Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Vægte - introduktion

Skrevet d. 26.01.2009 af CHellersgaard
Kære Alle

Jeg sidder og savner en (evt. digital) god introduktion til, hvordan man forholder sig til at vægte data.

Selve teknikken er jo ikke videre vanskelig at forstå, men der må være nogle generelle retningslinier for fx, hvor meget vægt en enkelt observation kan/bør have.
Siden jeg er helt ny på vægte feltet kunne litteraturanbefalinger ligeledes være rart...

Christoph

PS. Ulemperne ved at vægte er jo mange, men hvis nogen har en god oversigttekst om dette også, så lad høre!
Skrevet d. 27.01.2009 af KristianKarlson
Hej,

Du skal nok have fat i en bog om stikprøve teori. Det kan i sig selv være ret svært tilgængeligt stof, fordi det er formal-logisk bygget op. Jeg fatter i hvert fald hat af meget af det. Men hvad med fx at prøve Milhøjs "Stikprøveteori"? Steve Sampaths "Sampling Theory and Methods" er også en reference, jeg er stødt på flere gange. Jeg har sporadisk kigget i den, men ikke i forhold til at vægte data. Måske kan du finde noget på følgende links: http://databank.soc.ku.dk/Links/Online_statistiske_opslagsvaerker/.

Du har ret i, at vægtning af data generelt er problematisk, fordi man jo har et "missing data" problem. Det kræver derfor et kendskab til populationensfordelingen (for at kunne danne ordentlige vægte). Problemet er blot, at hvis årsagerne til det objektive bortfald ligger i ikke-registrerede (=uobserverede) variable som fx præference for at være med i en undersøgelse, så er det jo svært at vægte korrekt. Der er "sample selection bias" i økonometrisk jargon. Fx køn, alder og uddannelse informerer jo os kun i begrænset omfang om, hvorfor man ikke deltager i en undersøgelse.

Men kig på referencerne. Der må i hvert fald være noget at hente i Milhøjs bog.

vh Kristian

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay