Bryd diskursen?
Jeg er igang med at forberede oplæg til forsvar af vores bachelor der omhandler den negative aldersdiskurs` betydning for ældres selvforståelse. Til dette formål er det interessant at se på hvordan man i praksis - på individplan - kan søge at bryde med den negative diskurs. Fx er en populær forklaring på glemsomhed at man er ved at blive gammel (selvom man altid har været glemsom..) og man er nærmest uhøflig hvis man ikke følger resten af selskabets eksempel og roser den 80-årige fødselar for hendes ungdommelige udseende - hvilket jeg selv erfarede for nylig..
Mit spørgsmål er derfor hvordan man selv kan bryde med diskursen, hvad skulle jeg fx have sagt til denne aldrende mormor, hvis jeg ikke skulle fastholde diskursen, men søge at skabe en ny virkelighed?
RIkke
Mit spørgsmål er derfor hvordan man selv kan bryde med diskursen, hvad skulle jeg fx have sagt til denne aldrende mormor, hvis jeg ikke skulle fastholde diskursen, men søge at skabe en ny virkelighed?
RIkke
Hej,
Nu lyder jeg en smule useriøs, men du skal have fat i noget queer-tamtam (jeg tænker lidt på den måde, hvorpå queer teori er bygget op). Der er jo forskellige måder at "citere diskursen" på (hvis man bruger et derridask begreb). Prøv fx at se på "Bodies that matter" (Judith Butlers andet hovedværk). Nå - ikke flere referencer.
I forhold til din situation ville du kunne sige, "ja - du er bare en hottie" - eller "orv for en fræk, ung satan". Her bruger du en form for ironi, som måske ikke alle vil finde sjov, men ikke desto mindre citerer du diskursen anderledes. Dette er en positiv, her forstået som produktiv, videreførelse af diskursen, som netop tager udgangspunkt i den men stadig bevæger sig videre.
Omvendt kunne du til festlighederne have sagt: "Du ligner sq da ikke en gammel smatso". Her formulerer du, ret beset, det samme - du ser ung ud. Dog er der en "negativ opbyggelighed" i formuleringen. Du "nedbryder" altså mere end "bryder med" diskursen.
Min pointe: Der er to måder at gøre det på: positiv/produktiv kontra negativ/nedbrydende. Begge!! er det, man vil kalde dekonstruktivt inden for denne teoretiske retning (jf. Derrida). Anderledes formuleret: Det handler om, at der er forventninger til, hvordan man skal handle i en given situation, men så kan man gøre det anderledes. Altså - lidt plat - man kan bryde normen.
Og måske er der en tredje måde: nemlig at ignorere det. Nu ved jeg ikke, om det i din situation vil være en plausibel måde at "bryde med" diskursen på, men i nogle situationer vil det være sagen. Imidlertid kan denne form for "brud på diskursen" indskrives i mine to kategorier ovenfor (positiv kontra negativ).
Nå. Det var mit bud. Ironi - synes jeg - er den bedste måde at omgå diskursen på ;)
Lyder i det hele taget som en spændende opgave, du har gang i. FW den gerne til mig, når du engang er færdig (min mail ligger i min profil).
vh/Kristian
Nu lyder jeg en smule useriøs, men du skal have fat i noget queer-tamtam (jeg tænker lidt på den måde, hvorpå queer teori er bygget op). Der er jo forskellige måder at "citere diskursen" på (hvis man bruger et derridask begreb). Prøv fx at se på "Bodies that matter" (Judith Butlers andet hovedværk). Nå - ikke flere referencer.
I forhold til din situation ville du kunne sige, "ja - du er bare en hottie" - eller "orv for en fræk, ung satan". Her bruger du en form for ironi, som måske ikke alle vil finde sjov, men ikke desto mindre citerer du diskursen anderledes. Dette er en positiv, her forstået som produktiv, videreførelse af diskursen, som netop tager udgangspunkt i den men stadig bevæger sig videre.
Omvendt kunne du til festlighederne have sagt: "Du ligner sq da ikke en gammel smatso". Her formulerer du, ret beset, det samme - du ser ung ud. Dog er der en "negativ opbyggelighed" i formuleringen. Du "nedbryder" altså mere end "bryder med" diskursen.
Min pointe: Der er to måder at gøre det på: positiv/produktiv kontra negativ/nedbrydende. Begge!! er det, man vil kalde dekonstruktivt inden for denne teoretiske retning (jf. Derrida). Anderledes formuleret: Det handler om, at der er forventninger til, hvordan man skal handle i en given situation, men så kan man gøre det anderledes. Altså - lidt plat - man kan bryde normen.
Og måske er der en tredje måde: nemlig at ignorere det. Nu ved jeg ikke, om det i din situation vil være en plausibel måde at "bryde med" diskursen på, men i nogle situationer vil det være sagen. Imidlertid kan denne form for "brud på diskursen" indskrives i mine to kategorier ovenfor (positiv kontra negativ).
Nå. Det var mit bud. Ironi - synes jeg - er den bedste måde at omgå diskursen på ;)
Lyder i det hele taget som en spændende opgave, du har gang i. FW den gerne til mig, når du engang er færdig (min mail ligger i min profil).
vh/Kristian
Hej Kristian,
tak for dit indlæg. Det er nogle gode bud du kommer med, men tager formuleringerne ikke afsæt i den negative, eksisterende diskurs? Fx gennem den rosende erklæring "wow du er en hottie" fordi det tydeligvis er ironi, man mener at hun er uhot lige som alle andre gamle - og alle i selskabet ved at man jo ikke mener det, så man blot føres tilbage til den negative diskurs..? Og den anden formulering "du ligner da slet ikke en gammel smatso" tager jo afsæt i den negative diskurs, at man grundlæggende mener at gamle er frygelige.
Men det er måske ikke muligt at gøre det anderledes, der skal måske progressive midler til?
Vi har selv snakket om hvorvidt det er muligt at tie en diskurs ihjel, ved at negligere alderens betydning og slet ikke kommentere den, men fx rose hendes håndtaske istedet og i det hele taget opføre sig overfor hende som overfor ens veninde?
Jeg sender gerne opgaven
vh Rikke
tak for dit indlæg. Det er nogle gode bud du kommer med, men tager formuleringerne ikke afsæt i den negative, eksisterende diskurs? Fx gennem den rosende erklæring "wow du er en hottie" fordi det tydeligvis er ironi, man mener at hun er uhot lige som alle andre gamle - og alle i selskabet ved at man jo ikke mener det, så man blot føres tilbage til den negative diskurs..? Og den anden formulering "du ligner da slet ikke en gammel smatso" tager jo afsæt i den negative diskurs, at man grundlæggende mener at gamle er frygelige.
Men det er måske ikke muligt at gøre det anderledes, der skal måske progressive midler til?
Vi har selv snakket om hvorvidt det er muligt at tie en diskurs ihjel, ved at negligere alderens betydning og slet ikke kommentere den, men fx rose hendes håndtaske istedet og i det hele taget opføre sig overfor hende som overfor ens veninde?
Jeg sender gerne opgaven
vh Rikke
Spændende tråd.
Lad mig spørge dig, Rikke: Har du gjort dig egne tanker om hvad kvaliteten ved alderdom er? (jeg antager nu at der overhoveder [i]er[/i] en kvalitet i at blive gammel).
Jeg er i øvrigt enig med dig i at KristianKarlson i en vis forstand vedligeholder diskursen, ved at bruge ironi. Det er slet ikke relevant at inddrage begreber som "hottie" o. lign. når det ikke giver speciel positiv mening (dvs. kun kan bruges ironisk, og derved nedsættende). Jeg synes dog også der er noget befriende ved at nedbryde fastlåsheden ved humor, og kan i deri sagtens se KristianKarlsons pointe.
Mvh
Lad mig spørge dig, Rikke: Har du gjort dig egne tanker om hvad kvaliteten ved alderdom er? (jeg antager nu at der overhoveder [i]er[/i] en kvalitet i at blive gammel).
Jeg er i øvrigt enig med dig i at KristianKarlson i en vis forstand vedligeholder diskursen, ved at bruge ironi. Det er slet ikke relevant at inddrage begreber som "hottie" o. lign. når det ikke giver speciel positiv mening (dvs. kun kan bruges ironisk, og derved nedsættende). Jeg synes dog også der er noget befriende ved at nedbryde fastlåsheden ved humor, og kan i deri sagtens se KristianKarlsons pointe.
Mvh
Kvaliteten ved alderdom - det er noget af et spørgsmål.
Men jeg har gjort mig overvejelser, der især handler om den erfaing, livsindsigt eller visdom man får med alderen. Vi har foreaget kvalitative interviews, hvor interviewpersonerne har fremhævet den enorme frihed og frisættelse de føler i kraft af deres pensionisttilærelse - én af vores interviewpersoner beskriver dette som "maksimal frihed". Den frihed (fra forældreansvar, arbejdsmarked, strukturer) og økonomisk frihed ser jeg som alderdommens fornemste kvalitet.
Desuden har jeg erfaret at ældre mennesker overvejende er i " harmoni" med sig selv, og tilfreds med deres liv. De er i besiddelse af selvværd og kender egne grænser og ved præcis hvad de vil have.
Vi har benytter en teori der hedder Gerotranscendens, der er udviklet af en norsk sociolog der hedder Lars Tornstam. Denne er en psykologisk udviklingsteori, der er empirisk fundereret og peger på at menneskets sind med alderen ændrer sig: man bliver mere inadvendt, vælger sine sociale relationer mere selektivt, finder glæde i mindre ting, hvor man fx tidligere holdt af store fester, kan det med alderen bringe den "samme" glæde ved blot at sidde på sin veranda og kigge på fuglene. Familien bliver vigtigere, man sætter egne behov til side. Man bliver mere asketisk, har ikke behov for overflod og luksus. Og der er et kosmisk perspektiv: man kan blive religiøs eller føle sig forbundet med menneskeheden på en kosmisk måde, føle at der er mere mellem himmel og jord.
Potentialet for udviklingen af denne "ophøjede" livsfase er iboende i mennesket, men kan fremskyndes (fx af sygdom) eller hindres (af det vestlige samfunds aktivitetsparadigme)
Kort sagt: sindet ændrer sig og man finder glæde ved helt andre ting end da man var yngre, derfor kan det være vanskeligt helt at begribe hvilke kvaliteter denne livsperiode omfatter.
Men jeg har gjort mig overvejelser, der især handler om den erfaing, livsindsigt eller visdom man får med alderen. Vi har foreaget kvalitative interviews, hvor interviewpersonerne har fremhævet den enorme frihed og frisættelse de føler i kraft af deres pensionisttilærelse - én af vores interviewpersoner beskriver dette som "maksimal frihed". Den frihed (fra forældreansvar, arbejdsmarked, strukturer) og økonomisk frihed ser jeg som alderdommens fornemste kvalitet.
Desuden har jeg erfaret at ældre mennesker overvejende er i " harmoni" med sig selv, og tilfreds med deres liv. De er i besiddelse af selvværd og kender egne grænser og ved præcis hvad de vil have.
Vi har benytter en teori der hedder Gerotranscendens, der er udviklet af en norsk sociolog der hedder Lars Tornstam. Denne er en psykologisk udviklingsteori, der er empirisk fundereret og peger på at menneskets sind med alderen ændrer sig: man bliver mere inadvendt, vælger sine sociale relationer mere selektivt, finder glæde i mindre ting, hvor man fx tidligere holdt af store fester, kan det med alderen bringe den "samme" glæde ved blot at sidde på sin veranda og kigge på fuglene. Familien bliver vigtigere, man sætter egne behov til side. Man bliver mere asketisk, har ikke behov for overflod og luksus. Og der er et kosmisk perspektiv: man kan blive religiøs eller føle sig forbundet med menneskeheden på en kosmisk måde, føle at der er mere mellem himmel og jord.
Potentialet for udviklingen af denne "ophøjede" livsfase er iboende i mennesket, men kan fremskyndes (fx af sygdom) eller hindres (af det vestlige samfunds aktivitetsparadigme)
Kort sagt: sindet ændrer sig og man finder glæde ved helt andre ting end da man var yngre, derfor kan det være vanskeligt helt at begribe hvilke kvaliteter denne livsperiode omfatter.
Hej igen,
Ja - det er spændende tråd, og dit sidste indlæg peger også på nogle interessante aspekter. Især de optimistiske resultater lyder da som noget, der rykker.
Imidlertid må jeg lige knytte en kommentar til det med ironien. I mit indlæg var det blot eksempler, jeg kom med. Den med "hottie", mente jeg ikke negativt. Hvis sætningen forstås negativt, er det ikke ironi, men derimod sarkasme - bare lige for at få de begrebslige på plads.
Og ironien er ikke kun negativ (hvis vi lige sætter os ud over mine eksempler). Om man kan bryde diskursen er for mig at se et spørgsmål om positivitet i filosofisk forstand. Diskurser producerer jo menneskeforståelser - de producerer endda kroppe, hvis man følger Foucault. Hvis man vil bryde disse positive mekanismer, må man selv gøre det positivt (intet kan opstå af intet). Dvs. nogle ironiske former sætter sig ud over diskursen ved at formulere ting anderledes. Prøv fx at læse den amerikanske pragmatist, Richard Rorty - han har nogle fede pointer omkring ironikeren (jeg kan finde en reference frem om et par dage, hvis det er). Ellers kan man, som jeg nævnte tidligere, til "faderen", nemlig Derrida - eller andre varianter, fx Judith Butler, der peger på, at drag-figuren "fortæller en anden historie om køn" (det samme gør Haraways (staver man hende sådan?) cyborg). I sidste ende kan man jo oversætte spørgsmålet om "kan man bryde diskursen" med "kan man gøre/tænke ting anderledes". Kan man gå ud over det normerede - altså bryde normen (både på et normativt og kognitivt niveau)? Andre mener, at man kun kan "bryde diskursen" gennem kritik (fx Adorno eller Habermas - altså kritisk teori). Andre mener poesi/kunst (fx igen Adornos filosofiske æstetik) - det at "metaforen" kan sammensætte ord på nye måder - altså skabe "ny" (natal) mening.
Min pointe: Jo sørme kan man sætte sig ud over diskursen gennem ironi (og andre medier). Og det er ligegyldigt om det er positivt eller negativt i dagligdags forstand (hvilket jeg ikke fik gjort klart i mit første indlæg). Det handler om den filosofiske positivitet (kan vel oversættes med "produktivitet") i ironien, altså at den netop med afsæt i diskursen (eller andre diskurser) blander ordene på en særlig måde, der på en eller anden citerer den hegemoniske diskurs anderledes. Om man så sviner en til eller laver grin med en - det kommer sig ikke så nøje.
Nå, håber jeg fik min pointe mere tydeligt frem, da der er nogle ting her, som jeg personligt set mener rykker i forhold til det med at "bryde diskursen".
Vh. Kristian
Ja - det er spændende tråd, og dit sidste indlæg peger også på nogle interessante aspekter. Især de optimistiske resultater lyder da som noget, der rykker.
Imidlertid må jeg lige knytte en kommentar til det med ironien. I mit indlæg var det blot eksempler, jeg kom med. Den med "hottie", mente jeg ikke negativt. Hvis sætningen forstås negativt, er det ikke ironi, men derimod sarkasme - bare lige for at få de begrebslige på plads.
Og ironien er ikke kun negativ (hvis vi lige sætter os ud over mine eksempler). Om man kan bryde diskursen er for mig at se et spørgsmål om positivitet i filosofisk forstand. Diskurser producerer jo menneskeforståelser - de producerer endda kroppe, hvis man følger Foucault. Hvis man vil bryde disse positive mekanismer, må man selv gøre det positivt (intet kan opstå af intet). Dvs. nogle ironiske former sætter sig ud over diskursen ved at formulere ting anderledes. Prøv fx at læse den amerikanske pragmatist, Richard Rorty - han har nogle fede pointer omkring ironikeren (jeg kan finde en reference frem om et par dage, hvis det er). Ellers kan man, som jeg nævnte tidligere, til "faderen", nemlig Derrida - eller andre varianter, fx Judith Butler, der peger på, at drag-figuren "fortæller en anden historie om køn" (det samme gør Haraways (staver man hende sådan?) cyborg). I sidste ende kan man jo oversætte spørgsmålet om "kan man bryde diskursen" med "kan man gøre/tænke ting anderledes". Kan man gå ud over det normerede - altså bryde normen (både på et normativt og kognitivt niveau)? Andre mener, at man kun kan "bryde diskursen" gennem kritik (fx Adorno eller Habermas - altså kritisk teori). Andre mener poesi/kunst (fx igen Adornos filosofiske æstetik) - det at "metaforen" kan sammensætte ord på nye måder - altså skabe "ny" (natal) mening.
Min pointe: Jo sørme kan man sætte sig ud over diskursen gennem ironi (og andre medier). Og det er ligegyldigt om det er positivt eller negativt i dagligdags forstand (hvilket jeg ikke fik gjort klart i mit første indlæg). Det handler om den filosofiske positivitet (kan vel oversættes med "produktivitet") i ironien, altså at den netop med afsæt i diskursen (eller andre diskurser) blander ordene på en særlig måde, der på en eller anden citerer den hegemoniske diskurs anderledes. Om man så sviner en til eller laver grin med en - det kommer sig ikke så nøje.
Nå, håber jeg fik min pointe mere tydeligt frem, da der er nogle ting her, som jeg personligt set mener rykker i forhold til det med at "bryde diskursen".
Vh. Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension