang til opgaven. Det omhandler koncertoplevelsen og folks tilgang til denne. Dermed er jeg i gang med en eksplorativ undersøgelse, hvor jeg har tiltænkt mig at lave dybdeinterviews. Jeg ved at jeg rent videnskabsteoretisk har en hermeneutisk tilgang til undersøgelsen, men hvad ellers? Jeg har udvalgt samtlige teorier ud fra forbrugeradfærdsteori, men er ydermere i tvivl om jeg har en induktiv eller deduktiv tilgang til undersøgelsen. Er der nogen der evt. kan hjælpe mig lidt på vej?
annonce
Skrevet d. 25.04.2011 af Sepher10
Jeg glemte også at nævne, at jeg derudover også har fænomenologien i tankerne. Er det irrelevant at bruge i denne kontekst?
Skrevet d. 30.04.2011 af Julieogmolly
Hej

Jeg tror du arbejde abduktivt: http://plato.stanford.edu/archives/spr2011/entries/abduction/

Fænomenologien lyder meget relevant for dig, da du herigennem kan få et fokus på kroppen som oplevelse og på hvordan individet kan siges at `være-i-verden`. Her kan du trække på Maurice Merleau-Ponty. Det gælder her om at tage interviewpersonernes udtalelser for pålydende, for at få en forståelse af individets egne oplevelser.

Hermeutikken handler derimd, griot sagt, om at tolke på det de siger for at opnå en mere `sand` forståelse af det vedkommende siger. Det er bag det de siger sandheden gemmer sig.

Ved at kombinere teoretikere fra begge lejre, kan du supplere dem ganske godt vil jeg tro, og dermed opnå en dynere forståelse af in problemstilling. Det handler ikke om at fastslå hvilken lejr der har ret, for det har de begge. De anlægger blot forskellige optikker og resultaterne er derfor også forskellige. Hvis du bruger begge tilgange kan du derfor sige mere, end med blot en enkelt.

Håber det giver mening? Ellers spørg igen :)
Skrevet d. 01.05.2011 af Sepher10
Hej
Tusind tak for svaret. Virkelig nyttigt.
Men kan du hjælpe mig med et eksempel, som kunne være relevant i mit emne, angående abduktion?
For jeg er en smule i tvivl omkring min forståelse af det. :-(
Venlig Hilsen
Sepher
Skrevet d. 02.05.2011 af Julieogmolly
HEj igen

Jeg er ikke helt sikker på hvad du vil have et eksempel på? Som abduktion populært bruges, handler det om at arbejde ud fra kvalificerede gæt. Ex (står det ikk i linket jeg sendte dig?) hvis man ser der står medrester på køkkenbordet, slutter man sig til at det er ens kæreste der ikke gad rydde op, mens der kan være så mange andre forklaring - at en indbrudstyv holdt en snackpause, at man selv var gået i søvne osv osv. Pointen er at det der virker mest sandsynlig er det man pejler ud fra. Din hypotese skal du altså formulere edfra kvalificerecde gæt: ex koncertgængere synes det .... fordi - jeg selv har oplevet sådan og sådan, eller fordi du har talt med nogen der mente det og det, og derfor går du udfra dette. Undervejs ændrer du så retning hver gang teori eller empiri tilsiger det. Giver det mening?
Skrevet d. 02.05.2011 af Julieogmolly
jeg vil hellere spørge dig om at komme med et eksempel! :)
Skrevet d. 03.05.2011 af Mettevuns22
Deduktiv - tager udgangspunkt i en teori og derefter udspørger med henblik på at teste om det passer på teorien!

Induktiv - udspørger brugerne og derefter konkluderer ud fra deres udsagn og evt. bruger en teori.

Her forståes ikke altid en videnskabsteori, men eks. en teori fra Freud om det ubevidste eller en teori om at alle mennesker er rationelle. Lyder ikke som om du har taget udgangspunkt i nogen teori i den forstand.
Skrevet d. 03.05.2011 af Mettevuns22
undskyld læste lige indlægget igen... Kan se du nævner nogle teorier - Hvis du starter med teorien og derefter bevæger dig ned i opgaven = deduktiv.
Hvis du startede med at spørge brugerne og derefter anvender teori = induktiv.
Skrevet d. 04.05.2011 af Sepher10
Kære Julie og Mette..
Tusind tak for jeres hjælp og det har hjulpet mig meget. Jeg har endvidere funderet omkring ydermere at komme ind på social konstruktivisme. Altså henvise til at f.eks. en koncertoplevelse kan være en form for social konstruktion? Ville det være i orden, hvis man samtidig har en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang til feltet?
Skrevet d. 11.05.2011 af Julieogmolly
Hej igen

Jeg vil umiddelbart tro at det ikke giver mening at anlægge et fænomenologisk syn på individet samtidig med at anse individet som skabt udelukkende af sociale konstruktioner. På den anden side kan det selvfølgelig give din analyse større dybde hvis du inddrager begge synsvinkler. Men vær opmærksom på at du ikke kan sige, at du laver en fænomenologisk analyse af individet som sociale konstruktion, fordi fænomenologien bedyrer, at vi har umiddelbar adgang til at forstå et andet menneskes oplevelser. Konstruktivismen/konstruktionismen hævder at vi derimod skal gå andre veje for at opnå en forståelse af et andet menneske, nemlig især gennem sproget og dets skabelse af individerne.

Derfor kan du godt sige, at du laver en art hermeneutisk analyse af det de interviewede siger, hvori du eftersøger deres bagvedliggende meninger og holdninger, sat op imod dine egne. På den anden side ville jeg nok udelade alle ord som hermeneutik og fænomenologi, hvis du i virkeligheden først og fremmest er ude efter en diskursanalyse. Begreberne hører til i helt forskellige videnskabelige traditioner.

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay