Nyttefunktioner, glæde og økonomisk sociologi...
Hej,
jeg har tre spørgsmål i forbindelse med mit speciale - vil meget gerne have input fra sociologi-studerende :O) - og andre med relevant viden...
1)
findes der sociologiske teorier, der ligner økonomernes teorier om nyttefunktioner?
2)
findes der sociolgiske teorier/teoretikere, der beskæftiger sig med hvad der giver folk glæde, livsværdi etc.?
3)
findes der nogle teoretiskere, man ikke kan komme uden om, når det gælder økonomisk sociologi?
Glæder mig allerede til at høre fra jer!
jeg har tre spørgsmål i forbindelse med mit speciale - vil meget gerne have input fra sociologi-studerende :O) - og andre med relevant viden...
1)
findes der sociologiske teorier, der ligner økonomernes teorier om nyttefunktioner?
2)
findes der sociolgiske teorier/teoretikere, der beskæftiger sig med hvad der giver folk glæde, livsværdi etc.?
3)
findes der nogle teoretiskere, man ikke kan komme uden om, når det gælder økonomisk sociologi?
Glæder mig allerede til at høre fra jer!
Hej med dig - og velkommen til.
ad 1) Ja - det gør der. Den gammeldags og filosofisk begrundede af slagsen hedder utilitarisme og den kender du sikkert allerede. Den lidt nyere variant hedder rational action theory, ofte forkortet RAT, som er en teoriretning, der betoner menneskers [i]rationelle[/i] valg (i modsætning til fx teoretiske positioner, der totalt underordner menneskers handlinger de sociale strukturer, som danner rammerne om deres handlinger - ofte refereret til som strukturel determinisme). Dog er det min erfaring, at sociologiens teori oftest fokuserer mere på at vise begrænsningerne i dette paradigme end på at udforske mulighederne.
ad 2) Ja - det gør der. Rigtig mange endda. Kan du præcisere, hvad du er på udkig efter og i hvilken sammenhæng du skal bruge det?
ad 3) Ja - det gør der, men kan du præcisere, hvad du mener med økonomisk sociologi; det ville gøre det nemmere. Indtil videre kan jeg dog foreslå en kritisk artikel, hvor Pierre Bourdieu (en meget berømt fransk sociolog) gennemgår RATog, hvis jeg ikke husker galt, giver den en ordentlig en over frakken.
Artiklen: http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewPDFInterstitial/515/540
Måske kan nogen af dem, der har haft faget "økonomisk sociologi" byde ind med nogle andre bud her?
Bourdieu ville i øvrigt også have en hel del klogt at sige om 2).
mvh Lars
ad 1) Ja - det gør der. Den gammeldags og filosofisk begrundede af slagsen hedder utilitarisme og den kender du sikkert allerede. Den lidt nyere variant hedder rational action theory, ofte forkortet RAT, som er en teoriretning, der betoner menneskers [i]rationelle[/i] valg (i modsætning til fx teoretiske positioner, der totalt underordner menneskers handlinger de sociale strukturer, som danner rammerne om deres handlinger - ofte refereret til som strukturel determinisme). Dog er det min erfaring, at sociologiens teori oftest fokuserer mere på at vise begrænsningerne i dette paradigme end på at udforske mulighederne.
ad 2) Ja - det gør der. Rigtig mange endda. Kan du præcisere, hvad du er på udkig efter og i hvilken sammenhæng du skal bruge det?
ad 3) Ja - det gør der, men kan du præcisere, hvad du mener med økonomisk sociologi; det ville gøre det nemmere. Indtil videre kan jeg dog foreslå en kritisk artikel, hvor Pierre Bourdieu (en meget berømt fransk sociolog) gennemgår RATog, hvis jeg ikke husker galt, giver den en ordentlig en over frakken.
Artiklen: http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewPDFInterstitial/515/540
Måske kan nogen af dem, der har haft faget "økonomisk sociologi" byde ind med nogle andre bud her?
Bourdieu ville i øvrigt også have en hel del klogt at sige om 2).
mvh Lars
Hej,
ad 1) Det gør der, men de er typisk ikke særlig eksplicitte omkring nyttedimension og fokuserer mere på kulturdimensionen (dvs. at folks oplevelse af lykke er kulturspecifik). Min vurdering af lykkelitteraturen er, at det i højere grad er økonomerne som med tiden er blevet "sociologificerede" i deres tilgang til lykke end omvendt. Derfor vil jeg anbefale dig mest at se til hvad økonomer har lavet. En førende forsker inden for dette felt er Andrew Clark fra Paris Business School (se http://www.pse.ens.fr/clark/). Økonomerne er også langt foran sociologerne på det empiriske felt.
ad 2) Det gør de fleste - det er nok nemmere at præcisere hvis du skriver mere præcist hvad du vil se på.
ad 3) Jeg vil anbefale dig at se på hvad Richard Swedberg fra Cornell har lavet (http://www.soc.cornell.edu/faculty/swedberg.html). Han er så vidt jeg ved den førende sociolog indenfor seriøs økonomisk sociologi.
Mvh.
Mads
ad 1) Det gør der, men de er typisk ikke særlig eksplicitte omkring nyttedimension og fokuserer mere på kulturdimensionen (dvs. at folks oplevelse af lykke er kulturspecifik). Min vurdering af lykkelitteraturen er, at det i højere grad er økonomerne som med tiden er blevet "sociologificerede" i deres tilgang til lykke end omvendt. Derfor vil jeg anbefale dig mest at se til hvad økonomer har lavet. En førende forsker inden for dette felt er Andrew Clark fra Paris Business School (se http://www.pse.ens.fr/clark/). Økonomerne er også langt foran sociologerne på det empiriske felt.
ad 2) Det gør de fleste - det er nok nemmere at præcisere hvis du skriver mere præcist hvad du vil se på.
ad 3) Jeg vil anbefale dig at se på hvad Richard Swedberg fra Cornell har lavet (http://www.soc.cornell.edu/faculty/swedberg.html). Han er så vidt jeg ved den førende sociolog indenfor seriøs økonomisk sociologi.
Mvh.
Mads
Hej,
tak for de gode input! :O)
tak for de gode input! :O)
Hej igen,
er der nogen der kender til nogle gode oversættelser af George Simmel?
specielt the philosophy of money.
På forhånd tak!
Lene
er der nogen der kender til nogle gode oversættelser af George Simmel?
specielt the philosophy of money.
På forhånd tak!
Lene
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension