Doxa skal - så vidt jeg ved - forstås som de uskrevne regler der er omkring et felt. For mig at se kan lovgivningen mere ses som en del af de objektive rammer.

Men ret mig gerne hvis jeg tager fejl :-)


Kh Rolf

Hej PJ,

Jeg synes, at dine problemformuleringer er skidegode - de virker skarpe og intuitive.

Jeg vil til dels give Rolf ret. Doxa handler helt klart om uskrevne regler. Pointen er imidlertid, at disse ofte er af objektiv karakter, hvis man ser det med Bourdieu. Det skal forstås på den måde, at skønt de er uskrevne (eller "førbevidste" eller praktiske, hvis man følger habitus-tankegangen), så virker de. Bourdieu arbejder jo med en sådan socialkonstruktivisme, at de kognitive (eller sproglige) kategorier, formet af samfundet (eller "de objektive sociale strukturer", som Bourdieu formulerer det), er ekstremt stabile og har objektiv karakter. Sagt på en anden måde, så er de _institutionaliserede_ i samfundet og dermed også i de givne felter.

I forlængelse heraf mener jeg, men er ikke sikker på, at Bourdieu ville give mig ret i, at lovgivningen må tælles med i feltets doxa. Den lægger nogle både uskrevne og skrevne regler ud for mulig adfærd i det specifikke felt, og ofte har de en tvangsmæssig karakter (vil jeg, som hypotese, forestille mig). Endvidere kan man med Bourdieu, når man også ser på magtaspektet, se på,HVEM det er, der er med til at definere lovgivningen, og det vil typisk være dem, der er med til at definere doxaen i feltet - dvs. dem med den feltspecifikke, høje kapital. Det handler altså om definitionsmagt - og kan man anvende denne definitionsmagt til at få staten (forstået som lovgivningen) på sin side - så har man endnu bedre fodfæste i de magtkampe, der udspiller sig i det specifikke felt. Staten har jo et voldsmonopol bag sig - den kan sanktionere. Med Bourdieu kan man altså snildt forstå lovgivningen som en del af doxa, da der også er uskrevne regler (og konkrete magtpraksisser) på spil, som gerne vil bibeholde magten.

I relation til din problemstilling vil jeg give dig ret i, at den indre struktur i forvaltningskulturen er en del af doxa. Og her vil jeg lige komme med en lille pointe: Du skal gøre dig klart, hvad du mener med "forvaltningskultur" - eller rettere med "kultur", da det begreb i nogle sammenhænge/teorier lægger sig meget op ad doxa. Kultur, forstået som et sæt af ubevidste, førbevidste og bevidste forestillinger, der udmønter sig i historisk konkrete praksisser, der er igen er foreskrevet af disse forestillinger, minder på mange måder om doxa-begrebet. Pointen i forlængelse heraf er, at med doxa-begrebet kan man komme "lidt længere", da magtaspektet kan tænkes med. Spørgsmålet bliver således med Bourdieu: Hvem DEFINERER forvaltningskulturen - og med Bourdieu vil man pege på konkrete aktører/klasser/statusgrupper (eller andre grupperinger relevante for det specifikke felt), der netop udøver deres definitionsmagt – altså se på dynamikken i feltet. I forlængelse heraf kan man både udlede doxa, men også finde brudpunkter. Endvidere kan man – hvilket måske vil være klogt men tidskrævende – prøve at sætte ideen om forvaltningskultur ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, da den ikke kun bevæger sig inden for det felt, du ser på. Der må være nogle �diskurser�, der på en eller anden måde, bevæger sig på tværs af felterne. Dette vil jeg mene, at man også kan med Bourdieu. (Man kan i det hele taget meget med Bourdieu, så længe man holder fokus på det konkrete område og empiriske materiale, man sidder med – så kan han bruges aldeles konstruktivt).

Jeg har også andre teorier, der lægger sig op ad denne tankegang. Imidlertid mener jeg, i forbindelse med dit projekt, at Bourdieu rent faktisk indkapsler dem alle (hvis man bruger ham konstruktivt). Jeg tænker bl.a. på den organisationsteoretiske (i andre sammenhænge: sociologiske) institutionalisme (J. Meyer et al. fra Stanford samt R. Scott) og faktisk også Foucault. Skønt Foucault er marxistisk, så har han ikke blik for de magtdynamikker (ofte klassedynamikker), der er inden for et givent felt, som Bourdieu har det. Jeg vil ikke gå videre ind i teorierne her, men skriv, hvis du vil høre den større sammenhæng, så skal jeg prøve at udrede den.

En anden teoretiker, der også er voldsom populær for tiden, er socialfilosoffen Axel Honneth, som taler om anerkendelse. Da jeg ikke er så belæst på det område, vil jeg ikke gå ind i det (det må en anden gøre ;)) - men jeg kunne forestille mig ham som et godt supplement til den kære Bourdieu.

HÃ¥ber du kunne bruge nogle af mine overvejelser.

Mvh. Kristian