Jeg har brug for hjælp. I sidste afsnit i bogen "Af praktiske grude" Sætter Bourdieu Kants universelle gyldighed til kritik. Har jeg forstået det korrekt når jeg siger at Bourdieu beskriver den logiske kritiks strategi som en forholden med en kritisk sans der gør at selv om man anerkender reglen officielt, så er det ikke ensbetydende med at man følger den, (det fromme hykleri) hvilket opfattes som universielt legalt, hvormed jeg læser at han sætter Kants universelle gyldighed som et ideal men langt fra virkeligheden.
mvh Lone

Hej Lars, ja det giver god mening.
Kan man med lidt kreativitet drage den konklusion at hvis man tager Kants begreb "agtelse" som han vist definerer: forestillingen om en værdi, som modvirker min egenkærlighed. Så ser Kant denne "forestilling" som universel hvor Bourdieu vil sige at den er social kulturel afhængig (habitus & felt).?

Jeg forsøger gennem en diskussion at nå frem til en difinition af anerkendelse hvor jeg kan holde Bourdieu op mod Honneth.
Honneths definition tager udgangspunkt i Kant og jeg kan ikke finde nogen steder hvor Bourdieu definerer anerkendelse, så alle bud til at jeg kan forstå teorien bedre er velkomne.

mvh Lone