Afvigerteori og plejebørn
Jeg er ved at skrive bachelorprojekt om 12-15årige børn som er anbragt i familiepleje. Mit fokus er deres oplevelse af ensomhed og anderledeshed, da mange plejebørn beskriver sig som værende ensomme og at de føler sig anderledes.
I den forbindelse sidderjeg og læser om kategorisering, stigmatisering og social kontrol.
Mit problem er, at jeg har svært at anvende disse teorier på plejebørn. Jeg ender hele tiden over i forældrene. Her har jeg ingen problemer med at anvende teorierne, men det er jo ikke det der helt var meningen.
Jeg vil gerne belyse deres følelse af at være anderledes ud fra disse teorier, men har svært ved dette. De har jo ikke et konkret socialt problem som f.eks. kriminalitet, alkohol eller stof misbrug som kunne være den udløsende grund til en stigmatisering. Det eneste jeg kan få øje på er at de bryder normen for, hvordan en familie bor.
Hvis jeg skulle dykke ned i Goffman, hvilken bog vil I så anbefale?
HÃ¥ber der er en derude der kan kaste lidt lys over min frustration.
I den forbindelse sidderjeg og læser om kategorisering, stigmatisering og social kontrol.
Mit problem er, at jeg har svært at anvende disse teorier på plejebørn. Jeg ender hele tiden over i forældrene. Her har jeg ingen problemer med at anvende teorierne, men det er jo ikke det der helt var meningen.
Jeg vil gerne belyse deres følelse af at være anderledes ud fra disse teorier, men har svært ved dette. De har jo ikke et konkret socialt problem som f.eks. kriminalitet, alkohol eller stof misbrug som kunne være den udløsende grund til en stigmatisering. Det eneste jeg kan få øje på er at de bryder normen for, hvordan en familie bor.
Hvis jeg skulle dykke ned i Goffman, hvilken bog vil I så anbefale?
HÃ¥ber der er en derude der kan kaste lidt lys over min frustration.
Hej
I forbindelse med "anerledesheden" og ensomheden kunne du evt se på teorierne af Bowly/Ainsworth, tilknytningsteorien. Jeg tænker, at ved tidlig eller sen brudt tilknytning viser undersøgelser at børn/unge kan opleve ensomhed m.m. meget mere intenst end andre "normale" børn/unge.
Ved ikke om du kan bruge det til noget, blot en tanke fra min side.
venligst/Berit
I forbindelse med "anerledesheden" og ensomheden kunne du evt se på teorierne af Bowly/Ainsworth, tilknytningsteorien. Jeg tænker, at ved tidlig eller sen brudt tilknytning viser undersøgelser at børn/unge kan opleve ensomhed m.m. meget mere intenst end andre "normale" børn/unge.
Ved ikke om du kan bruge det til noget, blot en tanke fra min side.
venligst/Berit
Hej Beirt
Tak for dit svar. Det lyder jo rigtig interessant. Ved du hvor jeg kan læse lidt mere konkret om koblingen af tilknytningsteori til ensomhed. Jeg har litteratur om Bowlby og en smule om ainsworth, men er ikke stødt på denne kobling på ensomhed hos disse børn. Så jeg er meget interesseret.
Venligst Gottlieb
Tak for dit svar. Det lyder jo rigtig interessant. Ved du hvor jeg kan læse lidt mere konkret om koblingen af tilknytningsteori til ensomhed. Jeg har litteratur om Bowlby og en smule om ainsworth, men er ikke stødt på denne kobling på ensomhed hos disse børn. Så jeg er meget interesseret.
Venligst Gottlieb
Her kan jeg ihvertfald hjæpe. Du skal have fat i bogen "En sikker Base" af Bowlby, men jeg vil gerne diskutere hans brugbarhed. Jeg mener at hans teori er for determinerende og netop stigmatiserende og kategoriserende. Det er for nemt at finde "diagnoser" og "kategorier" til børnene, særligt når man bruger en teoretiker som Bowlby der (efter vores tids standarder hvor mødre arbejder ude og forældre bliver skilt, man begynder i børnehave etc etc) ville kunne kategorisere os alle som havende tilknytningsproblemer af den ene eller anden grad. Hvis du tager udgangspunkt i ham, mener jeg således, at du skal være opmærksom på, at han ikke er "opdateret". Der tages derfor kun udgangspunkt i hovedsageligt moderens rolle, og ikke i pædagogers, læreres etc. rolle, som kan være meget relevant idag. I stedet mener jeg, at det kunne være gansk einteressant at tage udgangspunkt inetop børnenes beretninger om deres PRAKSIS og de fællesskaber de er en del af - eller måske netop manglen på samme. Charlotte Højholt har skrevet en (ph.d mener jeg det er) om fællesskaberne omkring børn og hvordan de har betydning for den praksis børnenes oplever og deltager i og gennem. Den hedder "Samarbejde ombørns deltagelse -hvordan fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn". Den er skrevet med udgangspunkt i børnehavebørn, men jeg mener sagtens den kunne være relevant for dit projekt også, i forhold til stigmatisering og kategorisering og hvordan dette kan ændes uden det blot bliver gennem endnu en diagnose som plejebørn (der allerede er kategoriseret gennem deres betegnelse som "plejebørn") måske ikke kan bruge til så meget. Charlotte Højholt har sit udgangspunkt i en blandiing af kritisk psykologi og socialkontruktionisme med et fokus på praksiforskning,hvilket er en meget interessant måde at gribe tingene an. Kh Rosa
Kære Rosa,
Tusind tak for din einout. Jeg vil straks forsøge at finde materialet du omtaler. Jeg er enig med dig i Bowlbys tilgang og synes også at den er for kategoriserende.
Så dit input var virkelig en stor hjælp :o)
Vh Sille
Tusind tak for din einout. Jeg vil straks forsøge at finde materialet du omtaler. Jeg er enig med dig i Bowlbys tilgang og synes også at den er for kategoriserende.
Så dit input var virkelig en stor hjælp :o)
Vh Sille
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
