Bourdieus kapitalbegreb som kompetence?
Hej,
Jeg er netop ved at skrive speciale og overvejer at inddrage elementer af Bourdieus teoriapparat, men er dog i tvivl om det kan lade sig gøre...
Mit speciale omhandler læring i praksis på arbejdspladsen, hvor jeg gerne vil lave en analyse af medarbejdernes kompetencer ud fra Bourdieus kapital begreb (social eller kulturel kapital) som en reproduktion af afdelingens kompetencer.
Er det overhovedet muligt at sammenligne medarbejderens kompetencer med social/kulturel kapital og herigennem anskue udvikling af kompetencer som en reproduktion?
Krydser fingre for en hjælpende hånd!
MVH
Jeg er netop ved at skrive speciale og overvejer at inddrage elementer af Bourdieus teoriapparat, men er dog i tvivl om det kan lade sig gøre...
Mit speciale omhandler læring i praksis på arbejdspladsen, hvor jeg gerne vil lave en analyse af medarbejdernes kompetencer ud fra Bourdieus kapital begreb (social eller kulturel kapital) som en reproduktion af afdelingens kompetencer.
Er det overhovedet muligt at sammenligne medarbejderens kompetencer med social/kulturel kapital og herigennem anskue udvikling af kompetencer som en reproduktion?
Krydser fingre for en hjælpende hånd!
MVH
Hej,
Det synes jeg bestemt er et godt perspektiv. Hos Bourdieu er kapital både en materiel beholdning og en evne til eller fornemmelse (en "sans") for at omsætte/investere den beholdning i kampene i felterne (eller der er i hvert fald hjemmel for at læse ham sådan). Der er altså en materiel og en kropsliggjort dimension i kapitalbegrebet. Det kommer nok klarest frem i The Forms of Capital fra 1986, hvor han direkte spiller på dobbeltheden og diskutere kapitalbegrebet teoretisk.
mvh Kristian
Bourdieu, Pierre 1986: "The Forms of Capital". I Richardson, John G, Handbook of Theory and Research in the Sociology of Education. New York: Greenwood Press, 241-258.
Det synes jeg bestemt er et godt perspektiv. Hos Bourdieu er kapital både en materiel beholdning og en evne til eller fornemmelse (en "sans") for at omsætte/investere den beholdning i kampene i felterne (eller der er i hvert fald hjemmel for at læse ham sådan). Der er altså en materiel og en kropsliggjort dimension i kapitalbegrebet. Det kommer nok klarest frem i The Forms of Capital fra 1986, hvor han direkte spiller på dobbeltheden og diskutere kapitalbegrebet teoretisk.
mvh Kristian
Bourdieu, Pierre 1986: "The Forms of Capital". I Richardson, John G, Handbook of Theory and Research in the Sociology of Education. New York: Greenwood Press, 241-258.
Hej
Blot skal du nok være opmærksom på ikke at komme til at overføre den positive klang ordet `kompetence` har til Bourdieus begreb om kapitaler. En persons kapital"beholdning" er ikke nødendigvis generativ for vedkommende - det er helt afhængig af hvilke kulturelle miljøer (eller [i]sociale felter[/i]) vedkommende befinder sig i. Man kan snarere sige, at en given kompetence kan udgøre en kapital i ét felt, men ikke i et andet. Det giver altså ikke så meget mening at tale om kapitaler unde at definere et felt.
En mere klassisk Bourdieusk måde at gå til en arbejdsplads-analyse på ville derfor være at undersøge, hvordan arbejdspladsen konstituerer et felt, hvor specifikke kompetencer er gavnlige for medarbejderne - altså fungerer som kapital. (Mens andre måske ikke er og derfor ikke belønnes, anerkendes, dyrkes el.lign.)
I Hammerslev m.fl.`s "Refkelsiv Sociologi i Praksis" 2009 finder du en del eksempler på hvordan Bourdieu er anvendt empirisk.
Venlig hilsen Lise
Blot skal du nok være opmærksom på ikke at komme til at overføre den positive klang ordet `kompetence` har til Bourdieus begreb om kapitaler. En persons kapital"beholdning" er ikke nødendigvis generativ for vedkommende - det er helt afhængig af hvilke kulturelle miljøer (eller [i]sociale felter[/i]) vedkommende befinder sig i. Man kan snarere sige, at en given kompetence kan udgøre en kapital i ét felt, men ikke i et andet. Det giver altså ikke så meget mening at tale om kapitaler unde at definere et felt.
En mere klassisk Bourdieusk måde at gå til en arbejdsplads-analyse på ville derfor være at undersøge, hvordan arbejdspladsen konstituerer et felt, hvor specifikke kompetencer er gavnlige for medarbejderne - altså fungerer som kapital. (Mens andre måske ikke er og derfor ikke belønnes, anerkendes, dyrkes el.lign.)
I Hammerslev m.fl.`s "Refkelsiv Sociologi i Praksis" 2009 finder du en del eksempler på hvordan Bourdieu er anvendt empirisk.
Venlig hilsen Lise
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension