Bourdieu og kapital
Vi mangler lige et hurtigt svar.
1) Kan der være flere i samme felt, som har en symbolsk kapital på sammen tid - f.eks. at en har økonomisk kapital som symbolsk kapital og en anden kulturel kapital som symbolsk kapital?
2) Kæmper alle deltager efter den samme symbolske kapital?
3) Kan vi som pædagoger være med til at give børn symbolsk kapital?
1) Kan der være flere i samme felt, som har en symbolsk kapital på sammen tid - f.eks. at en har økonomisk kapital som symbolsk kapital og en anden kulturel kapital som symbolsk kapital?
2) Kæmper alle deltager efter den samme symbolske kapital?
3) Kan vi som pædagoger være med til at give børn symbolsk kapital?
Hej,
1) Nej, ikke hvis man følger Bourdieu. Idéen er, at der er nogle idéer, holdninger eller handlinger, der er anerkendelsesværdige inden for et givent felt. De besidder nærmest objektivitet for det enkelte individ, og har i den forstand institutionel karakter. Dvs. der er en feltspecifik fordeling af økonomisk og kulturel kapital (og evt. social kapital), der med sin kombination udgør særlige anerkendelses- og efterstræbelsesværdige aktiver.
2) Strengt taget gør de. Det følger af Bourdieus strukturalisme, at de sociale institutioner (hos ham: ”feltspecifikke doxa”) besidder fakticitet (eller objektivitet) for de enkelte individer. Det vil altså sige, at alle er interesserede i de givne symbolske aktiver, da de ”objektivt set” er fede, smukke, gode, lækre – eller på en eller anden måde distingverende (en af Bourdieus hovedværker hedder netop ”Distinction”). Så ja, mit bud vil være, at alle deltagere på det givne felt er med i kapløbet. Det handler vel i den forstand også om illusio, så vidt jeg ser det (se ordbogen for en glimrende forklaring).
3) På sin vis. Bourdieu mener jo, at en af kilderne til den trægheden i den sociale mobilitet ligger i den måde, som uddannelsessystemet er skruet sammen på. Uddannelsessystemet holder folk fast i de positioner, de er født ind i, ved at favorisere særlige ”dispositioner” (eller habitusser), der netop er knyttet til særlige positioner i det sociale rum. Sagt anderledes: Pædagoger fastholder fordelingen af det anerkendelsesværdige – den symbolske kapital – og i den forstand kan i give børn symbolsk kapital. I prioriterer særlige karaktertræk og evner, som børn fra særlige (og distingverede) positioner i gennemsnit er bedre til end andre fra mindre distingverede positioner. Sagt anderledes: Pædagogerne er også med i feltet – med i spillet, som Bourdieu måske ville have formuleret det.
I forlængelse heraf kan man sige, at I burde kunne ændre systemet (det er jo jer, der sidder i det). Men den tror Bourdieu vist ikke så meget på, sådan som jeg læser ham (og jeg læser ham som lidt for rigid i forhold til sådanne ting, hehe).
Hvis I sidder med en diskussion i forhold til dette emne, synes jeg, det er en oplagt mulighed at diskutere, hvorvidt i virkelig kan ”give mere symbolsk kapital”. Prøv først at tænke det med Bourdieu, så derefter med en anden tænker, noget empiri eller bare med jer selv og jeres forventninger. Det kunne der komme noget spændende ud af.
Held og lykke med det.
Mvh. Kristian
1) Nej, ikke hvis man følger Bourdieu. Idéen er, at der er nogle idéer, holdninger eller handlinger, der er anerkendelsesværdige inden for et givent felt. De besidder nærmest objektivitet for det enkelte individ, og har i den forstand institutionel karakter. Dvs. der er en feltspecifik fordeling af økonomisk og kulturel kapital (og evt. social kapital), der med sin kombination udgør særlige anerkendelses- og efterstræbelsesværdige aktiver.
2) Strengt taget gør de. Det følger af Bourdieus strukturalisme, at de sociale institutioner (hos ham: ”feltspecifikke doxa”) besidder fakticitet (eller objektivitet) for de enkelte individer. Det vil altså sige, at alle er interesserede i de givne symbolske aktiver, da de ”objektivt set” er fede, smukke, gode, lækre – eller på en eller anden måde distingverende (en af Bourdieus hovedværker hedder netop ”Distinction”). Så ja, mit bud vil være, at alle deltagere på det givne felt er med i kapløbet. Det handler vel i den forstand også om illusio, så vidt jeg ser det (se ordbogen for en glimrende forklaring).
3) På sin vis. Bourdieu mener jo, at en af kilderne til den trægheden i den sociale mobilitet ligger i den måde, som uddannelsessystemet er skruet sammen på. Uddannelsessystemet holder folk fast i de positioner, de er født ind i, ved at favorisere særlige ”dispositioner” (eller habitusser), der netop er knyttet til særlige positioner i det sociale rum. Sagt anderledes: Pædagoger fastholder fordelingen af det anerkendelsesværdige – den symbolske kapital – og i den forstand kan i give børn symbolsk kapital. I prioriterer særlige karaktertræk og evner, som børn fra særlige (og distingverede) positioner i gennemsnit er bedre til end andre fra mindre distingverede positioner. Sagt anderledes: Pædagogerne er også med i feltet – med i spillet, som Bourdieu måske ville have formuleret det.
I forlængelse heraf kan man sige, at I burde kunne ændre systemet (det er jo jer, der sidder i det). Men den tror Bourdieu vist ikke så meget på, sådan som jeg læser ham (og jeg læser ham som lidt for rigid i forhold til sådanne ting, hehe).
Hvis I sidder med en diskussion i forhold til dette emne, synes jeg, det er en oplagt mulighed at diskutere, hvorvidt i virkelig kan ”give mere symbolsk kapital”. Prøv først at tænke det med Bourdieu, så derefter med en anden tænker, noget empiri eller bare med jer selv og jeres forventninger. Det kunne der komme noget spændende ud af.
Held og lykke med det.
Mvh. Kristian
Hej Kristian
Mange tak for dine svar :-) Virkelig spændende, og det gav større klarhed over nogle ting... men diskussionen fortsatte, og vi har nu tre nye spørgsmål, hvis det også er noget, som du har nogle overvejelser omkring:
1) Skal vi som pædagoger arbejde for at give børn symbolsk kapital eller f.eks. social og kulturel kapital? Egentlig vil vi jo mene, at det er bedre, at børnene har nogle social og kulturelle ressourcer, som det kan bruge i stedet for, at det nødvendigvis har en eller anden status i feltet. Hvis vi ønsker at være med til at bryde barnets negative social arv, tænker du så, det er vigtigst, at vi arbejder for at give barnet social/kulturel kapital eller symbolsk kapital? (Vi ved godt at det ene nødvendigvis ikke udelukker det andet)
2) Hvis en ressource først bliver til en kapital, når den bringes i anvendelse i feltet, så kan man vel ikke snakke om, at kapitaler er vedvarende kan man?
3) Er det samfundet, der definerer om man har en høj/lav social/kulturel kapital eller er det feltet? F.eks. vil vi måske umiddelbart sige, at en der kan skaffe hash via sine venner, har en høj social kapital i et felt, men af samfundet vil det jo ikke lige være de værdier der giver en høj social kapital eller hvad?
Håber meget du kan hjælpe igen, for vi har vist forvirret os selv og bøgerne skriver det ikke så konkret.
Vh Britt
Mange tak for dine svar :-) Virkelig spændende, og det gav større klarhed over nogle ting... men diskussionen fortsatte, og vi har nu tre nye spørgsmål, hvis det også er noget, som du har nogle overvejelser omkring:
1) Skal vi som pædagoger arbejde for at give børn symbolsk kapital eller f.eks. social og kulturel kapital? Egentlig vil vi jo mene, at det er bedre, at børnene har nogle social og kulturelle ressourcer, som det kan bruge i stedet for, at det nødvendigvis har en eller anden status i feltet. Hvis vi ønsker at være med til at bryde barnets negative social arv, tænker du så, det er vigtigst, at vi arbejder for at give barnet social/kulturel kapital eller symbolsk kapital? (Vi ved godt at det ene nødvendigvis ikke udelukker det andet)
2) Hvis en ressource først bliver til en kapital, når den bringes i anvendelse i feltet, så kan man vel ikke snakke om, at kapitaler er vedvarende kan man?
3) Er det samfundet, der definerer om man har en høj/lav social/kulturel kapital eller er det feltet? F.eks. vil vi måske umiddelbart sige, at en der kan skaffe hash via sine venner, har en høj social kapital i et felt, men af samfundet vil det jo ikke lige være de værdier der giver en høj social kapital eller hvad?
Håber meget du kan hjælpe igen, for vi har vist forvirret os selv og bøgerne skriver det ikke så konkret.
Vh Britt
Måske der er nogen, der har et bud på dette inden mandag?
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
