Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Afskaffelse af gruppeeksamen

Skrevet d. 18.02.2005 af Lars
Ja, så fik vi Bertel tilbage på pinden som undervisningsminister og det skal jo blive spændende, men jeg læste i dag i avisen, at der i regeringsgrundlaget indgår, at gruppeeksamen skal afskaffes.
Er der nogen der ved, hvad begrundelsen for den beslutning er??

god weekend :)
Lars
Skrevet d. 19.02.2005 af Johnkurt
Så vidt jeg kan bedømme udfra avisartikler, skyldes det, at man ønsker en bedre bedømmelse af den enkelte. Det kan jo være svært at bedømme den enkeltes indsats og faglige viden ved en gruppeeksam
John
Skrevet d. 19.02.2005 af Kia
Ja, det skal nok blive interessant. Bertel Haarder som minister og et konservativt regeringsudspil på uddannelsesområdet... Nu skal sociologisk institut passe på ikke at uddanne samfundskritikere - så bliver vi nedlagt igen...

Men kan Bertel bestemme eksamensformen på uni - rent formelt?
Skrevet d. 22.02.2005 af AGIL
Jeg har ikke læst det nævnte udspil, men gruppeeksamen kan sørme også være en problematisk eksamensform. Jeg har selv deltaget i grupper, hvor den fælles karakter på ingen måde afspejlede de enkelte gruppemedlemmers kunnen eller indsats. 2. håndsberetningerne især fra vores venner i Roskilde er utallige. Der er massere af eksempler på, at studerende kan "gemme" sig i grupper, selv om karakteren i princippet gives til den enkelte (men på papiret til gruppen som enhed). Det er ikke til gavn for nogen...

Det er vel i bund og grund et (ideologisk) spørgsmål om, om man opfatter en eksamengruppe som en enhed der skal bedømmes samlet eller som samling af enheder der skal bedømmes hver for sig. Ifølge reglerne (i hvert fald på universitetet) er det den enkelte der skal bedømmes, men i praksis får alle som nævnt den samme karakter.

Universitetes opgaven er jo også (uanset om man kan lide det eller ej) at kontrollere den enkelte studerende over en lang periode. Det er vigtigt for at sikre uddannelsens kvalitet og legitimitet uden for "murene". Gruppeeksamener kan groft sagt være med til at sløre billedet - på trods af de fordele der også kan være ved eksamensformen.

Jeg tror nu (og håber) ikke at gruppeeksamen bliver afskaffet, men en diskussion af dens formål, form og placering i et uddannelsesforløb hilser jeg velkommen.

I øvrigt tror jeg ikke at Bertel Haader har noget mod at der uddannes samfundskritikere på Sociologisk Institut - at biksen blev lukket den gang skyldtes vist mere at faget var ved at gå i opløsning p.g.a. interne stridigheder gennem mange år. Læs evt. Gundelachs ret morsomme portræt af perioden...

Hilsen
Kresten
Skrevet d. 22.02.2005 af CHellersgaard
Citatet "Historien gentager sig selv: først tragedie siden parodi" dækker vist meget godt uddannelsespolitiken (ingen gruppeeksamener, genindførelse af mesterlære og afskaffelse af skolepraktik kunne være eksmeplerne). Bertel tilbage, man skulle simpelthen tro, at den gode gud ellers havde en morbid nok form for humør i forvejen.

Det er simpelthen det dummeste, man har hørt længe. Manden næren jo et dybtgående had til al form for viden, der opstår udenfor de sorteste af alle skoler (jævnfør at manden ALDRIG gik i skole (bæev hjemmeundervist og stadig er bitter over, at ingen af de nye smarte universiter i 70`erne (læs AAU og RUC) syntes at han var kompentent, bare fordi han bærer den uofficielle ære for et af de dårligste specialer fra statskundskab på Århus Universitet nogensinde).

I forhold til gruppeeksamen bør man tænke over, at det også er centralt, at vi kan arbejde sammen om komnplekse faglige emner i grupper. Problemet hos os er, at man har sparet(?) eksaminationen og/eller vejlendningen (på 1-4 semester) væk. Derfor kan man kun vanskeligt bedømme os og `fange` freeriderne (der som alle ved er samfundet største problem).

Alt i alt er der vel ikke meget andet tilbage end at sige, at det bare ikke er godt nok...

Sjældent har man været så VRED
Christoph

PS. der udloves en dusør på en pilsner ved førstkommende lejlighed til den, der finder det indledende citats ejermand. Første post vinder...
Skrevet d. 22.02.2005 af Lars
Lige en hurtig: Christoph, det var ingen andre end Karl Marx der sagde de bevingede ord, så du kan jo passende lange mig en fadøl på Lades Kælder i aften :)

(mere seriøst indlæg i denne debat kan tænkes at komme senere fra min side)

hilsen Lars
Skrevet d. 25.02.2005 af Albrechtsen
Haarder eller ej. Nu må vi se, hvad et sådant tosset regeringsudspil ender med. Det er mere interessant at spørge, hvad forskellige forumdeltagere synes herom. Bør gruppeeksamen afskaffes? Der har allerede været nogle kommentarer hertil, som peger i forskellige retninger, dvs. en skepsis over for gruppeeksamen på den ene side (AGIL) og et forsvar for gruppeeksamen (CHellersgaard) på den anden side. Jeg gætter på, at et valg mellem fire muligheder: 1) en uddannelse KUN med gruppeeksamener 2) en uddannelse UDEN gruppeeksamener 3) en uddannelse med en vis PROCENTDEL gruppeeksamener og endelig 4) en uddannelse hvor man selv kan VÆLGE eksamensform, deriblandt gruppeeksamen, vil de fleste formodentlig mene, at sidstnævnte er det mest attraktive. På den anden side må det vel altid tages med i betragtningen, HVILKEN specifik uddannelse der er tale om. Nogle uddannelser lægger nok mere op til gruppeeksamener end andre (Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med eksamen på eksempelvis musikkonservatoriet, men skulle der eksistere en vurdering af, hvordan man spiller SAMMEN med andre, så skal der vel nødvendigvis være tale om en gruppeeksamen...?).

Hilsen Albrechtsen (tidligere: paedagogica)
Skrevet d. 02.03.2005 af Agl
Hej.

Jeg tror det er godt at vurderer hvad eksamensfunktion er før man afgør dens form. Nu er eksamen i vid udstrækning både en læringsproces og en test. Som test er eksamen ikke helt som den skal være, i mine øjne. Det er i høj grad tilfældigt hvilken karakter man får i de forskellige fag, specielt når kravene ikke er eksplicitte. Det kommer an på den konkrete proces, sygdom, dårlig gruppe, hadsk underviser, ufuldstændig undervisning, mangelfuld opgaveretning etc. Der er rigeligt at kritik punkter af eksamen som test. Forskning må jo afgøre hvor betydningsfulde de hver i sær er. Men jeg synes man allerede nu kan stille sig selv spørgsmålet om man som arbejdsgiver ville sætte særlig stor lid til en karakter? Tit og ofte har de studerende mange kompetencer og arbejdsgiveren har kun brug for en eller to. Derfor vil de se på få karakterer, som man ingen garanti har for at de afspejler elevens kompetencer.
Er et 7-tal i statistik udtryk for en fejlslået eksamen pga... eller udtryk for manglende statistiske evner? Dertil skal man ligge, uklarhed om hvad karakteren dækker over... er 9 en høj eller lav karakter på studiet (har studiet en "ingen dumper" politik?).
Man kunne blive ved med at fabulere over hvor dårligt eksamens og karaktersystemet er... Men jeg mener, som mange andre at eksamen som læringsproces, er anderledes vellykket og særligt gruppeeksamener, fordi man har adgang til meget større viden, og derudover lærer helt nødvendige gruppearbejds færdigheder. Det er utroligt sjældent at man på arbejdsmarkedet efterspørger sociologer, der er ikke er trænede i vidensdeling (det skulle lige være som underviser på universitetet:-)... Jeg mener at man enten skal til radikal nytænkning eller fokusere mere på læring end på test, og så lære ansættere at man ikke kan vurdere folk på karakteren.

Mvh Anton.
Skrevet d. 03.03.2005 af Albrechtsen
Kan man virkelig ikke vurdere folk på karakteren? Er det "i høj grad tilfældigt hvilken karakter man får i de forskellige fag"? Jo, en karakter giver et indtryk af faglig dygtighed. Nej, en karakter er ikke bare noget `tilfældigt`. Det betyder ikke, at der er eksamenssituationer, hvor der sker uretfærdigheder. At der somme tider kan være nogle betingelser, der fører til et dårligere resultat, sammenlignet med under andre betingelser. Måske kunne det eksisterende eksamenssystem fornys og forbedres. Test i uddannelsessystemet kan man dog ikke slippe uden om. Uddannelsessystemet må selektere efter koden bedre/værre. Hvad med de studerende som arbejder hårdt og opnår at få høje karakterer...har denne anerkendelse intet med reel flid og reel præstation at gøre? Når det lykkes, kan det så altid begrundes med en heldig "social arv"? Når det ikke lykkes, er det så blot omstændighederne (og igen måske `social arv`), som kan bebrejdes? Jeg vil sandelig ikke være naiv og påstå at den enkelte bare er sin `egen lykkes smed`, og at vores uddannelsessystem er gennemgående egalitært og retfærdigt, kort sagt, at jeg forestiller mig, at alt hvad der sker for mig, også er helt min egen skyld. Jeg vil dog påstå, at det enkelte individ faktisk bidrager med NOGET til egen succes og fiasko, og at eksaminatorer og censorer faktisk også FORSØGER at give den mest retfærdige bedømmelse af en præstation, de er vidne til. Og hvad skulle arbejdsgivere ellers gå ud fra, når de ansætter folk? Med hensyn til læring så fokuserer man på det i læringssituationer. Men i eksamenssituationer fokuserer man på at teste den studerende på læringsresultater, altså viden. Der må opereres med begge dele i uddannelsessystemet. Men sandt nok kan disse hensigter nemt spænde ben for hinanden...
Skrevet d. 03.03.2005 af Bendix
Bertel igen igen...og så lidt fra en RUC`er...

For lige at vende tilbage til Haarder et øjeblik, så mener jeg ikke,at Bertel har magten over os på universitetet - det har Helge Sander derimod. For han er videnskabsminister med ansvar for dele af universiteterne. Og han eftersøger studerende, som matcher erhvervslivet - og som flere også har været inde på i tidligere indlæg, ja så ønsker virksomheder i den virkelig verden ikke primært `enspændere`, som kan arbejde og præstere alene. De kræver samarbejdsevner i den helt store stil - og det får man jo gennem gruppearbejde.
Hermed kan man jo godt argumentere for, at man bare kan skrive opgaven sammen, for derefter at gå til eksamen hver for sig. Men det mener jeg ikke. Gruppeeksamen kan nemlig også vise, at man kan fremstå som en homogen gruppe af selvstændige individer med selvstændige holdninger (er det en modsætning?). Og det er altså en kunst i sig selv - og hvis det kan lade sig gøre, får man også kredit for det.

Som halv RUC`er halvSOC`er, ja så vil jeg afslutte med at sige, at det er godt med både gruppe- og individuel eksamen. (For verden er jo ikke så sort hvid).

Mvh. Maria

PS: Og til alle os som synes, det er sørgeligt med Bertel Haarder som Udervisningsminister, kan vi glæder os over, at han da ikke længere har magten som Udvisningsminisiter.
Skrevet d. 05.04.2005 af Nigina
Hej,

Jeg har bare eet spørgsmål.....

"Kan nogen af jer fortælle mig hvad bertel Haader vil sætte forkus på"??????

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay