Blinde pletter hos Bourdieu?
Hejsa - jeg er ny her på siden.
Jeg vil høre om der er nogen, der (HURTIGST MULIGT:))) kan forklare noget af det, man ikke kan med en boudieusk tilgang til verden (og ikke mindst til sin kvalitative opgave om frafald i uddannelsessystemet:). Hvilke blinde pletter bliver der, når man vælger at bruge Bourdieu?
Som jeg kan se det er et af hans problemer, at forklare hvordan forandring forekommer (bliver vidt noget meget abstrakt a la, når mentale og objektive strukturer ikke længere stemmer overens - og som muligvis kun forekommer ved historiske omvæltninger, krisesituationer eller forsøg på en socio-analyse?)
Derudover forsvinder det handlende subjekt vel også?
Er der andre bud på, hvad man ikke "kan" med Bourdieu? - Det vil være en STOR hjælp!
Jeg vil høre om der er nogen, der (HURTIGST MULIGT:))) kan forklare noget af det, man ikke kan med en boudieusk tilgang til verden (og ikke mindst til sin kvalitative opgave om frafald i uddannelsessystemet:). Hvilke blinde pletter bliver der, når man vælger at bruge Bourdieu?
Som jeg kan se det er et af hans problemer, at forklare hvordan forandring forekommer (bliver vidt noget meget abstrakt a la, når mentale og objektive strukturer ikke længere stemmer overens - og som muligvis kun forekommer ved historiske omvæltninger, krisesituationer eller forsøg på en socio-analyse?)
Derudover forsvinder det handlende subjekt vel også?
Er der andre bud på, hvad man ikke "kan" med Bourdieu? - Det vil være en STOR hjælp!
Hej Rille,
Jeg skriver så snart jeg kan her i weekenden. Har helt klart nogle bud på nogle blinde pletter hos Bourdieu ;)
Har også lidt litteraturreferencer, hvis det er.
Mvh. Kristian
Jeg skriver så snart jeg kan her i weekenden. Har helt klart nogle bud på nogle blinde pletter hos Bourdieu ;)
Har også lidt litteraturreferencer, hvis det er.
Mvh. Kristian
Hej Rille,
Som jeg ser det, kan Bourdieu kritiseres både på et videnskabsteoretisk og på et sociologisk niveau. Du har fat i den lange ende mht. videnskabsteorien, når du siger, at det handlende subjekt forsvinder hos Bourdieu. Det vil jeg til enhver tid mene. Denne kritik kan til dels også rettes på det sociologiske niveau. Her står Bourdieu overfor individualiseringstænkere som Giddens og Beck. De sætter mere den handlende og ”kulturelt frisatte” agent i centrum.
I forbindelse med det sociologiske aspekt kan man også spørge sig selv, hvilket samfund, det er, Bourdieu beskriver (altså er Frankrig i 60’erne). Er der virkelig de "grupper" af mennesker, som han så gerne vil drive frem med sin 3Dtegning af det sociale rum. Og bevæger grupperne sig altid i samme retning? Man kan altså stille spørgsmåls ved ”de sociale klassers dynamik”, som Bourdieu kalder det. Måske handler folk ud fra helt andre pejlemærker end deres sociale klasser. Måske er deres ”praktiske orientering i det sociale rum” funderet i mere flydende og tilfældige grupper. Man kan altså rette en mere ”postmoderne” kritik mod Bourdieu.
En anden kritik fra det sociologiske plan kommer fra den nyere systemteori. Jeg tænker her på Luhmanns teori om sociale systemer. Nu bliver det (desværre) lidt teknisk med Luhmann, men bottomline er, at samfundet kan beskrives og forklares uden at inddrage mennesker (og dermed deres habitus). Hvis du vil vide mere om Luhmann over for Bourdieu, så skal du have fat i Jakob Arnoldis artikel om Bourdieu over for Luhmann: ”Modernisering, social mobilitet og systemteori. En diskussion af Niklas Luhmanns systemteori” i Dansk Sociologi 2/98.
Du må gerne maile, hvis du har yderligere spørgsmål.
Mvh. Kristian
Som jeg ser det, kan Bourdieu kritiseres både på et videnskabsteoretisk og på et sociologisk niveau. Du har fat i den lange ende mht. videnskabsteorien, når du siger, at det handlende subjekt forsvinder hos Bourdieu. Det vil jeg til enhver tid mene. Denne kritik kan til dels også rettes på det sociologiske niveau. Her står Bourdieu overfor individualiseringstænkere som Giddens og Beck. De sætter mere den handlende og ”kulturelt frisatte” agent i centrum.
I forbindelse med det sociologiske aspekt kan man også spørge sig selv, hvilket samfund, det er, Bourdieu beskriver (altså er Frankrig i 60’erne). Er der virkelig de "grupper" af mennesker, som han så gerne vil drive frem med sin 3Dtegning af det sociale rum. Og bevæger grupperne sig altid i samme retning? Man kan altså stille spørgsmåls ved ”de sociale klassers dynamik”, som Bourdieu kalder det. Måske handler folk ud fra helt andre pejlemærker end deres sociale klasser. Måske er deres ”praktiske orientering i det sociale rum” funderet i mere flydende og tilfældige grupper. Man kan altså rette en mere ”postmoderne” kritik mod Bourdieu.
En anden kritik fra det sociologiske plan kommer fra den nyere systemteori. Jeg tænker her på Luhmanns teori om sociale systemer. Nu bliver det (desværre) lidt teknisk med Luhmann, men bottomline er, at samfundet kan beskrives og forklares uden at inddrage mennesker (og dermed deres habitus). Hvis du vil vide mere om Luhmann over for Bourdieu, så skal du have fat i Jakob Arnoldis artikel om Bourdieu over for Luhmann: ”Modernisering, social mobilitet og systemteori. En diskussion af Niklas Luhmanns systemteori” i Dansk Sociologi 2/98.
Du må gerne maile, hvis du har yderligere spørgsmål.
Mvh. Kristian
.
Hej Rille og Kristian
Lige et par kommentarer med på vejen.
Jeg er helt uenig i, at det handlende subjekt ikke eksisterer hos Bourdieu. Det handlende subjekt er vel hele fundamentet for - ja, det hedder den - Bourdieus handlingsteori? Sociale uligheder og klassedistinktioner eksisterer i Bourdieus teori kun i kraft af deres udlevelse, og aldrig som a priori fænomener (jf. fx 1989-artiklen "What makes a social class ..." hvor Bourdieu slår fast med syvtommersøm, at sociale klasser ikke kan og bør opfattes som statiske, sociologiske klassifikationer, men kun eksisterer i kraft af kollektiv handlen på det "praktiske" niveau). Hvad man - også ganske berettiget - kan kritisere Bourdieu for, er, at der i hans reproduktionsteori ikke levnes megen plads til - i ontologisk forstand - "fri" handlen. Individer handler, men stort set altid på baggrund af indsocialiserede eller "programmerede" forestillingsmønstre. Hvor fundamentalistisk denne socialiseringsdeterminisme er hos Bourdieu kan vi jo diskutere ad infinitum :-) Det er også vigtigt at huske på den kontekst, som Bourdieu skriver sig ind i. 1950`ernes sociologi var domineret af amerikanske strukturalister (og især Parsons), der havde travlt med at bygge kæmpe teoretiske skemaer over "samfundet", som angiveligt kunne forklare alt. Et af Bourdieus store bidrag var netop at bringe individet tilbage i samfundet, skabe ontologisk social konflikt og sætte lidt gang i kludene.
Nu kan teori jo gøres til religion, men jeg mener ikke, at hverken Giddens eller Beck har udviklet bud på en sociologisk teori om social handlen, som når Boudieu til sokkeholderne i forhold til teoretisk kompleksitet, alsidighed og empirisk plausibilitet. Luhmann har opgivet individet i sin systemteori, som jeg i øvrigt betragter som noget fortænkt sniksnak. Men det er jo bare min holdning.
Sig til hvis du skal bruge mere litteratur om selektion i uddannelsessystem - jeg laver ph.d- om emnet og kan sagtens anbefale en masse artikler ;-)
Mvh.
Mads
Lige et par kommentarer med på vejen.
Jeg er helt uenig i, at det handlende subjekt ikke eksisterer hos Bourdieu. Det handlende subjekt er vel hele fundamentet for - ja, det hedder den - Bourdieus handlingsteori? Sociale uligheder og klassedistinktioner eksisterer i Bourdieus teori kun i kraft af deres udlevelse, og aldrig som a priori fænomener (jf. fx 1989-artiklen "What makes a social class ..." hvor Bourdieu slår fast med syvtommersøm, at sociale klasser ikke kan og bør opfattes som statiske, sociologiske klassifikationer, men kun eksisterer i kraft af kollektiv handlen på det "praktiske" niveau). Hvad man - også ganske berettiget - kan kritisere Bourdieu for, er, at der i hans reproduktionsteori ikke levnes megen plads til - i ontologisk forstand - "fri" handlen. Individer handler, men stort set altid på baggrund af indsocialiserede eller "programmerede" forestillingsmønstre. Hvor fundamentalistisk denne socialiseringsdeterminisme er hos Bourdieu kan vi jo diskutere ad infinitum :-) Det er også vigtigt at huske på den kontekst, som Bourdieu skriver sig ind i. 1950`ernes sociologi var domineret af amerikanske strukturalister (og især Parsons), der havde travlt med at bygge kæmpe teoretiske skemaer over "samfundet", som angiveligt kunne forklare alt. Et af Bourdieus store bidrag var netop at bringe individet tilbage i samfundet, skabe ontologisk social konflikt og sætte lidt gang i kludene.
Nu kan teori jo gøres til religion, men jeg mener ikke, at hverken Giddens eller Beck har udviklet bud på en sociologisk teori om social handlen, som når Boudieu til sokkeholderne i forhold til teoretisk kompleksitet, alsidighed og empirisk plausibilitet. Luhmann har opgivet individet i sin systemteori, som jeg i øvrigt betragter som noget fortænkt sniksnak. Men det er jo bare min holdning.
Sig til hvis du skal bruge mere litteratur om selektion i uddannelsessystem - jeg laver ph.d- om emnet og kan sagtens anbefale en masse artikler ;-)
Mvh.
Mads
Hej Kristian og Mads,
Tusind tak for inputs! Da det stadig kan være svært at holde tungen lige i munden, og kritikken af og til virker noget abstrakt, siger jeg ja tak til tilbuddet om at overrumple jer med yderligere spørgsmål og om litteraturhenvisninger:)
Nu kender jeg ikke så meget til Giddens og Beck, men den kulturelle frisættelse må vel netop ses som et diametralt modsat forståelse af forholdet mellem individet og samfundet i forhold til Bourdieus prakseologi… og som jeg har forstået det, er der en del forskning, der efterhånden peger på, at den kulturelle frisættelse er noget overvurderet eller ligefrem en forfejlet forståelse (med endda alvorlige konsekvenser). Jeg har vidst også læst, at nogle har fundet frem til, at det måske i stedet handler om, at mange unge i forbindelse med uddannelsesvalg har en forståelse af sig selv som kulturelt frisatte, men at de i praksis reproducerer deres samfundsmæssige positioner?
Jeg kan godt se, at, med mindre man vil kritisere Bourdieu for at være rendyrket strukturalist, hvor individet agerer som en snoredukke på baggrund af objektive og statiske strukturer, så vil der selvfølgelig (altid) eksistere et handlende individ. Hvor frit handlende er en anden sag, der som sagt kan diskuteres ud i det uendelige. Men hvoraf er denne kritik så opstået?
I mit tilfælde følger jeg, igennem kvalitative interview og observationer, en praksis på en uddannelsesinstitution med en bourdieusk optik. Kan kritikken muligvis være møntet på, at Bourdieu i begrænset omfang fokuserer på den enkelte aktør, da udsagn og handlinger i den observerede praksis vel ikke skal forstås som elever og læreres individuelle valg og præferencer, men som udtryk for særlige samfundsmæssige positioner og rationaler, der er fælles for en hel gruppe af aktører i det sociale rum. Jeg kan altså godt observere elever og lærere, men som sådan tilbyder Bourdieu vel ikke rigtig nogen teoretiske begreber, der kan hjælpe til at indfange eksempelvis den sociale interaktion eller løbende forhandlinger mellem lærere og elever….(og observerer den konstaterede uddannelsesmæssige sortering i praksis)…
Altså, på den måde kan man måske alligevel, på et helt andet niveau, sige, at adgangen til det handlende subjekt forsvinder eller gøres vanskelig tilgængelig…i en praktisk kvalitativ brug af hans prakseologi??
Jeg mener også, at en anden indvending mod Bourdieu går på, at han ikke er handlingsanvisende. Dvs. når jeg bruger hans optik i praksis, vil jeg hovedsageligt beskrive magtstrukturer, doxa og praksis, som den kommer til udtryk m.m.. Dvs. at man kommer til at opholde sig på et rent deskriptivt niveau og muligvis får fat i nogle praktiske problemer i en uddannelsesmæssig kontekst, men at man ikke får nogen retningslinjer til at opstille løsningsforslag eller anvise alternative handlingsforslag. Er det en kritik, I er stødt på? Muligvis er jeg galt afmarcheret – og sådan en kritik ville måske kunne rettes mod de fleste tilgange.
Og er det ikke det samme med den kritik, der siger, at Bourdieu ikke kan forklare forandring? Jeg har læst, at han forklarer at forandring sker ved uoverensstemmelse mellem mentale og objektive strukturer, som kan forekomme ved evt. historiske omvæltninger, krisesituationer – ja, eller brud med doxa gennem socio-analyse. Og det er da rigtig nok, at det er noget abstrakt, men så undrer jeg mig også over, om alle andre tilgange er og skal være i stand til at forklare så komplekse fænomener som forandring?
Det kan godt være at jeg blander nogle niveauer sammen Men hvis nogle af jer Bourdieu-eksperter (overhovedet forstår, hvad jeg prøver at spørge om) har kommentarer til de her kritikpunkter og måske kan forklarer dem, vil det være super – inden nogle andre slagter mig for ikke at have forholdt mig til dem….
Og Mads, jeg tager i mod litteraturhenvisninger med kyshånd. Jeg stødte i øvrigt her på siden på en henvisning til dit oplæg/arbejdspapir om din ph.d., som lød rigtig spændende. Jeg undrede mig lidt over jeres overvejelser over de baggrundsvariable, der udgør indikationer på kulturel kapital?
Men tak for hurtig feedback til jer begge. Ærgeligt jeg først er stødt på det her forum nu!
Kh Rille
Tusind tak for inputs! Da det stadig kan være svært at holde tungen lige i munden, og kritikken af og til virker noget abstrakt, siger jeg ja tak til tilbuddet om at overrumple jer med yderligere spørgsmål og om litteraturhenvisninger:)
Nu kender jeg ikke så meget til Giddens og Beck, men den kulturelle frisættelse må vel netop ses som et diametralt modsat forståelse af forholdet mellem individet og samfundet i forhold til Bourdieus prakseologi… og som jeg har forstået det, er der en del forskning, der efterhånden peger på, at den kulturelle frisættelse er noget overvurderet eller ligefrem en forfejlet forståelse (med endda alvorlige konsekvenser). Jeg har vidst også læst, at nogle har fundet frem til, at det måske i stedet handler om, at mange unge i forbindelse med uddannelsesvalg har en forståelse af sig selv som kulturelt frisatte, men at de i praksis reproducerer deres samfundsmæssige positioner?
Jeg kan godt se, at, med mindre man vil kritisere Bourdieu for at være rendyrket strukturalist, hvor individet agerer som en snoredukke på baggrund af objektive og statiske strukturer, så vil der selvfølgelig (altid) eksistere et handlende individ. Hvor frit handlende er en anden sag, der som sagt kan diskuteres ud i det uendelige. Men hvoraf er denne kritik så opstået?
I mit tilfælde følger jeg, igennem kvalitative interview og observationer, en praksis på en uddannelsesinstitution med en bourdieusk optik. Kan kritikken muligvis være møntet på, at Bourdieu i begrænset omfang fokuserer på den enkelte aktør, da udsagn og handlinger i den observerede praksis vel ikke skal forstås som elever og læreres individuelle valg og præferencer, men som udtryk for særlige samfundsmæssige positioner og rationaler, der er fælles for en hel gruppe af aktører i det sociale rum. Jeg kan altså godt observere elever og lærere, men som sådan tilbyder Bourdieu vel ikke rigtig nogen teoretiske begreber, der kan hjælpe til at indfange eksempelvis den sociale interaktion eller løbende forhandlinger mellem lærere og elever….(og observerer den konstaterede uddannelsesmæssige sortering i praksis)…
Altså, på den måde kan man måske alligevel, på et helt andet niveau, sige, at adgangen til det handlende subjekt forsvinder eller gøres vanskelig tilgængelig…i en praktisk kvalitativ brug af hans prakseologi??
Jeg mener også, at en anden indvending mod Bourdieu går på, at han ikke er handlingsanvisende. Dvs. når jeg bruger hans optik i praksis, vil jeg hovedsageligt beskrive magtstrukturer, doxa og praksis, som den kommer til udtryk m.m.. Dvs. at man kommer til at opholde sig på et rent deskriptivt niveau og muligvis får fat i nogle praktiske problemer i en uddannelsesmæssig kontekst, men at man ikke får nogen retningslinjer til at opstille løsningsforslag eller anvise alternative handlingsforslag. Er det en kritik, I er stødt på? Muligvis er jeg galt afmarcheret – og sådan en kritik ville måske kunne rettes mod de fleste tilgange.
Og er det ikke det samme med den kritik, der siger, at Bourdieu ikke kan forklare forandring? Jeg har læst, at han forklarer at forandring sker ved uoverensstemmelse mellem mentale og objektive strukturer, som kan forekomme ved evt. historiske omvæltninger, krisesituationer – ja, eller brud med doxa gennem socio-analyse. Og det er da rigtig nok, at det er noget abstrakt, men så undrer jeg mig også over, om alle andre tilgange er og skal være i stand til at forklare så komplekse fænomener som forandring?
Det kan godt være at jeg blander nogle niveauer sammen Men hvis nogle af jer Bourdieu-eksperter (overhovedet forstår, hvad jeg prøver at spørge om) har kommentarer til de her kritikpunkter og måske kan forklarer dem, vil det være super – inden nogle andre slagter mig for ikke at have forholdt mig til dem….
Og Mads, jeg tager i mod litteraturhenvisninger med kyshånd. Jeg stødte i øvrigt her på siden på en henvisning til dit oplæg/arbejdspapir om din ph.d., som lød rigtig spændende. Jeg undrede mig lidt over jeres overvejelser over de baggrundsvariable, der udgør indikationer på kulturel kapital?
Men tak for hurtig feedback til jer begge. Ærgeligt jeg først er stødt på det her forum nu!
Kh Rille
Hej Rille.
Undskyld for mit engelske skodtastatur.
Jeg vil noejes med at kommentere pae forandring.
Du skriver at hos B. sker forandring som udtryk for kriser. I Distinktionen: The Dynamics of the Fields og lige efter The correspondance between goods production and taste production. Sae jeg ved et hurtigt blik henover mine overstregninger, at forandring ogsae (tjek det her, og tag ikke mit ord for det) sker som et resultat af en konstant tilpasning mellem smag og produktion. Denne tilpasning har betydning for hvilken status forskellige klasser opnaer.
Derudover sae kan jeg anbefale at kigge pae afsnit 6 Cultural Goodwill, afsnittet om den nye middelklasse, kan nok ogsae give indsigt i hans opfattelser af forandring.
Overordnet sae har felterne indbygget en dynamik, individerne og aktoererne paevirker konstant i magtkampe reglerne i feltet og udkaemper kampe om status... De enkelte aktoerer og klasser kan ved hjaelp udefra, af teknologi, kriser, etc. komme til magt eller miste magt, men ogsae gennem simpel outsmarting. Smae kriser ryster hele tiden felterne, en klasses deroute kan traekke tilstoedene klasser med ned, og omvendt.
I B.s optik er samfundet langtfra statisk, og forandring sker konstant.
Jeg kan ogsae anbefale The Weight of the World, en samling af kommenterede kvalitative interviews. Jeg synes man faer en god fornemmelse af hans individ opfattelse, og forstaelse for forandring, i den bog, udelukkende daerlig forandring, social deroute.
Jeg haeber det gav mening, ellers sae uddyber jeg mig gerne. Jeg tror ikke det gav sae meget mening, men nu er jeg meget sulten.
Venlig hilsen Anton.
Undskyld for mit engelske skodtastatur.
Jeg vil noejes med at kommentere pae forandring.
Du skriver at hos B. sker forandring som udtryk for kriser. I Distinktionen: The Dynamics of the Fields og lige efter The correspondance between goods production and taste production. Sae jeg ved et hurtigt blik henover mine overstregninger, at forandring ogsae (tjek det her, og tag ikke mit ord for det) sker som et resultat af en konstant tilpasning mellem smag og produktion. Denne tilpasning har betydning for hvilken status forskellige klasser opnaer.
Derudover sae kan jeg anbefale at kigge pae afsnit 6 Cultural Goodwill, afsnittet om den nye middelklasse, kan nok ogsae give indsigt i hans opfattelser af forandring.
Overordnet sae har felterne indbygget en dynamik, individerne og aktoererne paevirker konstant i magtkampe reglerne i feltet og udkaemper kampe om status... De enkelte aktoerer og klasser kan ved hjaelp udefra, af teknologi, kriser, etc. komme til magt eller miste magt, men ogsae gennem simpel outsmarting. Smae kriser ryster hele tiden felterne, en klasses deroute kan traekke tilstoedene klasser med ned, og omvendt.
I B.s optik er samfundet langtfra statisk, og forandring sker konstant.
Jeg kan ogsae anbefale The Weight of the World, en samling af kommenterede kvalitative interviews. Jeg synes man faer en god fornemmelse af hans individ opfattelse, og forstaelse for forandring, i den bog, udelukkende daerlig forandring, social deroute.
Jeg haeber det gav mening, ellers sae uddyber jeg mig gerne. Jeg tror ikke det gav sae meget mening, men nu er jeg meget sulten.
Venlig hilsen Anton.
Hej Anton,
Tak for henvisningerne. Dem vil jeg prøve at kigge på. Bon appetit:)
Kh Rille
Tak for henvisningerne. Dem vil jeg prøve at kigge på. Bon appetit:)
Kh Rille
Hej Rille
Rart at du kan bruge vores kommentarer. Jeg vedhæfter her nogle referencer til studier om sociale baggrundsforholds betydning for uddannelse, som direkte eller indirekte bygger på Bourdieu. De handler i overvejende grad om kulturel kapital, som er Bordieus "originale" bidrag til uddannelsessociologien. Det er interessant, at du kritiserer Bourdieu for ikke at være "handingsanvisende". Jeg har aldrig rigtig kunne forstå, hvorfor en forsker partout skal være handlingsanvisende (det forudsætter jo en bagvedliggende politisk ideologi eller stillingtagen, som strengt taget ikke behøver at have noget med selve forskningen at gøre). Kan man ikke bare sige: "disse er mine resultater, tag dem eller lad være!" ;-)
Mvh.
Mads
References
Aschaffenburg, Karen and Ineke Maas (1997): "Cultural and Educational Careers: The Dynamics of Social Reproduction". American Sociological Review, 62: 573-587.
Biggart, Andy and Andy Furlong (1996): "Educating `Discouraged Workers`: Cultural diversity in the upper secondary school". British Journal of Sociology of Education, 17(3): 253-266.
Cheung, Sin Yi and Robert Andersen (2003): "Time to Read: Family Resources and Educational Outcomes in Britain". Journal of Comparative Family Studies, 34: 413-433.
De Graaf, Nan Dirk, Paul M. de Graaf, and Gerbert Kraaykamp (2000): "Parental Cultural Capital and Educational Attainment in the Netherlands: A Refinement of the Cultural Capital Perspective". Sociology of Education, 73: 92-111.
de Graaf, Paul M. and Ganzeboom, Harry B. G. (1993): "Familiy Background and Educational Attainment in the Netherlands for the 1891-1960 Birth Cohorts", in Shavit, Yossi and Blossfeld, Hans-Peter (eds.): Persistant Inequality. Changing Educational Attainment in Thirteen Countries. Boulder, CO: Westview Press, pp. 75-100.
de Graaf, Paul M. (1988): "Parents` financial and cultural resources, grades, and transitions to secondary school in the Federal Republic of Germany". European Sociological Review, 4(3): 209-221.
de Graaf, Paul M. (1986): "The impact of financial and cultural resources on educational attainment in the Netherlands". Sociology of Education, 59: 237-246.
DiMaggio, Paul (1982): "Cultural Capital and School Success: The Impact of Status Culture Participation on the Grade of U.S. High School Students". American Sociological Review, 47: 189-201.
DiMaggio, Paul and John Mohr (1985): "Cultural Capital, Educational Attainment, and Martial Selection". American Journal of Sociology, 90(6): 1231-1261.
Downey, Douglas B. (1995): "When bigger is not better: Family size, parental resources, and children`s educational performance". American Sociological Review, 60: 746-761.
Dumais, Susan A. (2002): "Cultural Capital, Gender, and School Success: The Role of Habitus".
Sociology of Education, 75: 44-68.
Farkas, George, Robert P. Grobe, Daniel Sheehan, and Yuan Shuan (1990): "Cultural resources and school success: Gender, ethnicity, and poverty groups within an urban school district". American Sociological Review, 55: 127-142.
Georg, Werner (2004): "Cultural Capital and Social Inequality in the Life Course". European Sociological Review, 20(4): 333-344.
Jonsson, Jan O. (1987): "Class origin, cultural origin, and educational attainment: the case of Sweden". European Sociological Review, 3(3): 229-242.
Jæger, Mads Meier and Holm, Anders (2003): "Which background factors matter more in intergenerational educational attainment: Social class, cultural capital or cognitive ability? A random effects approach". CAM Working paper 2003-5.
Kalmijn, Matthijs and Gerbert Kraaykamp (1996): "Race, Cultural Capital, and Schooling: An Analysis of Trends in the United States". Sociology of Education, 69: 22-34.
Katsillis, John and Richard Rubinson (1990): "Cultural Capital, Student Achievement, and Educational Reproduction: The Case of Greece". American Sociological Review, 55: 270-279.
Kaufman, Jason and Jay Gabler (2004): "Cultural capital and the extracurricular activities of girls and boys in the college attainment process". Poetics, 32: 145-168.
Lareau, Annette and Erin McNamara Horvat (1999): "Moments of Social Inclusion and Exclusion. Race, Class, and Cultural Capital on Family-School Relationships". Sociology of Education, 72: 37-53.
Lareau, Annette (1987): "Social Class Differences in Family-School Relationships: The Importance of Cultural Capital". Sociology of Education, 60: 73-85.
Robinson, Robert V. and Maurice A. Garnier (1985): "Class Reproduction among Men and Women in France: Reproduction Theory on Its Home Ground". American Journal of Sociology, 91(2): 250-280.
Roscigno, Vincent J. and James W. Ainsworth-Darnell (1999): "Race, Cultural Capital, and Educational Resources: Persistent Inequalities and Achievement Returns". Sociology of Education, 72: 158-178.
Rupp, Jan C. C. and Rob de Lange (1989): "Social order, cultural capital and citizenship. An essay concerning educational status and educational power versus comprehensiveness of elementary schools". The Sociological Review, 37(4): 668-705.
Sullivan, Alice (2001): "Cultural Capital and Educational Attainment". Sociology, 35(4): 893-912.
Teachman, Jay D. (1987): "Family Background, Educational Resources, and Educational Attainment". American Sociological Review, 52: 548-557.
Rart at du kan bruge vores kommentarer. Jeg vedhæfter her nogle referencer til studier om sociale baggrundsforholds betydning for uddannelse, som direkte eller indirekte bygger på Bourdieu. De handler i overvejende grad om kulturel kapital, som er Bordieus "originale" bidrag til uddannelsessociologien. Det er interessant, at du kritiserer Bourdieu for ikke at være "handingsanvisende". Jeg har aldrig rigtig kunne forstå, hvorfor en forsker partout skal være handlingsanvisende (det forudsætter jo en bagvedliggende politisk ideologi eller stillingtagen, som strengt taget ikke behøver at have noget med selve forskningen at gøre). Kan man ikke bare sige: "disse er mine resultater, tag dem eller lad være!" ;-)
Mvh.
Mads
References
Aschaffenburg, Karen and Ineke Maas (1997): "Cultural and Educational Careers: The Dynamics of Social Reproduction". American Sociological Review, 62: 573-587.
Biggart, Andy and Andy Furlong (1996): "Educating `Discouraged Workers`: Cultural diversity in the upper secondary school". British Journal of Sociology of Education, 17(3): 253-266.
Cheung, Sin Yi and Robert Andersen (2003): "Time to Read: Family Resources and Educational Outcomes in Britain". Journal of Comparative Family Studies, 34: 413-433.
De Graaf, Nan Dirk, Paul M. de Graaf, and Gerbert Kraaykamp (2000): "Parental Cultural Capital and Educational Attainment in the Netherlands: A Refinement of the Cultural Capital Perspective". Sociology of Education, 73: 92-111.
de Graaf, Paul M. and Ganzeboom, Harry B. G. (1993): "Familiy Background and Educational Attainment in the Netherlands for the 1891-1960 Birth Cohorts", in Shavit, Yossi and Blossfeld, Hans-Peter (eds.): Persistant Inequality. Changing Educational Attainment in Thirteen Countries. Boulder, CO: Westview Press, pp. 75-100.
de Graaf, Paul M. (1988): "Parents` financial and cultural resources, grades, and transitions to secondary school in the Federal Republic of Germany". European Sociological Review, 4(3): 209-221.
de Graaf, Paul M. (1986): "The impact of financial and cultural resources on educational attainment in the Netherlands". Sociology of Education, 59: 237-246.
DiMaggio, Paul (1982): "Cultural Capital and School Success: The Impact of Status Culture Participation on the Grade of U.S. High School Students". American Sociological Review, 47: 189-201.
DiMaggio, Paul and John Mohr (1985): "Cultural Capital, Educational Attainment, and Martial Selection". American Journal of Sociology, 90(6): 1231-1261.
Downey, Douglas B. (1995): "When bigger is not better: Family size, parental resources, and children`s educational performance". American Sociological Review, 60: 746-761.
Dumais, Susan A. (2002): "Cultural Capital, Gender, and School Success: The Role of Habitus".
Sociology of Education, 75: 44-68.
Farkas, George, Robert P. Grobe, Daniel Sheehan, and Yuan Shuan (1990): "Cultural resources and school success: Gender, ethnicity, and poverty groups within an urban school district". American Sociological Review, 55: 127-142.
Georg, Werner (2004): "Cultural Capital and Social Inequality in the Life Course". European Sociological Review, 20(4): 333-344.
Jonsson, Jan O. (1987): "Class origin, cultural origin, and educational attainment: the case of Sweden". European Sociological Review, 3(3): 229-242.
Jæger, Mads Meier and Holm, Anders (2003): "Which background factors matter more in intergenerational educational attainment: Social class, cultural capital or cognitive ability? A random effects approach". CAM Working paper 2003-5.
Kalmijn, Matthijs and Gerbert Kraaykamp (1996): "Race, Cultural Capital, and Schooling: An Analysis of Trends in the United States". Sociology of Education, 69: 22-34.
Katsillis, John and Richard Rubinson (1990): "Cultural Capital, Student Achievement, and Educational Reproduction: The Case of Greece". American Sociological Review, 55: 270-279.
Kaufman, Jason and Jay Gabler (2004): "Cultural capital and the extracurricular activities of girls and boys in the college attainment process". Poetics, 32: 145-168.
Lareau, Annette and Erin McNamara Horvat (1999): "Moments of Social Inclusion and Exclusion. Race, Class, and Cultural Capital on Family-School Relationships". Sociology of Education, 72: 37-53.
Lareau, Annette (1987): "Social Class Differences in Family-School Relationships: The Importance of Cultural Capital". Sociology of Education, 60: 73-85.
Robinson, Robert V. and Maurice A. Garnier (1985): "Class Reproduction among Men and Women in France: Reproduction Theory on Its Home Ground". American Journal of Sociology, 91(2): 250-280.
Roscigno, Vincent J. and James W. Ainsworth-Darnell (1999): "Race, Cultural Capital, and Educational Resources: Persistent Inequalities and Achievement Returns". Sociology of Education, 72: 158-178.
Rupp, Jan C. C. and Rob de Lange (1989): "Social order, cultural capital and citizenship. An essay concerning educational status and educational power versus comprehensiveness of elementary schools". The Sociological Review, 37(4): 668-705.
Sullivan, Alice (2001): "Cultural Capital and Educational Attainment". Sociology, 35(4): 893-912.
Teachman, Jay D. (1987): "Family Background, Educational Resources, and Educational Attainment". American Sociological Review, 52: 548-557.
Hej Mads,
Hold da op, der er noget at gå i gang med. Mange tak. Jeg har selv undret mig over, om det er muligt og overhovedet skulle være godt for noget, at teori og forskning skulle indeholde så normative elementer, som at det at definere almene handlingsscenarier - og netop derfor undrer jeg mig da også over, hvis det skulle være en kritik, der udelukkende retter sig mod Bourdieu. Så selvfølgelig vil det give mere mening at "nøjes med" at producere forsknignsresultater, og så kan man bruge dem eller lade være,- men det er nok ikke alle rekvirenter, der synes ,at forskeren eller konsulenten kan tage sig den frihed, hvis der betales for løsninger:) Men jeg er i øvrigt helt enig. Tak igen for referencerne...
Kh Rille
Hold da op, der er noget at gå i gang med. Mange tak. Jeg har selv undret mig over, om det er muligt og overhovedet skulle være godt for noget, at teori og forskning skulle indeholde så normative elementer, som at det at definere almene handlingsscenarier - og netop derfor undrer jeg mig da også over, hvis det skulle være en kritik, der udelukkende retter sig mod Bourdieu. Så selvfølgelig vil det give mere mening at "nøjes med" at producere forsknignsresultater, og så kan man bruge dem eller lade være,- men det er nok ikke alle rekvirenter, der synes ,at forskeren eller konsulenten kan tage sig den frihed, hvis der betales for løsninger:) Men jeg er i øvrigt helt enig. Tak igen for referencerne...
Kh Rille
Jeg er hverken fuldstændig tilhænger eller modstander af Bourdieu. Teorien om social reproduktion i uddannelsessystemet, som Bourdieu har arbejdet meget med, synes jeg giver nogle oplysende perspektiver på pædagogisk (in)effektivitet. Bourdieu har haft en vældig indflydelse på dansk pædagogisk og sociologisk forskning, hvilket bl.a. afspejler sig i den omfattende interesse i begrebet `social arv` i Danmark. SocialForskningsInstituttet har eksempelvis produceret flere rapporter herom. Jæger - fra dette forum - har også leveret interessante bidrag til debatten, synes jeg. Også jeg vil sige tak for de referencer til forskellige artikler på området, som Jæger har nævnt ovenfor.
Nogle forskere anklager Bourdieu for blot gang på gang at gentage sine centrale begreber om `habitus`, `kapital` og `felt`, og dermed egentligt skabe en overfladisk teori uden særlig megen indhold. Han kritiseres for at modsige sig selv forskellige steder i sine skrifter. Han kritiseres for at tegne et alt for dystert og pessimistisk billede af samfundet. Han er blevet kritiseret for sin skrivestil; at den kan være svær at forstå, og at han vælger at benytte alle mulige former for `attraktive` kamp- og krigsmetaforer, markedsmetaforer etc. Han er sågar blevet anklaget for at støtte en kommunistisk ideologi eller for "venstreorienteret sociologisk terrorisme" som Verdès-Leroux (2000) fx kalder det. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle disse kritikpunkter og anklager, men det er i hvert fald sådanne (og mange flere) man kan støde på i den litteratur, som forholder sig mere distanceret til Bourdieu.
Et kritikpunkt der ofte tages op - og som er blevet nævnt i denne tråd, og som også er blevet taget op i andre tråde i dette forum - er Bourdieus deterministiske menneskesyn. Lad mig komme med et par citater fra denne tråd: Jæger skriver: "Individer handler, men stort set altid på baggrund af indsocialiserede eller "programmerede" forestillingsmønstre". Altså et noget deterministisk menneskesyn, må man sige! Anton skriver: "I B.s optik er samfundet langtfra statisk, og forandring sker konstant." Selvom vi som individer er socialt determinerede til at handle på bestemte måder, så sker der tilsyneladende forandringer alligevel. Dette forekommer vel, når vi i det `sociale rum` kæmper om de tilgængelige ressourcer; når vi prøver at forøge vores kapitalbeholdning. Sådan gætter jeg på, det hænger sammen. Bourdieus styrke synes også at være hans svaghed. Han synes at være bedre til at forklare `social træghed`, dvs. hvorfor nogle sociale tilstande synes at forblive uforandrede, end han er til at forklare forandringer. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået af Bourdieu, når jeg har læst noget af ham.
Ref.:
Verdès-Leroux, Jeannine (2000): Deconstructing Pierre Bourdieu. Algora.
Nogle forskere anklager Bourdieu for blot gang på gang at gentage sine centrale begreber om `habitus`, `kapital` og `felt`, og dermed egentligt skabe en overfladisk teori uden særlig megen indhold. Han kritiseres for at modsige sig selv forskellige steder i sine skrifter. Han kritiseres for at tegne et alt for dystert og pessimistisk billede af samfundet. Han er blevet kritiseret for sin skrivestil; at den kan være svær at forstå, og at han vælger at benytte alle mulige former for `attraktive` kamp- og krigsmetaforer, markedsmetaforer etc. Han er sågar blevet anklaget for at støtte en kommunistisk ideologi eller for "venstreorienteret sociologisk terrorisme" som Verdès-Leroux (2000) fx kalder det. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle disse kritikpunkter og anklager, men det er i hvert fald sådanne (og mange flere) man kan støde på i den litteratur, som forholder sig mere distanceret til Bourdieu.
Et kritikpunkt der ofte tages op - og som er blevet nævnt i denne tråd, og som også er blevet taget op i andre tråde i dette forum - er Bourdieus deterministiske menneskesyn. Lad mig komme med et par citater fra denne tråd: Jæger skriver: "Individer handler, men stort set altid på baggrund af indsocialiserede eller "programmerede" forestillingsmønstre". Altså et noget deterministisk menneskesyn, må man sige! Anton skriver: "I B.s optik er samfundet langtfra statisk, og forandring sker konstant." Selvom vi som individer er socialt determinerede til at handle på bestemte måder, så sker der tilsyneladende forandringer alligevel. Dette forekommer vel, når vi i det `sociale rum` kæmper om de tilgængelige ressourcer; når vi prøver at forøge vores kapitalbeholdning. Sådan gætter jeg på, det hænger sammen. Bourdieus styrke synes også at være hans svaghed. Han synes at være bedre til at forklare `social træghed`, dvs. hvorfor nogle sociale tilstande synes at forblive uforandrede, end han er til at forklare forandringer. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået af Bourdieu, når jeg har læst noget af ham.
Ref.:
Verdès-Leroux, Jeannine (2000): Deconstructing Pierre Bourdieu. Algora.
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension