Udviklingshæmmede og uddannelse
Hej.
Jeg søger efter hjælp til en afhandling på pædagogisk sociologi i fagene opdragelse og uddannelse del 1 og 2.
Jeg vil beskæftige mig med udviklingshæmmedes forudsætninger for den særligt tilrettelagte uddannelse for unge med særlige behov.
Jeg vil gerne spørge om nogen evt. kunne kommentere og evt. komme med forslag til teori.
Min indledning og problemformulering lyder således:
Indledning
Mennesker med udviklingshæmning har gennem tiderne haft ringe vilkår for at blive optaget på uddannelser i Danmark. Uddannelsestilbuddene har udover undervisningspligtens ophør, været få og svært tilgængelige.
Dette har betydet at unge med udviklingshæmning har haft svære vilkår med henblik på at indgå i arbejdsmarkedet, da der ikke var udarbejdet nogen former for udredning af den unges forudsætninger og kompetencer.
Pr. 1. januar 2007 blev denne problemstilling adresseret med regeringens lovpligtige uddannelse for unge med særlige behov.
Formålet med ungdomsuddannelsen er, ”at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.” Det uddybes endvidere i stk. 2 med at ”Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Der er dog som bekendt, utallige former for udviklingshæmning og begrebet er altid svært entydigt at definere og afklare.
Denne problemstilling bliver i lovgivningen imødekommet med et krav om at ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.
Lovgivningen lægger altså op til inddragelse af både bruger og netværk, der i samarbejde med uddannelsesvejledningen foretager det 12 uger lange afklaringsforløb.
Spørgsmålet er dog hvordan dette afklaringsforløb konkret kan udarbejdes og dette rejser en række udfordringer omkring hvilke pædagogiske, sociologiske samt empiriske metoder der bør inddrages for at gøre afklaringsforløbet så realistisk som muligt.
Problemformulering
”Hvordan kan unges (med særlige behov) forudsætninger afdækkes i det 12 uger lange afklaringsforløb set ud fra en pædagogisk sociologisk optik?”
Jeg håber nogen vil kaste et blik på denne interessante problemstilling.
Mvh. Glenn Dyrholm
Jeg søger efter hjælp til en afhandling på pædagogisk sociologi i fagene opdragelse og uddannelse del 1 og 2.
Jeg vil beskæftige mig med udviklingshæmmedes forudsætninger for den særligt tilrettelagte uddannelse for unge med særlige behov.
Jeg vil gerne spørge om nogen evt. kunne kommentere og evt. komme med forslag til teori.
Min indledning og problemformulering lyder således:
Indledning
Mennesker med udviklingshæmning har gennem tiderne haft ringe vilkår for at blive optaget på uddannelser i Danmark. Uddannelsestilbuddene har udover undervisningspligtens ophør, været få og svært tilgængelige.
Dette har betydet at unge med udviklingshæmning har haft svære vilkår med henblik på at indgå i arbejdsmarkedet, da der ikke var udarbejdet nogen former for udredning af den unges forudsætninger og kompetencer.
Pr. 1. januar 2007 blev denne problemstilling adresseret med regeringens lovpligtige uddannelse for unge med særlige behov.
Formålet med ungdomsuddannelsen er, ”at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.” Det uddybes endvidere i stk. 2 med at ”Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Der er dog som bekendt, utallige former for udviklingshæmning og begrebet er altid svært entydigt at definere og afklare.
Denne problemstilling bliver i lovgivningen imødekommet med et krav om at ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.
Lovgivningen lægger altså op til inddragelse af både bruger og netværk, der i samarbejde med uddannelsesvejledningen foretager det 12 uger lange afklaringsforløb.
Spørgsmålet er dog hvordan dette afklaringsforløb konkret kan udarbejdes og dette rejser en række udfordringer omkring hvilke pædagogiske, sociologiske samt empiriske metoder der bør inddrages for at gøre afklaringsforløbet så realistisk som muligt.
Problemformulering
”Hvordan kan unges (med særlige behov) forudsætninger afdækkes i det 12 uger lange afklaringsforløb set ud fra en pædagogisk sociologisk optik?”
Jeg håber nogen vil kaste et blik på denne interessante problemstilling.
Mvh. Glenn Dyrholm
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension