Hej,

1) Nej, ikke hvis man følger Bourdieu. Idéen er, at der er nogle idéer, holdninger eller handlinger, der er anerkendelsesværdige inden for et givent felt. De besidder nærmest objektivitet for det enkelte individ, og har i den forstand institutionel karakter. Dvs. der er en feltspecifik fordeling af økonomisk og kulturel kapital (og evt. social kapital), der med sin kombination udgør særlige anerkendelses- og efterstræbelsesværdige aktiver.

2) Strengt taget gør de. Det følger af Bourdieus strukturalisme, at de sociale institutioner (hos ham: �feltspecifikke doxa�) besidder fakticitet (eller objektivitet) for de enkelte individer. Det vil altså sige, at alle er interesserede i de givne symbolske aktiver, da de �objektivt set� er fede, smukke, gode, lækre – eller på en eller anden måde distingverende (en af Bourdieus hovedværker hedder netop �Distinction�). Så ja, mit bud vil være, at alle deltagere på det givne felt er med i kapløbet. Det handler vel i den forstand også om illusio, så vidt jeg ser det (se ordbogen for en glimrende forklaring).

3) På sin vis. Bourdieu mener jo, at en af kilderne til den trægheden i den sociale mobilitet ligger i den måde, som uddannelsessystemet er skruet sammen på. Uddannelsessystemet holder folk fast i de positioner, de er født ind i, ved at favorisere særlige �dispositioner� (eller habitusser), der netop er knyttet til særlige positioner i det sociale rum. Sagt anderledes: Pædagoger fastholder fordelingen af det anerkendelsesværdige – den symbolske kapital – og i den forstand kan i give børn symbolsk kapital. I prioriterer særlige karaktertræk og evner, som børn fra særlige (og distingverede) positioner i gennemsnit er bedre til end andre fra mindre distingverede positioner. Sagt anderledes: Pædagogerne er også med i feltet – med i spillet, som Bourdieu måske ville have formuleret det.
I forlængelse heraf kan man sige, at I burde kunne ændre systemet (det er jo jer, der sidder i det). Men den tror Bourdieu vist ikke så meget på, sådan som jeg læser ham (og jeg læser ham som lidt for rigid i forhold til sådanne ting, hehe).
Hvis I sidder med en diskussion i forhold til dette emne, synes jeg, det er en oplagt mulighed at diskutere, hvorvidt i virkelig kan �give mere symbolsk kapital�. Prøv først at tænke det med Bourdieu, så derefter med en anden tænker, noget empiri eller bare med jer selv og jeres forventninger. Det kunne der komme noget spændende ud af.

Held og lykke med det.

Mvh. Kristian

Måske der er nogen, der har et bud på dette inden mandag?