Hej Tommy,

I logikken skelner man gerne mellem [i]tilstrækkelige[/i] og [i]nødvendige[/i] betingelse (eller grunde):
- En tilstrækkelig betingelse, er en, der alene resulterer i, at noget sker (hvis A, så B).
- En nødvendig betingelse, er en, der kræves, men som ikke i sig selv er nok, for at noget sker (hvis A [i]og C[/i], så B).

Lad mig eksemplificere:
- Det er en tilstrækkelig betingelse for at afvise påstanden "alle svaner er hvide", at man ser bare én enkelt sort svane.
- Det er en nødvendig - men IKKE tilstrækkelig - betingelse for at lave barn, at der er en kvinde i den fødedygtige alder. Ikke tilstrækkeligt, for der skal også en mand til.

Håber det giver mening (de dårlige eksempler til trods...)!

Mvh. Nils

Jeg vil lige citere Schopenhauer:

"Al nødvendighed er som allerede nævnt følgens forhold til grunden og absolut intet andet. Den tilstrækkelige grunds princip er enhver fremtrædelses almene form, og mennesket må i sine handlinger være underkastet dette princip på sammen måde som enhver anden fremtrædelse"

Men er det ikke bare det, at hvis vi skal finde årsagen til virkningen, må vi nødvendigvis kende til følgende række af grunde, som motiverne har ført til?

Hmmmmm

Er citatet ikke fra Die Welt als Wille und Vorstellung? Mon ikke den tilstrækkelig grund henviser til viljeshandlingen, som kernen i erkendelsen af tingen-i-sig selv? Dette er et gæt ud fra oversigtlitteraturen.