Helt kort:
Den salutogenetiske orientering skal ses overfor den patologiske, ligeledes kontinuum (helhedssyn) overfor dikotomi (jeg mener han bruger dikotomi om det at dele mennesker op i raske og syge).
Det Antonowsky er fortaler for er et sundhedsfremmende helhedsorienteret perspektiv (salutogenetisk, kontinuum) i modsætning af at fokusere på sygdom og diagnose. Altså vi er alle et sted mellem utopisk rask og død. Derfor: istedet for at spørge hvad patienterne dør af, så skal der fokuseres på dem der mod alle odds overlever. For analyse bruger han sit begreb "oplevelse af sammenhæng" som han har udviklet efter andre undersøgelser af fx kz-lejer-overlevere og andre der har klaret utrolige ting. Han mener at disse overlevere ser en særlig mening med tingene. Antonowsky deler "oplevelse af sammenhæng" op i 1) begribelighed, 2) håndterbarhed og 3) meningsfuldhed. Han sammenligner håndterbarhed som at svømme mod strømmen i en flod, Det skal være hårdt at svømme fremad hvis man vil have flere krafter og blive stærkere, men strømmen må ikke være så stærk at man drukner.