bourdieus forandringspotentiale
hvad er essensen i forandringenspotentialet
Hej trekløveret
Kan du ikke uddybe spørgsmålet lidt? Hvor har du fx læst om det?
Mvh. Nils
Kan du ikke uddybe spørgsmålet lidt? Hvor har du fx læst om det?
Mvh. Nils
Hej,
Jeg er enig med Nils: Prøv at uddybe en smule. Her kommer jeg dog med et tentativt bud:
Bourdieus teoris forandringspotentiale kan anskues på to måder, som afhænger af, hvordan du (iagttageren) gerne vil bruge teorien.
1) Normativt og/eller emancipatorisk: Bourdieu har kæmpe forandringspotentiale i forhold til, hvordan vi skal forstå og ændre samfundet i dag, da han netop forklarer, hvorfor der stort set IKKE er forandring. Bourdieus studier viser jo den slående træghed i den sociale produktion af samfundet.
2) Som teori til konkrete analyser: Her er der som nævnt ikke meget forandringspotentiale. Bourdieu mener ikke, at agenterne (eller individerne) har særlig stor mulighed for at tænke eller handle ud over de sociale strukturer (der i høj grad er kognitivt (eller "praktisk", som Bourdieu kalder det) bestemte. I stedet reproducerer de hele systemet (kapital, kampe og magt). I den forstand er han strukturalist, hvis man forstår begrebet i bred forstand. Jeg ved, at nogle folk herinde vil være uenig i denne nok lidt ensidige forståelse af Bourdieu, men jeg står nu ved, at det forholder sig sådan med Bourdieus teori, da hans mål jo netop er at forklare trægheden i den sociale verden (den er der!). At man så kan bruge den sensitivt og kreativt i ens analyse er en anden snak.
HÃ¥ber, det hjalp lidt.
Mvh. Kristian
Jeg er enig med Nils: Prøv at uddybe en smule. Her kommer jeg dog med et tentativt bud:
Bourdieus teoris forandringspotentiale kan anskues på to måder, som afhænger af, hvordan du (iagttageren) gerne vil bruge teorien.
1) Normativt og/eller emancipatorisk: Bourdieu har kæmpe forandringspotentiale i forhold til, hvordan vi skal forstå og ændre samfundet i dag, da han netop forklarer, hvorfor der stort set IKKE er forandring. Bourdieus studier viser jo den slående træghed i den sociale produktion af samfundet.
2) Som teori til konkrete analyser: Her er der som nævnt ikke meget forandringspotentiale. Bourdieu mener ikke, at agenterne (eller individerne) har særlig stor mulighed for at tænke eller handle ud over de sociale strukturer (der i høj grad er kognitivt (eller "praktisk", som Bourdieu kalder det) bestemte. I stedet reproducerer de hele systemet (kapital, kampe og magt). I den forstand er han strukturalist, hvis man forstår begrebet i bred forstand. Jeg ved, at nogle folk herinde vil være uenig i denne nok lidt ensidige forståelse af Bourdieu, men jeg står nu ved, at det forholder sig sådan med Bourdieus teori, da hans mål jo netop er at forklare trægheden i den sociale verden (den er der!). At man så kan bruge den sensitivt og kreativt i ens analyse er en anden snak.
HÃ¥ber, det hjalp lidt.
Mvh. Kristian
tak, det var lige det jeg søgte-god dag
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
