Dit valg af teori kommer bl.a. an på om du vil tage de unge seriøst. For så kan det handle mere om samfundets beskaffenhed, og de unges stigende apati overfor denne, hvilket resulterer i begær efter alternativer. Radikale alternativer.

Den anden mulighed lader til at være forklaringer der betoner de implicitte grunde til radikalisering: gruppementalitet, identitet, en stadig stigende differentiering i subkulturer, og kampen om at skille sig ud. Den ekstreme position her er selvfølgelig Henrik Dahl, der altid forklarer "de radikale unge" som havende identitetskriser.