Bourdieu: praktisk sans og doxa - forskel?
Hej,
Jeg er sidder og er i gang med en opgave - faktisk med inspiration fra Kristian og Christoph, der i slutningen af 2005 kom med en ide til Abm51878 til en god opgave omhandlende Schutz` og Bourdieus tanker om, hvordan vi mennesker erfarer virkeligheden- Mit problem består i, at jeg ikke helt kan finde ud af forskellen på Bourdieus doxa og praktisk sans. Jeg er klar over, at doxa er feltspecifikt, og gætter på at praktisk sans måsker er noget mere overordnet "en generel common-sense"? måske? (hvis der er kildehenvisninger ti,l hvor der kan læses om forskellen, hører jeg gerne, hvor det er.)
Håber der er nogen, der kender forskellen.
På forhånd tak
Luc
Jeg er sidder og er i gang med en opgave - faktisk med inspiration fra Kristian og Christoph, der i slutningen af 2005 kom med en ide til Abm51878 til en god opgave omhandlende Schutz` og Bourdieus tanker om, hvordan vi mennesker erfarer virkeligheden- Mit problem består i, at jeg ikke helt kan finde ud af forskellen på Bourdieus doxa og praktisk sans. Jeg er klar over, at doxa er feltspecifikt, og gætter på at praktisk sans måsker er noget mere overordnet "en generel common-sense"? måske? (hvis der er kildehenvisninger ti,l hvor der kan læses om forskellen, hører jeg gerne, hvor det er.)
Håber der er nogen, der kender forskellen.
På forhånd tak
Luc
Hej!
I "Pascalian Meditations" (især s182-188) kan du læse mere om doksa (med ks, som Bourdieu nok ville have stavet det, hvis han havde haft muligheden, - som vi har på dansk) og praktisk sans. Begreberne er relaterede til hinanden (de er begge vigtige for at forstå feltets logikker), men dog meget forskellige.
mvh. Casper
I "Pascalian Meditations" (især s182-188) kan du læse mere om doksa (med ks, som Bourdieu nok ville have stavet det, hvis han havde haft muligheden, - som vi har på dansk) og praktisk sans. Begreberne er relaterede til hinanden (de er begge vigtige for at forstå feltets logikker), men dog meget forskellige.
mvh. Casper
Hej Casper,
Mange tak for dit svar - håber, at du har tid til et enkelt mere. Jeg sidder med den norske udgave "meditations pascaliennes", så du kan vel tilfældigvis ikke hjælpe mig med et kapitelnummer og en overskrift på afsnittet også?
På forhånd tak
Mvh.
Line
Mange tak for dit svar - håber, at du har tid til et enkelt mere. Jeg sidder med den norske udgave "meditations pascaliennes", så du kan vel tilfældigvis ikke hjælpe mig med et kapitelnummer og en overskrift på afsnittet også?
På forhånd tak
Mvh.
Line
Det svarer nok til kap. 5 afsnit 5 (både i den franske og engelske udgave).
Hej Casper,
Det er spottet - tak for hjælpen - så håber jeg det kan være afklarende.
Mvh. Line
Det er spottet - tak for hjælpen - så håber jeg det kan være afklarende.
Mvh. Line
Nå, nu har jeg læst lidt på lektien...men er stadig ikke skudsikker i min forståelse...
Praktisk sans er en form for viden og accept af individes plads eller position i det sociale rum og en sans for, hvordan man agerer i denne position, og denne ageren er ikke nødvendigvis logisk. Det er på den måde erhvervede præferencer og handlingslogikker.
Doksa er en form for rationale eller en virkelighedsopfattelse der eksisterer på et felt, på et givet tidspunkt. Doksa som er en slags feltspecifikke før-refleksive common-sense-forestillinger om spillereglerne, trumfkort, ret og uret, normalt og unormalt mv. for feltet.
Så langt så godt. Men når jeg handler i et givet felt trækker jeg så på min common-sense-forestillinger om spillereglerne eller bruger jeg min praktiske sans?
Hvis der er nogen, der mener at kende svaret, hører jeg det gerne (og ligeledes kildehenvisninger til hvor det kommer fra - hvis det er muligt)
På forhånd tak
De bedste hilsner
Line
Praktisk sans er en form for viden og accept af individes plads eller position i det sociale rum og en sans for, hvordan man agerer i denne position, og denne ageren er ikke nødvendigvis logisk. Det er på den måde erhvervede præferencer og handlingslogikker.
Doksa er en form for rationale eller en virkelighedsopfattelse der eksisterer på et felt, på et givet tidspunkt. Doksa som er en slags feltspecifikke før-refleksive common-sense-forestillinger om spillereglerne, trumfkort, ret og uret, normalt og unormalt mv. for feltet.
Så langt så godt. Men når jeg handler i et givet felt trækker jeg så på min common-sense-forestillinger om spillereglerne eller bruger jeg min praktiske sans?
Hvis der er nogen, der mener at kende svaret, hører jeg det gerne (og ligeledes kildehenvisninger til hvor det kommer fra - hvis det er muligt)
På forhånd tak
De bedste hilsner
Line
Hej Line
Du er inde på noget rigtigt, men jeg vil dog anbefale dig at læse lidt mere om emnet. Især "Refleksiv Sociologi" (An Invitation to Reflexive Sociology" bør du nok læse (Wacquant har et afsnit om praktisk sans i indledningen). Forsøg at fokusere mindre på common-sense, det kan meget nemt lede dig på afveje.
mvh. Casper
Du er inde på noget rigtigt, men jeg vil dog anbefale dig at læse lidt mere om emnet. Især "Refleksiv Sociologi" (An Invitation to Reflexive Sociology" bør du nok læse (Wacquant har et afsnit om praktisk sans i indledningen). Forsøg at fokusere mindre på common-sense, det kan meget nemt lede dig på afveje.
mvh. Casper
Hej Casper,
Den del har jeg nu være igennem, men jeg kigger på det igen - jeg går ud fra, at du tænker på afsnittet "den praktiske rationalitets uklare logik"?
Men tak for hjælpen
Mvh. Line
Den del har jeg nu være igennem, men jeg kigger på det igen - jeg går ud fra, at du tænker på afsnittet "den praktiske rationalitets uklare logik"?
Men tak for hjælpen
Mvh. Line
Ja, præcis!
Lige en advarsel: I Raison pratiques sidestiller den gode Pierre doxa med common sense: Quand il s`agit du monde social, les mots fonts les choses, parce qu`ils font le consensus sur l`existence et le sens des choses, le sens commun, la doxa acceptée pour tous comme allant de soi.
Der kan drives megen exegese på Bourdieu, men er kernen ikke ganske enkel: I et felt findes nogle spilleregler, som alle tager for givet - og som man tager udgangspunkt i ved sine praktiske dispositioner. Reglerne er selvfølgelig sociale konstruktioner som korresponderer med bestemte kapitalinteresser.
Der kan drives megen exegese på Bourdieu, men er kernen ikke ganske enkel: I et felt findes nogle spilleregler, som alle tager for givet - og som man tager udgangspunkt i ved sine praktiske dispositioner. Reglerne er selvfølgelig sociale konstruktioner som korresponderer med bestemte kapitalinteresser.
Undskyld, titlen er selvfølgelig: Raisons pratiques, og citatet er fra s 138.
Fodboldspil er et godt eksempel: Et fodboldspil udgør et felt med nogle regler, der tages for givet. Kampens sigte, rammer og regler tages for givet. Spillerens praktiske handlinger er præget af dem, men de bestemmer ikke entydigt handlemåden. Der er ikke tale om en militær eksersits, men om en kreativ handling som bygger på en fortolkning af situationen og dens muligheder. Foldboldspillerens praktiske sans er indlejret som prædispositioner og prækognitioner der gør det muligt at foregribe situationen i feltet og udnytte dens muligheder. I spillet er en tovejs relation mellem spillerens subjektive erkendelse og den underliggende, objektive konfiguration.
Hej Sørland,
Tak for din kommentar - den danske del er taget til efterretning, mens det franske ikke forekommer mig så nemt, but I get the point. Jeg går kraftigt ud fra, at de spilleregler du taler om, er doksa. Men hvordan adskiller praktisk sans sig herfra? så vidt jeg forstår, er det jo også en ide om, hvordan man agerer og gebærder sig (i en given position - og måske også i et givet felt?!).
Jeg er dog stadig ikke nået til "den praktiske rationalitets uklare logik", så det kan være, at det afklares, når jeg kommer det igennem.
Mvh. Line
Tak for din kommentar - den danske del er taget til efterretning, mens det franske ikke forekommer mig så nemt, but I get the point. Jeg går kraftigt ud fra, at de spilleregler du taler om, er doksa. Men hvordan adskiller praktisk sans sig herfra? så vidt jeg forstår, er det jo også en ide om, hvordan man agerer og gebærder sig (i en given position - og måske også i et givet felt?!).
Jeg er dog stadig ikke nået til "den praktiske rationalitets uklare logik", så det kan være, at det afklares, når jeg kommer det igennem.
Mvh. Line
Jeg ville nu ikke sige, at han nødvendigvis sidestiller de to begreber i ovenstående citat, men du kan have ret i, at de minder meget om hinanden. Netop derfor er der grund til ikke at bruge ordet commonsense, som udover at det nemt kan give associationer til en bevidstliggjort viden på dansk, også bruges i et specifikt videnskabsteoretisk perspektiv hos Bourdieu, når han taler om at konstruere det sociologiske objekt gennem det epistemologiske brud med commonsense (i Metier / Craft - oprindelig fra Durkheim og senere Bachelard). Der kan derfor nemt opstå forvirring.
Det er rigtigt, at doksa er de spilleregler i feltet, som alle tager for givet, men det vigtige er, at det ikke er noget, man eksplicit accepterer eller udtrykker (behøver udtryk) "...doxa, emsemble de croyances fondamentales qui n`ont même pas besoin de s`affirmer sous la forme d`un dogme explicite et conscient de lui-même."(fra Méditations s30). Så er resten jo op til, hvordan man forstår commonsense på dansk, men det vigtige er bare, at man ikke forstår doksa som "common-sense-forestillinger om spillereglerne"(for at citere Line) i den forstand, at spilleregler f.eks. er et eksamensbevis eller lignende (det er måske snarere en form for kapital, i den ene af Bourdieus to forståelser af ordet).
Det er rigtigt, at doksa er de spilleregler i feltet, som alle tager for givet, men det vigtige er, at det ikke er noget, man eksplicit accepterer eller udtrykker (behøver udtryk) "...doxa, emsemble de croyances fondamentales qui n`ont même pas besoin de s`affirmer sous la forme d`un dogme explicite et conscient de lui-même."(fra Méditations s30). Så er resten jo op til, hvordan man forstår commonsense på dansk, men det vigtige er bare, at man ikke forstår doksa som "common-sense-forestillinger om spillereglerne"(for at citere Line) i den forstand, at spilleregler f.eks. er et eksamensbevis eller lignende (det er måske snarere en form for kapital, i den ene af Bourdieus to forståelser af ordet).
Wacquant har faktisk også en anden god beskrivelse (samme sted i Invitation som fodboldeksemplet), nemlig Heideggers hammer. Praktisk sans er netop at kunne finde ud af at bruge hammeren kompetent (mere end (eller udover) blot at kunne formulere dens formål), dvs. at vide hvornår man kan bruge en hammer til at sætte dit maleri op med (også selvom det ikke lige umiddelbart er det, den er beregnet til, f.eks. hvis man slår direkte på en stol, for at få armlænet til at sidde bedre fast), samt hvordan man lige slår med den (dvs. finder tyngdepunktet hvor du skal holde, ved hvornår du skal finde skruetrækkeren frem i stedet).
Doksa er derimod en (historisk) viden, der ikke (længere) er eksplicit tilgængelig i feltet (f.eks. står der ikke i fodboldreglerne noget om at du ikke kan tage et kranium eller en dyremave med til kampen og bruge det som bold, det ville være absurd eller rettere en meningsløs handling, - andre ville slet ikke forstå den (selvom det måske historisk set var den måde fodbold opstod på)).
Doksa er derimod en (historisk) viden, der ikke (længere) er eksplicit tilgængelig i feltet (f.eks. står der ikke i fodboldreglerne noget om at du ikke kan tage et kranium eller en dyremave med til kampen og bruge det som bold, det ville være absurd eller rettere en meningsløs handling, - andre ville slet ikke forstå den (selvom det måske historisk set var den måde fodbold opstod på)).
Hej igen,
Nu tror jeg efterhånden a brikkerne falder på plads. Fodbold- og hammerekemeplerne var rigtig gode - det kan jeg følge og forstå og forholde mig til.
Tak for hjælpen - og lad endelig debatte fortsætte;o)
De bedste hilsner Line
Nu tror jeg efterhånden a brikkerne falder på plads. Fodbold- og hammerekemeplerne var rigtig gode - det kan jeg følge og forstå og forholde mig til.
Tak for hjælpen - og lad endelig debatte fortsætte;o)
De bedste hilsner Line
Common sense kan misforståes. Sens commun i forbindelse med doxa utrykker en fælles fornemmelse snarere end end en eksplicit fællesviden. Citatet fra Meditations siger at doxa ikke behøver være udtrykt som et eksplicit dogme - men det udelukker ikke, at dele af doxa er `eksplicit tilgængelig i feltet`. Fodboldspillerne kan for eksempel henvise til skrevne regler og til præcedens, hvis der opstår protester.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension