Hej

Er der nogle der kan komme med en (nem) og uddybende forklaring på "a posteori" ? Det ville glæde mig meget, da de fleste ordbøger ikke rigtig giver et billede af det. Men jeg går ud fra, at vi skal have fat i kant?

Ja det var osse det der stod i ordbogen, men det giver ikke særlig meget mening i de tekster jeg læser. Men når jeg så læser videre i ordbogen, og den begynder at nævne kant, så giver det mere mening. Altså kan jeg kun bruge en forklaring, som tager udgangspunkit i Kants teori - for det har vist noget med naturloven at gøre ( årsag-virkning).

For bedre at kunne forstå/definere et begreb er det som regel hensigtsmæssigt at forsøge at sammenstille det med sin modsætning.

A posteriori betyder således det som kommer efter (sanse)erfaringen og som er afhængig af denne. A priori betyder modsat det, som er uafhængig af sanseerfaringen. Kant giver begreberne en særlig definition, idet han sammenstiller begrebsforskellen mellem a priori/a posteriori med analytisk/syntetisk og nødvendig/kontingent. Kant opererer således med 3 typer af domme/slutninger.

1) Syntetiske, a posteriori, kontingente domme. Fx ’Der er is på Grønland’. Dvs. domme, hvis sandhed eller falskhed kun kan afgøres under hensyntagen til (sanse)erfaringen.
2) Analytiske, a priori, nødvendige domme. Fx ’Alle legemer er udtrakte’ eller ’Alle undkarle er ugifte’. Dvs. domme, hvis sandhed eller falskhed kan afgøres udelukkende ved en logisk analyse af de anvendte begreber, uafhængig af (sanse)erfaringen.
3) Syntetiske, a priori, nødvendige domme. Fx ’Det anskuelige rum har tre og kun tre dimensioner eller ’Alle forandringer sker i overensstemmelse med loven om forbindelsen mellem årsag og virkning.

Kant kritiserede bl.a. empiristerne for kun at ankende eksistensen af typerne 1) og 2). Kant mente således, at der findes en række domme 3), der udtaler sig om betingelserne for i det hele taget at have (sanse)erfaring, og som derfor må være a priori. Disse domme kan ikke bevises ad rent logisk vej, dvs. de er ikke analytiske med syntetiske. Ikke desto mindre er de nødvendige, idet de ifølge Kant må indgå i enhver mulig (sanse)erfaring. (Eksemplet med det anskuelige rum).

Det kan dog nævnes, at der blandt filosoffer og begrebslogikere langt fra er enighed om, hvorvidt opdelingen af udsagn/domme de 3 overstående typer er dækkende og meningsfuldt. Filosoffen William Quine mente bl.a., at sondringen mellem analytiske og syntetiske udsagn ikke giver mening.

Jf. ovenstående, så kan man sluttelig sige, at begrebsparret a priori/a posteriori relaterer sig til den indre natur af den menneskelige erkendelse, og dermed også til selve forståenlsen af sandhedsbegrebet. Dvs. hvad kræves der, for at man med rette kan sige, at et udsagn er sandt hhv. falsk?!

Mvh.
Jakob

Lige for a forebygge misforståelser: Hermeneutikkens for-domme er selvfølgelig ikke aprioriske i Kants forstand, men afhænger af sprog, kultur og det enkelte menneskes biografi. Men de er aprioriske ved mødet med en tekst eller et kulturudtryk.