Hvordan kan man bruge Axel Honneths anerkendelsesteori i forhold til sygepleje? Jeg tænker her særligt i forhold til et sundhedssystem, der ligger op til øget fokus på effektivisering, kvalitetssikring og standardisering. Sundhedssystemet som det ser ud i dag muligør ikke en individuel pleje, hvor den enkeltes behov tilgodeses og dette vil i fremtiden koste dyrt både på det menneskelige plan samt samfundsøkonomisk. Men hvordan vilAxelHonneth se på denne problematik?

Hej Lars.
Det glæder mig at du kan se mening idet jeg ser som problematisk i sundhedsvæsenet og at Honneths teori er brugbar i denne sammenhæng. Dit svar bekræfter konklusionen på mit afleverede bachelor-projekt.
Tusind tak for dit hurtige svar. Jeg skal til mundtlig eksamen og forsvare projektet på torsdag og det er da rart at vide at man ikke er alene om sine betraktninger.
Vh Kristine

Hej

Honneth knytter begrebet selvrespekt eller selvagtelse til sin anden sfære for anerkendelse - den retlige sfære. Ideen er, at individet ved at blive respekteret som moralsk tilregneligt udvikler en følelse af, at være `en del af flokken` i det samfundsmæssige fællesskab (sat lidt hårdt op kan man hævde at Honneths tre niveauer for anerkendelse, som Lars ovenfor har opridset, udvikler (1) en basal evne til at indgå i anerkendelsesrelationer, (2) følelsen af at være respekteret på lige fod med alle andre mennesker og (3) følelsen af at skille sig ud fra mængden ved at blive anerkendt for sine unikke evner.)

Det er altså værd at bemærke, at Honneths `retlige sfære` ikke blot handler om jura og paragraffer, men tværtimod i høj grad har en immatriel karakter: `Den retlige anerkendelse` opbygger individets selvrespekt og er en nødvendighed for, at individet kan udvikle en velfungerende identitet.

Vh Mathis