Hej

I forbindelse med "anerledesheden" og ensomheden kunne du evt se på teorierne af Bowly/Ainsworth, tilknytningsteorien. Jeg tænker, at ved tidlig eller sen brudt tilknytning viser undersøgelser at børn/unge kan opleve ensomhed m.m. meget mere intenst end andre "normale" børn/unge.

Ved ikke om du kan bruge det til noget, blot en tanke fra min side.

venligst/Berit

Her kan jeg ihvertfald hjæpe. Du skal have fat i bogen "En sikker Base" af Bowlby, men jeg vil gerne diskutere hans brugbarhed. Jeg mener at hans teori er for determinerende og netop stigmatiserende og kategoriserende. Det er for nemt at finde "diagnoser" og "kategorier" til børnene, særligt når man bruger en teoretiker som Bowlby der (efter vores tids standarder hvor mødre arbejder ude og forældre bliver skilt, man begynder i børnehave etc etc) ville kunne kategorisere os alle som havende tilknytningsproblemer af den ene eller anden grad. Hvis du tager udgangspunkt i ham, mener jeg således, at du skal være opmærksom på, at han ikke er "opdateret". Der tages derfor kun udgangspunkt i hovedsageligt moderens rolle, og ikke i pædagogers, læreres etc. rolle, som kan være meget relevant idag. I stedet mener jeg, at det kunne være gansk einteressant at tage udgangspunkt inetop børnenes beretninger om deres PRAKSIS og de fællesskaber de er en del af - eller måske netop manglen på samme. Charlotte Højholt har skrevet en (ph.d mener jeg det er) om fællesskaberne omkring børn og hvordan de har betydning for den praksis børnenes oplever og deltager i og gennem. Den hedder "Samarbejde ombørns deltagelse -hvordan fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn". Den er skrevet med udgangspunkt i børnehavebørn, men jeg mener sagtens den kunne være relevant for dit projekt også, i forhold til stigmatisering og kategorisering og hvordan dette kan ændes uden det blot bliver gennem endnu en diagnose som plejebørn (der allerede er kategoriseret gennem deres betegnelse som "plejebørn") måske ikke kan bruge til så meget. Charlotte Højholt har sit udgangspunkt i en blandiing af kritisk psykologi og socialkontruktionisme med et fokus på praksiforskning,hvilket er en meget interessant måde at gribe tingene an. Kh Rosa