Hej,

Man kan sige, at den praktiske sans sætter sig igennem i habitus, men denne forskel er virkelig en lille nuance.
Bourdieu siger, at den praktiske sans sikrer enkeltheden og naturligheden, vi går til verden med. Hans pointe er, at vi opfatter den sociale verden lige så "naturlig" som den fysiske verden ("naturen").

Habitus er derimod en samling af kognitive dispositioner, der er lægger rammen for en aktørs opfattelses- og vurderingskategorier og i sidste ende handlingsdispositioner (jeg låner her fra ordbogsdefinitionen her på siden - tjek den, da den er virkelig god). Endvidere er habitus, som du sikkert ved, et produkt af de objektive sociale strukturer i samfundet (lige så meget som, at habitus virker tilbage på disse strukturer).

Pointen er her, at habitus (dvs. dispositionerne) fungerer på en "praktisk" måde - dvs. som taget-for-givet-aspekter af ens hverdag og placering i det sociale rum. På den måde er Bourdieu også eksponent for det, man kalder den "kognitive vending" inden for socialteorien, men han formår, fx i forhold til Berger og Luckmann, at fastholde det inden for en marxistisk inspireret klasseteori, hvilket jeg personligt synes er fedt.

Håber, at det hjalp lidt. Jeg mener dog stadig, at der ikke er stor forskel på habitus og praktisk sans. Det sidste er blot et bredere begreb, der forklarer nogle helt fundamentale ting i folks væren-i-verden. Habitus viser således, hvordan den praktiske sans tager sig ud, som en evne til "distinktion", som Bourdieu selv siger det.

Mvh. Kristian