Foucault er klart en mand der kunne have noget at sige her. Hans pointer i "Overvågning og straf" sagtens appliceres på din problemstilling.
Han undersøger netop hvordan påvirkningen fra humanvidenskaberne (og herunder vel også sygeplejen), skaber en forandret forståelse af menneskets natur.

Jeg har ikke selv læst "Galskabens historie", men mon ikke det er her de virkeligt gode pointer er at hente (naturligvis gerne kombineret med "Overvågning og straf")? I hvertfald er det spændende med dit fokus, fordi det vel nærmest betegner en modsat effekt af den Foucault tages til indtægt for. "De gale" skal ikke psykologiseres over, de skal opbevares eller overvåges af en ikke-psykiatri kyndig person, hvilket jo står i ret stærk kontrast til humanvidenskabernes storhedstid, som den udlægges hos Foucault.

Hvis du vil læse en rigtig god sekundær bog om Foucault, er Dag Heedes bog, "Det tomme menneske" lige i skabet :)

Har du en egentlig problemformulering endnu?


Med venlig hilsen
Lars

Hej Lars!

Du må udpensle mere hvis jeg skal forstå...beklager! *G*

Nej, jeg har ikke min endelige problemformulering da jeg vælter rundt mellem teorier og undre mig over hvad der sker for min uddannelse når de bruger 3 1/2 års undervisning på at undervise os i teorier vi ikke må bruge!!!

Jeg ville bruge "Overvågning og straf" til at finde udsagn osv. der passer på den empiri jeg har indsamlet i form af observationsstudier, fængselsfunktionærernes uddannelsesplan og det de i kriminalforsorgen kalder deres princip program --> konklusion (he he): hvis fængselsfunktionærer skal udøve sygepleje får det konsekvenser for sygeplejen, patienterne og samfundet!

KAN JEG BRUGE HAM TIL DET? jeg orker ikke at læse 800 sider og derefter finde ud af at han ikke duer!!!

Ok Kristian...det var liiiige det jeg mente....hmm...!! Skummel fyr ham Foucault!

Jeg vil mene du sagtens kan bruge ham. Prøv at låne Heedes bog på biblioteket og læs lidt om subjektivering (kort sagt (og i denne sammenhæng) de konsekvenser det har for menneskets identitet, at blive betragtet som pyskologiske individer der kan psykologiseres over). Subjektivering hænger også nøje sammen med den magtforståelse der ligger hos Foucault. Magten er ikke hierarkisk, men produktiv - der produceres bestemte psykologiske subjekter (her et slet skjult angreb på især den freudianske psykologi). Dog alt sammen noget, Dag Heede forklarer bedre end jeg er i stand til ;)

Foucault er helt overordnet imod at installere mennesket med en essens (se diskussion andetsteds her på forumet) og det er blandt meget andet det, han langer ud efter. Humanvidenskaberne med psykologien i spidsen, installerer en ganske bestemt måde at betragte mennesket på og det paradoksale, og grunden til at man taler om en installation vel sagtens, er, at man gennem det psykologiske blik, ikke kun omtaler mennesket på en bestemt måde, men også - gennem samme italsesættelse - indstifter en tilsvarende selvforståelse hos mennesket.

Fx kan de gale, som man tidligere gav kolde styrtbade for at "køle dem ned", hos (nogle grene af) psykologien kunne forklares med et problematisk barndomsforløb. Den gale eller kriminelle (eller den der er begge dele) vil så indarbejde denne optik i sin egen selvforståelse.


Med venlig hilsen
Lars

Øhm, ja jeg må hellere læse den bog, sådan som jeg forståer det du skriver lige nu ser Foucault ikke mennesket som subjekter eller de er det kun fordi psykologien siger at de er det!? Hmm...er det sådan? Det er jeg da slet ikke enig i?! *GG*

Hej

Hvis du eventuelt vil ud i noget mindre teoretisk langhåret kan jeg anbefale at du ser på sammenhængen mellem bureeaukrati og kontrollen/behandlingen af psykiske patienter.

Hvor Foucault skriver om displineringer (og hermed den tidligere omtalte subjektivering) af individerne skriver den polske sociolog Zygmunt Bauman om Gatnerstaten: Hvordan nationalstatens bureaukrati virker som en gartner, der så effektivt som muligt fjerner ukrudt (alt det unormale) og dyrker blomster. Måske kan man i den forbindelse forstå brugen af fængselbetjente som et udtryk for, at man primært nu ønsker at fjerne (pacificere) ukrudt (patienter).

Hilsen
Christoph

Hej igen!

Ha ha ha Christoph!!! Den var sq god.....men er det ikke at fortolke lige lovlig meget?!
Grunden til de ansættes er at der er mangel på sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og plejere som ellers har været de dominerende personalegrupper.....det er mere af nød end af lyst!

Lars!

Det er på de psykiatriske afdelinger!

Christophs pointe er nu seriøs nok, og selvom du siger det er mere af nød end af lyst (kan også godt være at det er tilfældet) kan det jo godt være, at der ligger nogle ting bag. Du løber vel ind i nogle af de samme problemer hos Foucault.

Men disciplinering danner så vidt jeg forstår, udgangspunkt for at subjektiveringen kan finde sted. Uden disciplinerede individer ville subjektiveringen ikke kunne finde sted, men egentlig kan man vel fremføre, at de står i et vekselvirkende forhold til hinanden. Subjektiveringen virker disciplinerende (jf. Panoptikon tanken hvor man overvåges uden at vide hvornår man er det og derfor installerer en selvovervågning) og disciplineringen forstærker subjektiveringen.

Mit spørgsmål var møntet på, hvilke konkrete arbejdsfunktioner de skal varetage på de psykiatriske afdelinger?

Med venlig hilsen
Lars

Hej Bakkehaven

Lad dig endelig ikke slaa ud over at det sociologiske teoriunivers forekommer en smule uoverskuelig og maaske ligefrem skraemmende. Jeg kan personlig bevidne at flere af d`herrer der har givet dig velmenende men ogsaa en smule langhaarede svar, for et aars tid siden var ligesaa groenne og ubefarne i sociologisk teori som dig.

I stedet for at kaste dig ud i en omfattende primaer laesning af Foucaults teorier (herunder regner jeg bl.a. Dag Heedes bog) burde du overveje at give dig i kast med nogle af de nyere empiriske sociologiske studier der er lavet af dansk socialarbejde (og herunder ogsaa psykiatri) men bl.a. et Foucault inspireret udgangspunkt. Proev f.eks. at se naermere paa foelgende titler:

Nanna Mik-Meyer 2004: Dømt til personlig udvikling
Kaspar Villadsen 2004: Det sociale arbejdes genealogi
Margaretha Järvinen & Nanna Mik-Meyer (Red.) 2003: At skabe en klient
Institutionelle identiteter i socialt arbejde

Isaer sidstnaevnte titel vil jeg mene er guld vaerd for dig. Her skulle baade vaere en teoretisk introduktion til bl.a. Bourdieu og Foaucalt, samt en reakke empiriske studier der kan vaere meget relevant for din problemstilling. Mit kendskab til de to foerstnaevnte titler er mere begraenset, men Kasper Villadsens bog er i hvert fald meget Foucaultdiansk.

Oensker du en kort introduktion til de sociologiske kerneteoretikere og deres grundbegreber er Heine Anders & Lars Bo Kaspersens Klassisk og moderne samfundsteori et godt sted at starte. her er gode kapitler om baade Foucault, Bourdieu, Bauman og Goffman. Sidstnaevnte har ogsaa beskaeftiget sig med studier af bl.a. psykiatrien og er mindst ligesaa oplagt at bruge til din problemstilling som f.eks. Bauman og Bourdieu.

Alle boegerne er udgivet paa Hans Reitzels Forlag, og paa deres hjemmeside kan du laese mere om boergerne inden du evt. smide penge efter nogle af dem.

http://www.hansreitzel.dk/

God fornoejelse med det videre arbejde

Mvh.
Dennis

Lige et meget korthåret indlæg: Så vidt jeg kunne forstå handler opgaven om hvad det betyder at pædagoger og fængselsfunktionerer indtræder i psykiatrien. Her vil det være oplagt at se på hvordan de ny relationer mellem indlagt/patient/psykisk syg (afhængig af hvad `betegnelsen` er for tiden)og `behandler` udmønter sig... Hvad karakteriserer en fængselfunktionærs relation til en indlagt, og hvad karakteriserer en indlagts relation til fængselfunktionæren, og sidst (og det er her det bliver svært) hvilken relation medfører det for den indlagte til selv (Altså hvordan subjektiveres og selvdisciplineres den indlagt). Den samme model gælder naturligvis for pædagogen.... Det spændende er så om man kan indfange nogle radikale forandringer i forhold til ved psykiatrerne (og evt. psykologerne), eller om de nye behandlere `blot` indtager en rolle,der falder ind i de(t) tidligere mønstre!

Noget af det karakteristiske ved Foucauldianske arbejder, er at man seriøst må være korthåret - selvom det til tider virker som en langhåret teori - man bliver nød til at få hænderne ned i mulden. Jeg vil stærkt tilslutte mig Dennis` indlæg - anskaf dig nogle af de danske undersøgelser, hvor der både burde være en del teoretiske og metodiske overvejelser, der kunne komme dig til gode, men evt. også et par konklusioner, du kunne få serveret på et guldfad ;-)

Mvh
Laust

Hej,

Nu kan jeg læse, at flere teoretikere har været oppe at vende her... og jeg vil undlade at foreslå flere...

Dog har jeg lyst til at give dig en kommentar med på vejen, for dit valg af tema for din opgave og din konklusion, som du så behændigt har formuleret først ;-) vidner om et ret typisk valg for en sygeplejestuderende... Med andre ord: Man kunne, hvis man rettede blikket mod din problemstilling sige at valget af denne netop lod sig forklare i en Bourdieusk terminologi som det sociale spil Illusio. De etablerede i feltet (sygeplejerskerne) forsvarer deres position med de nytilkomne (de andre faggrupper).... Hvad prøver jeg at sige her? -Hmm... måske bare husk at se opgaven "udefra", stil spørgsmålstegn ved det, du tager for givet (at andre faggrupper tilstedeværelse "går ud over" patienterne - måske har de noget at bidrage med? Måske lader denne udvikling sig forklare på andre måder, end med at der mangler sygeplejerskeuddannet personale?)...

Faktisk tror jeg, at din opgave bliver bedre, samtidigt med at arbejdet med den bliver sjovere, hvis du tillader dig selv at stille dig undrende overfor det du ser...

VH. Erika *og held og lykke med det*

Hej du
Hvis du stadig er i kaos/udrednings fasen af dit projekt, vil jeg lige for et øjeblik tillade mig at rette opmærksomheden mod kriminologien (søg fx på Thorkil Lauesen og Flemming Balvig), som jo også i stor grad behandler normaliseringsprocesser.
Eftersom der er et ofte udtalt ønske i befolkningen om at "afrette syge afvigere" mener jeg, at det er sandsynligt at fængselspersonale på de psykiatriske afdelinger kaqn anskues som en direkte følge af EkstraBladets udhængning af psykisk syge på åbne afdelinger. Måske er det en måde at nærme sig kontrol med folk, der ikke har fået en behandlingsdom... Desuden er tiltag som ungdomssanktionen, hvor man tvangspædagogiserer unge gennem en periode på to år endnu et område hvor straf-kontrol-og behandling flyder sammen. Prøv eventuelt at kontakte Foreningen af Yngre Kriminologer, FYK det kan være de har noget at sige dig.

Apropos Erikas indlæg og noget der minder om anden-ordens-iagttagelser, på sin egen forskning og felt: Thumbs up!

Venlig Hilsen Anja

Nå ok, jamen så er du jo rendt i end mur af folk, som nok interesserer sig lidt mere på forklaringer af, hvordan søren det kan være (ud fra et strukturelt magt perspektiv) at man behandler syge på en ny måde, mere end hvad det har af konsekvenser for patienterne...
Hvis vi skal tilbage til patienterne som genstand/objekt er det måske i et grænseområde som socialpsykologien at der skal findes nogle bud på, hvad det kan afstedkomme at blive opbevaret fremfor behandlet...
Hvis du vil have Foucault rigtigt tæt på at kunne sige noget om dette, bliver det vel højest at de subjektpositioner, som diskursen stiller til rådighed for den syge , kan tage en anden form, og at man ved at anvende andre metoder/arbejdsredskaber muliggør andre måder at gå fra at være et sygt menneske til at være et raskt. En af de ting der kunne ændre sig, ved at nye faggrupper kommer på banen, kunne være fx en kedelig tendens til at patienter kan føle sig opgivet/opbevaret i stedet for behandlet. Tilgengæld kunne man forestille sig at en faggruppe som falckreddere kunne få psykiatriske patienter til at subjektiverere sig selv som nogen med potentiale, da de trods indre smerte stadig kan gå, ikke er brændt på halvdelen af kroppen osv.

Anja

Hej, Hey og Haluuuuu Erika!

Det kan godt være at jeg misforstod din HENSIGT men dit indlæg havde nogle liiiidt uheldige formuleringer! Jeg beklager hvis du føler at jeg har tvivlet på din faglige viden!

Jeg er fuldstændig enig med dig i at hvis alle på min årgang skrev om dette emne ville der komme 40 forskellige opgaver ud af det! Forskellige teorier, empiri og perspektiv. Jeg er måske endda mere positiv da jeg selv er uddannet social-og sundhedsassistent.
Men tillad mig at gentage mig selv i denne sammenhæng.....min konklusion var ment som en forklaring til jer.....

PÃ¥stand:
Grunden til at lærere og pædagoger skriver om det "samme" emne, kan måske forklares med at de ligesom sygeplejerskerne ikke føler at de værdsættes i særlig høj grad af samfundet. Vi er uddannet til noget særligt som ingen andre er og som ingen andre faggrupper kan varetage på samme vis som os!
Sygeplejersker kan endda få frataget deres autorisation hvis de ikke viser omhu og samvittighed i deres arbejde, det er et stort ansvar. Den løn vi får for vores arbejde svarer ikke til det arbejde vi udfører og det niveau vores uddannelser ligger på?! (så nu kan du igen sige TYPISK sygeplejersker *G*)
At dette var vel netop en af grundene til skiftet fra "mesterlære" til profession?!

Håber du forstår hvad jeg mener!

Desuden kan jeg fortælle at ingen af de bacheloropgaver jeg har læst handler om "faggruppe-skræk"....de handler om sygepleje....

Med venlig hilsen

iorden...

Kære alle

Hvis man gerne vil prøve at forstå Luhmann er Georg Kneer & Armin Nassehis bog "Niklas Luhmann - en introduktion til teorien om sociale systemer" (1997; Hans Reitzel) efter min mening den bedste introduktion. Det ændrer dog ikke ved den omstændighed, at jeg stadig (efter at have læst bogen) synes at Luhmanns teorier er noget fortænkt sludder ... ;-)

Mvh.

Mads