Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Bourdieu og kapitalformer

Skrevet d. 14.06.2008 af IK5
Hej!
Håber at der er nogle der kan hjælpe mig med at forstå det nedenstående.
I bogen "social kapital" skriver de at
"Med betegnelsen økonimisk kapital henviser Bourdieu til de forhold, der vedrør indkomst og pengeressourcer, og han mener, at alle de øvrige kapitalformer kan [[b]b][/b]kapitaliseres heri. [/b]"
Er der nogen der ved hvad der menes med at [b]alle de øvrige kan kapitaliseres [/b]deri??????
Skrevet d. 15.06.2008 af KristianKarlson
Hej,

Det lyder også som noget vrøvl, de skriver. Bourdieu er godt nok ikke konsistent, når det kommer til anvendelsen af kapitalbegreberne, men pointen ved at udvikle fx kulturel kapital som en kapitalform på linie med økonomisk kapital er jo netop at differentiere samfundets gruppestruktur eller "sociale klasser". Det handler ikke kun om penge, men også status, prestige og ære. I Distincion skriver Bourdieu eksplicit, at økonomisk og kulturel kapital er de to primære differentieringsformer i det sociale rum, og at de ikke kan reduceres til hinanden. Bytteforholdet mellem de to kan derimod godt varierere. (Alle disse tanker er snuppet fluks fra Weber, selvom der selvfølgelig også er forskelle).

Forstås kulturel kapital som besiddelse af, familiaritet med og omgang med finkultur (kunst, bøger i hjemmet, evner til at forstå disse, museumsbesøg mv.), er pointen for Bourdieu, at for at besidde kulturel kapital skal du også have pengene til at kunne købe de kulturelle goder. Men af den grund kan man ikke reducere kulturel kapital til økonomisk kapital. Man kan ikke købe alt for penge, slet ikke prestige.

I forhold til social kapital er pointen, at fx erhvervsfolk - der er rig på økonomisk kapital - også mødes med samme type mennesker, i netværk, og derfor kan netværket virke som resurse til at skabe nye forbindelser - det er en kapital, der kan konverteres til penge ("forretningsforbindelser"). Social kapital er jo resurser, der kan "mobiliseres", så vidt jeg husker definitionen hos Bourdieu.

Herudover er økonomisk kapital ikke kun pengeresurser, det refererer også i mere marxistisk forstand til ejerskabet af produktionsmidler.

Måske mener forfatterne til bogen, at kapitalformerne kan konverteres, altså byttes, investeres eller mere bredt "handles" med. "Kapitaliseres heri" mystificerer i hvert fald mere end det gør noget klart.

HÃ¥ber det afklarer sagerne lidt.

vh Kristian
Skrevet d. 15.06.2008 af Lars
Jeg er enig i, at det ikke er den bedste formulering i verden! Men mon ikke der bare sigtes til, at de andre kapitaler kan omsættes til penge? Hvis du har høj social kapital kan du "networke" dig frem til en velbetalt position; hvilket igen sikkert er lettere, hvis du har høj kulturel og symbolsk kapital indenfor det felt, hvor du forsøger at gøre dig gældende. Kort sagt: de andre kapitalformer kan omsættes til penge - sådan ville jeg læse det tror jeg.

Bedste hilsner
Lars
Skrevet d. 15.06.2008 af IK5
Tak for jeres hurtige svar, det hjalp.Jeg tænkte nemlig også på at det på en eller anden led kan omsættes til pengeressourcer, men var noget i tvivl.



Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay