Bauman
Er der nogle som kunne have et bud på, hvilken videnskabsteoretisk tilgang Zygmunt Bauman tilhører?
Hej TPE
Jeg tror ikke Bauman ønsker at identificere sig med en specifik videnskabsteoretisk tilgang (i hvert fald ikke mere), men tidligere lagde han sig i høj grad op af en hermeneutisk tilgang. I begyndelsen af 1990`erne var Bauman i høj grad fortaler for en postmoderne sociologi (og videnskabsteori) - et perspektiv som klarest blev beskrevet i "Intimations of Postmodernity" (fra 1992, hvis jeg husker rigtigt).
I dag bryder han sig ikke længere om at blive kaldt for postmodernist, men skal man (nødvendigvis) kategorisere ham indenfor de traditionelle retninger, så er det nok stadig denne betegnelse, som passer bedst.
Casper
Jeg tror ikke Bauman ønsker at identificere sig med en specifik videnskabsteoretisk tilgang (i hvert fald ikke mere), men tidligere lagde han sig i høj grad op af en hermeneutisk tilgang. I begyndelsen af 1990`erne var Bauman i høj grad fortaler for en postmoderne sociologi (og videnskabsteori) - et perspektiv som klarest blev beskrevet i "Intimations of Postmodernity" (fra 1992, hvis jeg husker rigtigt).
I dag bryder han sig ikke længere om at blive kaldt for postmodernist, men skal man (nødvendigvis) kategorisere ham indenfor de traditionelle retninger, så er det nok stadig denne betegnelse, som passer bedst.
Casper
I "Zygmunt Bauman - den postmoderne dialektik" er der et fint lille afsnit om hans videnskabsteoretiske grundlag (eller mangel på samme) fra s. 45 og frem. Dog bør man huske på, at Bauman indskriver sig i en ret essayistisk form, som traditionelt ikke tager eksplicitte favntag med de store videnskabsteoretiske diskussioner. Det tætteste man, så vidt jeg ved (?), kommer på sådanne diskussioner hos Bauman er efter alt at dømme i "Thinking Sociologically".
mvh Lars
mvh Lars
Det er korrekt at Bauman i dag skriver i en essayistsik form, men i hans tidligere værker udviklede han et mere konsistent perspektiv. I bøger som "Culture as Praxis", "Hermeneutics and Social Science", "Intimations of Postmodernity" og til dels også "Postmodern Ethics" ("Etik kommer før ontologi" med henvisning til Levinas) fremlægger han en lang diskussion af sociologiens videnskabsteoretiske grundlag. Hans senere værker skal snarere ses som et udtryk for, hvordan sociologi bør bedrives ud fra dette postmoderne (eller rettere flydende moderne) videnskabsteoretiske perspektiv.
Casper
Casper
ok :) Kan du huske - selvfølgelig bare i grove træk - hvad han så mener i denne diskussion om sociologiens videnskabsteoretiske grundlag?
Hej Lars!
Ja, der er jo mange vinkler, hvorfra man kan begynde, men grundlæggende er hans videnskabsteoretiske position udviklet med udgangspunkt i kritikken af videnskabsteori som det moderne projekt. Dvs. at Bauman tager udgangspunkt i en fortolkende sociologi, der bør tage udgangspunkt i at forstå social handlen ( i modsætning til det lovgivende (Legislators and Interpretors fra 1987)). Bauman trækker f.eks. på filosoffer som Baudrillard og lægger sig derved tæt op af et videnskabsteoretisk perspektiv, der udfordrer traditionelle filosofiske discipliner som omhandler epistemologiske og ontologiske problemstillinger (Baumans favorit er Zum ewigen Frieden, ikke Kritikkerne). Bauman formulerer derved en position, der i højere grad lægger vægt på en forstående sociologi, der forsøger at fremlægge forskellige måder at se og være til i verden på (selvfølgelig inspireret af Heidegger) fremfor en sociologi, der (ukritisk) finder (eller formulerer) sociale love og regler ud fra a prioriske erkendelseskategorier eller aksiomer - og herved sammenfalder den etisk funderede kritik af moderniteten som videnskabeligt projekt med et håb om en ny form for intellektuel, der kan hjælpe det moderne menneske med at forstå dets situation samt handle i en flydende moderne verden. Dermed transcenderer kritikken også traditionelle videnskabsteoretiske begreber og dikotomier (videnskabsteori er i dens stringente form et klart udtryk for det moderne projekts trang til at formgive og lovgive verden).
Ja, der er jo mange vinkler, hvorfra man kan begynde, men grundlæggende er hans videnskabsteoretiske position udviklet med udgangspunkt i kritikken af videnskabsteori som det moderne projekt. Dvs. at Bauman tager udgangspunkt i en fortolkende sociologi, der bør tage udgangspunkt i at forstå social handlen ( i modsætning til det lovgivende (Legislators and Interpretors fra 1987)). Bauman trækker f.eks. på filosoffer som Baudrillard og lægger sig derved tæt op af et videnskabsteoretisk perspektiv, der udfordrer traditionelle filosofiske discipliner som omhandler epistemologiske og ontologiske problemstillinger (Baumans favorit er Zum ewigen Frieden, ikke Kritikkerne). Bauman formulerer derved en position, der i højere grad lægger vægt på en forstående sociologi, der forsøger at fremlægge forskellige måder at se og være til i verden på (selvfølgelig inspireret af Heidegger) fremfor en sociologi, der (ukritisk) finder (eller formulerer) sociale love og regler ud fra a prioriske erkendelseskategorier eller aksiomer - og herved sammenfalder den etisk funderede kritik af moderniteten som videnskabeligt projekt med et håb om en ny form for intellektuel, der kan hjælpe det moderne menneske med at forstå dets situation samt handle i en flydende moderne verden. Dermed transcenderer kritikken også traditionelle videnskabsteoretiske begreber og dikotomier (videnskabsteori er i dens stringente form et klart udtryk for det moderne projekts trang til at formgive og lovgive verden).
Hej Lars!
Ja, der er jo mange vinkler, hvorfra man kan begynde, men grundlæggende er hans videnskabsteoretiske position udviklet med udgangspunkt i kritikken af videnskabsteori som det moderne projekt. Dvs. at Bauman tager udgangspunkt i en fortolkende sociologi, der bør tage udgangspunkt i at forstå social handlen ( i modsætning til det lovgivende (Legislators and Interpretors fra 1987)). Bauman trækker f.eks. på filosoffer som Baudrillard og lægger sig derved tæt op af et videnskabsteoretisk perspektiv, der udfordrer traditionelle filosofiske discipliner som omhandler epistemologiske og ontologiske problemstillinger (Baumans favorit er Zum ewigen Frieden, ikke Kritikkerne). Bauman formulerer derved en position, der i højere grad lægger vægt på en forstående sociologi, der forsøger at fremlægge forskellige måder at se og være til i verden på (selvfølgelig inspireret af Heidegger) fremfor en sociologi, der (ukritisk) finder (eller formulerer) sociale love og regler ud fra a prioriske erkendelseskategorier eller aksiomer - og herved sammenfalder den etisk funderede kritik af moderniteten som videnskabeligt projekt med et håb om en ny form for intellektuel, der kan hjælpe det moderne menneske med at forstå dets situation samt handle i en flydende moderne verden. Dermed transcenderer kritikken også traditionelle videnskabsteoretiske begreber og dikotomier (videnskabsteori er i dens stringente form et klart udtryk for det moderne projekts trang til at formgive og lovgive verden).
Ja, der er jo mange vinkler, hvorfra man kan begynde, men grundlæggende er hans videnskabsteoretiske position udviklet med udgangspunkt i kritikken af videnskabsteori som det moderne projekt. Dvs. at Bauman tager udgangspunkt i en fortolkende sociologi, der bør tage udgangspunkt i at forstå social handlen ( i modsætning til det lovgivende (Legislators and Interpretors fra 1987)). Bauman trækker f.eks. på filosoffer som Baudrillard og lægger sig derved tæt op af et videnskabsteoretisk perspektiv, der udfordrer traditionelle filosofiske discipliner som omhandler epistemologiske og ontologiske problemstillinger (Baumans favorit er Zum ewigen Frieden, ikke Kritikkerne). Bauman formulerer derved en position, der i højere grad lægger vægt på en forstående sociologi, der forsøger at fremlægge forskellige måder at se og være til i verden på (selvfølgelig inspireret af Heidegger) fremfor en sociologi, der (ukritisk) finder (eller formulerer) sociale love og regler ud fra a prioriske erkendelseskategorier eller aksiomer - og herved sammenfalder den etisk funderede kritik af moderniteten som videnskabeligt projekt med et håb om en ny form for intellektuel, der kan hjælpe det moderne menneske med at forstå dets situation samt handle i en flydende moderne verden. Dermed transcenderer kritikken også traditionelle videnskabsteoretiske begreber og dikotomier (videnskabsteori er i dens stringente form et klart udtryk for det moderne projekts trang til at formgive og lovgive verden).
Hej Lars!
Ja, der er jo mange vinkler, hvorfra man kan begynde, men grundlæggende er hans videnskabsteoretiske position udviklet med udgangspunkt i kritikken af videnskabsteori som det moderne projekt. Dvs. at Bauman tager udgangspunkt i en fortolkende sociologi, der bør tage udgangspunkt i at forstå social handlen ( i modsætning til det lovgivende (Legislators and Interpretors fra 1987)). Bauman trækker f.eks. på filosoffer som Baudrillard og lægger sig derved tæt op af et videnskabsteoretisk perspektiv, der udfordrer traditionelle filosofiske discipliner som omhandler epistemologiske og ontologiske problemstillinger (Baumans favorit er Zum ewigen Frieden, ikke Kritikkerne).
Ja, der er jo mange vinkler, hvorfra man kan begynde, men grundlæggende er hans videnskabsteoretiske position udviklet med udgangspunkt i kritikken af videnskabsteori som det moderne projekt. Dvs. at Bauman tager udgangspunkt i en fortolkende sociologi, der bør tage udgangspunkt i at forstå social handlen ( i modsætning til det lovgivende (Legislators and Interpretors fra 1987)). Bauman trækker f.eks. på filosoffer som Baudrillard og lægger sig derved tæt op af et videnskabsteoretisk perspektiv, der udfordrer traditionelle filosofiske discipliner som omhandler epistemologiske og ontologiske problemstillinger (Baumans favorit er Zum ewigen Frieden, ikke Kritikkerne).
Hej Lars
Der er vist nogle tekniske problemer ;-)
Der er vist nogle tekniske problemer ;-)
tak for svaret - hvori består de tekniske problemer?
Det virkede umiddelbart lidt som et sessionstimeout relateret problem. Det skete da jeg klikkede på "Besvar indlæg". I stedet for en opdatering af siden, kom der blot en fejlmeddelelse (nu fik jeg selvfølgelig ikke lavet et screendump, men jeg lover at gøre det næste gang). Det er dog muligt, at mine IE indstillinger kan have indflydelse på det.
Sessiontimeout burde der være taget højde for - jeg er bange for, at det er emailservice funktionen, der driller. Jeg har lige selv forsøgt at se, om jeg kunne fremprovokere en fejl, men det lykkedes ikke, så jeg vil meget gerne have et screendump eller en copy/paste af evt. fejlmeddelelser, hvis du (eller andre) oplever tekniske fejl.
Beklager spammeriet af din oprindelige Bauman tråd TPE :)
Beklager spammeriet af din oprindelige Bauman tråd TPE :)
Det er skam fantastisk okay!!! Har fået en masse inspiration til videre refleksion over denne, ser det ud til, meget komplekse mandsperson:-)
Jeg er igang med at læse om Bauman og hans syn på globalieringen. Jeg vil høre om der er nogen som evt har lavet en opgave om globaliseringen eller har viden om det emne?. Jeg er ved at læse bogen at tænke globalt.
Hilsen
Hans
Hilsen
Hans
Hej Hans
Jeg tror, at det måske er smartest, at du opretter en ny tråd (nu når jeg har spammet den nuværende ;-)
Hvilke dimensioner af Baumans globaliserings (eller glokaliserings) tanke tænker du på at beskæftige dig med (modernitet, fattige (Wasted Lives"), nationalstaten ("Society under Siege"), selvidentitet, politiske problemstillinger ("In Search of Politics")) ?
mvh. Casper
Jeg tror, at det måske er smartest, at du opretter en ny tråd (nu når jeg har spammet den nuværende ;-)
Hvilke dimensioner af Baumans globaliserings (eller glokaliserings) tanke tænker du på at beskæftige dig med (modernitet, fattige (Wasted Lives"), nationalstaten ("Society under Siege"), selvidentitet, politiske problemstillinger ("In Search of Politics")) ?
mvh. Casper
Hejsa Casper & andre:-)
Jeg er igang med at skrive en opgave, hvor jeg gerne vil bruge Bauman og hans syn på, hvordan han ser globaliseringen idag.
SÃ¥ jeg vil gerne tage udgangspunkt i dagens samfund.
Jeg har læst om Bauman i bogen, at tænke globalt samt i bogen, globalisering, de mennesklige konsekvenser.
Hvordan ser han globaliseringen idag?. Og, hvorfor syntes han det er så vigtigt med interkulturelle kompetancer?.
Hvis der er nogen som kan bidrage med oplysninger må de gerne sendes til min mail som er: fetterguf86@hotmail.com
VH
Hans
Jeg er igang med at skrive en opgave, hvor jeg gerne vil bruge Bauman og hans syn på, hvordan han ser globaliseringen idag.
SÃ¥ jeg vil gerne tage udgangspunkt i dagens samfund.
Jeg har læst om Bauman i bogen, at tænke globalt samt i bogen, globalisering, de mennesklige konsekvenser.
Hvordan ser han globaliseringen idag?. Og, hvorfor syntes han det er så vigtigt med interkulturelle kompetancer?.
Hvis der er nogen som kan bidrage med oplysninger må de gerne sendes til min mail som er: fetterguf86@hotmail.com
VH
Hans
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
