Antonovsky
Er der nogen der kan hjælpe mig med?
Har lige haft en diskussion med min sundhedsfagslærer om Antonovsky sundhedssyn er forebyggende eller sundhedsfremmende. Hun mener han er forebyggende fordi han taler helbred, mens jeg mener han er sundhedemmende, fordi han taler handlekompetencer. Nogen der kan komme med et indspark i diskussionen?
Mvh Maria
Har lige haft en diskussion med min sundhedsfagslærer om Antonovsky sundhedssyn er forebyggende eller sundhedsfremmende. Hun mener han er forebyggende fordi han taler helbred, mens jeg mener han er sundhedemmende, fordi han taler handlekompetencer. Nogen der kan komme med et indspark i diskussionen?
Mvh Maria
Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener, men måske kan følgendde hjælpe.
Antonovsky har fokus på det salutogentiske, dvs. hvad der skaber sundhed og liv.
Sundhed er for Antonovsky lig med vitalitet. Et sundt liv er dog ikke kun fyldt med velvære, men indeholder også kriser og belastninger – stressorer som Antonovsky kalder dem.
Når der tales om hvad det er der opretholder og genopretter vores sundhed, mener Antonovsky at det drejer sig om, at have en følelse af sammenhæng i sit liv – Sence of Coherence. Altså jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, da man så er mere robust til at tackle livets stressorer.
/Dennis
Antonovsky har fokus på det salutogentiske, dvs. hvad der skaber sundhed og liv.
Sundhed er for Antonovsky lig med vitalitet. Et sundt liv er dog ikke kun fyldt med velvære, men indeholder også kriser og belastninger – stressorer som Antonovsky kalder dem.
Når der tales om hvad det er der opretholder og genopretter vores sundhed, mener Antonovsky at det drejer sig om, at have en følelse af sammenhæng i sit liv – Sence of Coherence. Altså jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, da man så er mere robust til at tackle livets stressorer.
/Dennis
Drikker jeg under 21 alkoholiske genstande om ugen, så kan jeg måske forebygge større organskader, men at jeg holder mig til så kun at drikke 19 genstande, er ikke just sundhedsfremmende. Det ville det måske være, hvis jeg erstattede bajerne med vand og mælk. Det er sådan, tænker jeg, forskellen er mellem det forebyggende og det sundhedsfremmende. Eller hvad?
Jeg har på et tidligere tidspunkt bladret lidt i Antonovskys berømte bog, og i andre sammenhænge stødt på hans navn og Sense of Coherence teorien (nærmere bestemt i psykologiske diskussioner om copingstrategier). Jeg vil da gerne komme med et bud i diskussionen. Jeg indtager en tredje position, der hedder; at I begge har ret. Jeg tror, at Antonovsky vil mene, at oplevelsen af sammenhæng i ens liv både kan være (først og fremmest psykisk) sundhedsfremmende og forebyggende. Hvordan det? Jo, FOREBYGGENDE fordi man nok i mindre grad vil risikere at ende i visse typer af kriser sammenlignet med mennesker der ikke oplever sammenhæng i deres liv, men som modsat oplever deres liv fragmenteret og forvirrende (hvilket nogle såkaldte postmodernister påstår gælder for de fleste mennesker i dag, der lever i en `flydende` modernitet). SUNDHEDSFREMMENDE vil oplevelsen af sammenhæng være, gætter jeg på, fordi ender man først i en krisesituation, så vil der være større chance for, at man `overlever` denne, hvis man giver situationen en mening i en større sammenhængende livsfortælling (det er vel også det nogle krisepsykologer prøver at gøre i deres terapi).
Mvh.
Jeg har på et tidligere tidspunkt bladret lidt i Antonovskys berømte bog, og i andre sammenhænge stødt på hans navn og Sense of Coherence teorien (nærmere bestemt i psykologiske diskussioner om copingstrategier). Jeg vil da gerne komme med et bud i diskussionen. Jeg indtager en tredje position, der hedder; at I begge har ret. Jeg tror, at Antonovsky vil mene, at oplevelsen af sammenhæng i ens liv både kan være (først og fremmest psykisk) sundhedsfremmende og forebyggende. Hvordan det? Jo, FOREBYGGENDE fordi man nok i mindre grad vil risikere at ende i visse typer af kriser sammenlignet med mennesker der ikke oplever sammenhæng i deres liv, men som modsat oplever deres liv fragmenteret og forvirrende (hvilket nogle såkaldte postmodernister påstår gælder for de fleste mennesker i dag, der lever i en `flydende` modernitet). SUNDHEDSFREMMENDE vil oplevelsen af sammenhæng være, gætter jeg på, fordi ender man først i en krisesituation, så vil der være større chance for, at man `overlever` denne, hvis man giver situationen en mening i en større sammenhængende livsfortælling (det er vel også det nogle krisepsykologer prøver at gøre i deres terapi).
Mvh.
Tak for svaret begge to...forvirringen er total :-)
Skal om en uge forsvare mit synspunkt i en skriftlig opgave, håber jeg klarer den. Tror nok jeg holder mig til salutogenetiske, som han jo ser sig selv.
Forvirringen blev total, da jeg senere læste Wackerhausen og fandt ud af, at hvis man tog hans brller på og så på Antonovskys teori om OAS, ja så var han forebyggende, altså patogenetisk...suk!! :-)
Skal om en uge forsvare mit synspunkt i en skriftlig opgave, håber jeg klarer den. Tror nok jeg holder mig til salutogenetiske, som han jo ser sig selv.
Forvirringen blev total, da jeg senere læste Wackerhausen og fandt ud af, at hvis man tog hans brller på og så på Antonovskys teori om OAS, ja så var han forebyggende, altså patogenetisk...suk!! :-)
Hej Maria
Meget i tråd med det Dennis skriver, kan jeg oplyse at min underviser i socialpsykologi netop placerer Antonovsky under den salutogene tilgang i coping-teorien. Dvs. at tilgangen er sundhedsorienteret, med vægt på aktiv livshåndtering og målet er at individet bliver i stand til at forfølge sine mål – med alt hvad det indebærer af stress og angst.
Heroverfor kan man placere eksempelvis Lazarus – under den patogene tilgang, der er sygdomsorienteret. Dvs. der er vægt på hvordan man undgår stress, konflikt osv. og forbliver sund.
Så i forhold til dine begreber, kan man i hvert fald sige at Antonovsky ikke udelukkende er forebyggende (men det kommer igen an på hvilket sygdomsbegreb, man opererer med).
Håber det kan være til lidt hjælp.
Venlig hilsen
Morten
Meget i tråd med det Dennis skriver, kan jeg oplyse at min underviser i socialpsykologi netop placerer Antonovsky under den salutogene tilgang i coping-teorien. Dvs. at tilgangen er sundhedsorienteret, med vægt på aktiv livshåndtering og målet er at individet bliver i stand til at forfølge sine mål – med alt hvad det indebærer af stress og angst.
Heroverfor kan man placere eksempelvis Lazarus – under den patogene tilgang, der er sygdomsorienteret. Dvs. der er vægt på hvordan man undgår stress, konflikt osv. og forbliver sund.
Så i forhold til dine begreber, kan man i hvert fald sige at Antonovsky ikke udelukkende er forebyggende (men det kommer igen an på hvilket sygdomsbegreb, man opererer med).
Håber det kan være til lidt hjælp.
Venlig hilsen
Morten
Hej Morten
Tusind tak for det. Tror lige jeg vil se på ham Lazarus...kender ham ikke. Jeg skal nemlig i min opgave ind og operere, med H.H. Knoop, og flow-begrebet, hvor der netop bliver taget udgangspunkt i at forebygge stress og angst (i læringsmiljøet).Har du evt en titel på noget litteratur med Lazarus?
Venlig hilsen
Maria
Tusind tak for det. Tror lige jeg vil se på ham Lazarus...kender ham ikke. Jeg skal nemlig i min opgave ind og operere, med H.H. Knoop, og flow-begrebet, hvor der netop bliver taget udgangspunkt i at forebygge stress og angst (i læringsmiljøet).Har du evt en titel på noget litteratur med Lazarus?
Venlig hilsen
Maria
Hej Maria
Har desværre ikke læst noget af ham selv. Han blev blot nævnt i relation til en diskussion af coping-begrebet.
Jeg er ved en anden lejelighed stødt på ham i forbindelse med diskussioner af stress, oplevet stress og hvordan individer reagerer forskelligt på stress. Her refereres der til værket ”Stress, Appraisal, and Coping” (1984, s.m. Susan Folkman). Andre vigtige værker skrevet af ham skulle være: ”Psychological Stress and the Coping Process” (1966), “Emotion and Adaptation” (1991) og “Passion and Reason: Making Sense of Our Emotions” (1994). Men han bliver nævnt i en del sundhedspsykologiske værker på dansk.
Venlig hilsen
Morten
Har desværre ikke læst noget af ham selv. Han blev blot nævnt i relation til en diskussion af coping-begrebet.
Jeg er ved en anden lejelighed stødt på ham i forbindelse med diskussioner af stress, oplevet stress og hvordan individer reagerer forskelligt på stress. Her refereres der til værket ”Stress, Appraisal, and Coping” (1984, s.m. Susan Folkman). Andre vigtige værker skrevet af ham skulle være: ”Psychological Stress and the Coping Process” (1966), “Emotion and Adaptation” (1991) og “Passion and Reason: Making Sense of Our Emotions” (1994). Men han bliver nævnt i en del sundhedspsykologiske værker på dansk.
Venlig hilsen
Morten
Hej Morten
Tak for det, jeg vil prøve at se lidt nærmere på sagerne.
Med venlig hilsen Maria
Tak for det, jeg vil prøve at se lidt nærmere på sagerne.
Med venlig hilsen Maria
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
