Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Mønsterbrud og social mobilitet.

Skrevet d. 13.01.2008 af Rauwlf
Jeg håber at jeg kan finde hjælp til nedenstående emner da jeg er brændt fast på kogepladen(jeg skal til muntlig eksamen i pædagogisk sociologi)
. Hvilke behov er der for mønsterbrud og social mobilitet i samfundet?
. Hvad vil det sige at bryde et mønster?
. Hvad skal der til for at bryde et mønster?
. Hvem er mønsterbryderen?
Min hoved teoretiker er Bourdieu. Derudover ser jeg på mønsterbrud udfra Niels plougs "Pull og Push" faktore. Jeg har en forestilling om at se mønsterbrud udfra et felt af kapitaler og "spillet"(bourdieu)i dette felt.
Jeg har 10 min til mundtlig fremlæggelse og derefter 35 min. eksamination.
Ideer til hvordan jeg kan fremlægge og "styre" eksaminationen omkring emnet og ideer til emnet generelt tages imod med kyshånd.
Lars.
Skrevet d. 15.01.2008 af Mads_Jaeger
Hej Lars

Kan den litteratur du har fundet ikke hjælpe dig på vej? Du kan evt. læse: Elsborg, Steen; Trine Juul Hansen og Vagn Rabøl Hansen: Den sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks pædagogiske Institut, 1999 som har en del teori. Jeg er overhovedet ikke enig i deres empiriske analyse men derfor kan du godt bruge teorien. I øvrigt er det mig (Mads) og ikke Niels Ploug, som har skrevet om "push" og "pull"-faktorer ifb. mønsterbrud (Niels Ploug redigerede bogen). Lidt narcissistisk men ok :-)

Mvh.

Mads
Skrevet d. 15.01.2008 af Rauwlf
Hej Mads.
Mange tak for dit svar !
jeg har ikke været opmærksom nok og ser at det er dig og Anders Holm som har skrevet i bogen ang. Push og Pull faktorene, sorry..


Måske er min største hurtel spørgsmålet; Hvilke behov er der for mønsterbrud og social mobilitet i samfundet? Dette er meget vanskeligt for mig at finde noget omkring, ser jeg det som en habituel, kapital og feltmæssig teori bygget op omkring push og pull faktorene, bliver det primært et "individuel" behov hos den enkelte at bryde et mønster og ikke et behov for "samfundet". Måske er der en anden model/tilgang som jeg kan bruge i løsningen af de 4 spørgsmål??

Venlig hilsen
Lars
Skrevet d. 19.01.2008 af Didde Cramer
Kære Lars.

Måske du kan bruge Gøsta Esping-Andersen og anlæge en økonomisk betragtning på samfundets behov for mønsterbrud og social mobilitet?

De bedste hilsner fra Didde.
Skrevet d. 20.01.2008 af Rauwlf
Fantastisk med et nyt perspektiv, det ser lovende ud. Tak Ditte.
Lars.
Skrevet d. 21.01.2008 af Smariasmurf
I 2002 udkom en bog, der direkter hedder Mønsterbrud - af Ulla Søgaard og fra Billesø & Baltzer forlagene.
Den indeholde mange aspekter omkring mønsterbrud, jeg kan kort nævne ift sociologien følgende:
Det senmoderne samfund - adskillelse af tid og rum, Udlejring af de sociale funktioner, reflektivitet og det generelle aspekt i Giddens teori.
Hvorfor bliver mennesker raske? - Oplevelse af sammenhæng, Antonovskys teori anvendt på mønsterbrud.
Detraditionalisering og kulturel frisættelse - ambivalens og beslutningskonflikter, Ziehes teori anvendt på mønsterbrud.
Socialisering og habitus - ja giver vel sig selv at det er om Bourdieu.
Derud over beskæftiger bogen sig med Forskning om mønsterbrud, Psykologiske forklaringsmodeller og Intervention.
Afslutningsvis tages det op, om mønsterbrud skal ses som et samfundsprojekt.

Ved ikke om det kan hjælpe dig på nogen måde, men har bogen liggende, så det var nemt lige at fortælle om indhold.
- Maria
Skrevet d. 21.01.2008 af Rauwlf
Hej Maria.
Tak for din opmærksomhed det er rart at der er "nogen i den anden ende" når man studere, det er nærmest som at være munk og salmen er teorien:-)
Jeg har omsider fundet en ramme og takker for den hjælp du, Ditte og Mads har givet mig.Ønsker jer held og lykke med jeres projekter og jeg vender nok tilbage med nye spørgsmål, til den næste eksamen.
Lars.

Skrevet d. 21.01.2008 af Smariasmurf
Du må jo lige give lyd, så vi kan følge med i, hvordan det går dig til eksamen - held og lykke i hvert fald.
Glæder mig umådeligt til min egen er overstået, mon ikke du gør det samme ;-)
Skrevet d. 22.01.2008 af Mads_Jaeger
Hej Lars

Bare lige en bemærkning. Jeg synes at formuleringen om "hvilke behov der er for mønsterbrud i et samfund" er lidt besynderlig. Hvad mener du med det? Man kan vel ikke sige, at der er "brug" for mønsterbrud (og i givet fald, hvorfor og ud fra hvilke [politiske] præmisser)? Mønsterbrud er vel bare et fænomen, som er forventeligt, normalt og optræder i alle samfund.

I Danmark har vi en ide om at mønsterbrud altid er positive, at de er "Pelle gjorde op med sin baggrund og blev til noget"-agtigt og at vi andre kan lære af mønsterbrydere. Det er højest bizart, for den eneste kvantitative undersøgelse af mønsterbrydere (som jeg og Anders Holm fra DPU har lavet) viser, at det eneste der kan forklare, hvem som bliver mønsterbrydere, er folks kognitive evner eller IQ. Mønsterbrydere, dvs. personer som befinder sig en højere socialklasse end deres forældre, er med andre ord særligt begavede mennesker. Vi finder ingen støtte til resultater fra kvalitative undersøgelser om at "det var en lærer ovre i skolen der gjorde en forskel". Det passer tilsyneladende ikke. Værd at huske på i diskussionen om mønsterbrydere.

Mvh.

Mads
Skrevet d. 22.01.2008 af MalteC
Måske kan man ikke sige at der er behov for møsnterbrud i samfundet. men ideologien om møsnterbrud spiller ved et system opretholdende rolle. Magtforholdende "klasserne" imellem" opretholdelse ved en utopisk drøm om at de undertrykte kan blive de dominerende hvis de blot knokler hårdt. den amerikanske drøm, er vel et eksempel på dette



Skrevet d. 23.01.2008 af Rauwlf
Ok tak Mads og Malte gode pointer som jeg vil tage med til eksamen på tirsdag.
Måske min drøm(som domineret studerende på et domineret genvejs universitet)er at blive klogere på hvilke mekanismer som styre mine valg og mine muligheder, men denne "klogskab" gør ikke tingene(at leve livet imens jeg har det)nemmere, måske gør det istedet for lidt ala levet på afstand eller i en analyse..en socioanalyse og dermed blive beskæftiget af det.
Som Mads skriver at "det er en utopisk drøm" som jeg så mener måske kan være medvirken til at holde mennesker hen, så de ikke opdager at de blot er en del af et produktions apparat til glæde for og udbyttet af de dominerende.
Ser vi tilbage på det feudale system ser det for mig ud til at den fortid er ved at ramme os i nakken. At vi med (Gøstas øjne) bevæger os fra den universielle samfundsmodel (http://home.worldonline.dk/dpcni/velfaerd/kap3.html) og tilsyneladende bevæger os mod den Residual samfunds model, hvor det mere og mere er markedet som er den dominerende part og ikke staten. For så er der da brug for endnu større "mobilitet" end tilfældet er idag, hvis vi i fremtiden ikke skal have et samfund som er baseret på meget stor ulighed og fattigdom(som kan ses i B.la USA) Jeg tror ikke det kan være godt for nogen, heller ikke for de dominerende.
Skrevet d. 23.01.2008 af Mads_Jaeger
Hej Lars

Hvis jeg skal være en smule påtaget provokerende synes jeg, at det du siger lyder som noget typisk venstredrejet klynk:

- Hvem er det der "dominerer" dig? Du er, så vidt jeg kan se, universitetsstuderende - det gør vel dig til en af "vinderne" i samfundet; en af de "dominerende" der (hvis vi skal tro din logik) udbytter andre?

- Hvem er de stakler, der blot er "en del af et produktionsapparat til glæde for og udbyttet af de dominerende"? Det er jo noget ideologisk sludder!

- Det passer ikke, at Danmark institutionelt har bevæget sig væk fra den universalistiske velfærdsmodel og hen imod en residualmodel. Snarere tværtimod, for grundtræk i den universelle velfærdsmodel er blevet konsolideret siden 1990`erne (se fx Kautto, M., J. Fritzell, B. Hvinden, J. Kvist & H. Uusitalo (eds.) 2001. Nordic Welfare States in the European Context. London: Routledge).

- Det passer ikke, at Danmark er og bliver meget mere ulige ("USA-agtig"). Danmark har den laveste relative fattigdom i verden og en af de mest komprimerede indkomstfordelinger. Danmark er med andre ord det nærmeste man kommer empiriske socialisme i den vestlige verden.

Du burde da nærmere være glad for at du bor og studerer i et land hvor uddannelse er gratis. Det er jo fantastisk! I øvrigt har Danmark (og de andre skandinaviske lande) en enorm høj social mobilitet.

/Mads
Skrevet d. 23.01.2008 af Rauwlf
Hej Mads.
Tak for henvisningen til Kautto, M., J. Fritzell, B. Hvinden, J. Kvist & H. Uusitalo (eds.) 2001. Nordic Welfare StatSlå Stat.
Lars.
Skrevet d. 23.01.2008 af MalteC
Det er jo rigtig nok at Danmark er et af de mest lige samfund, men når det er sagt - er den relative fattigdom ikke blevet mindre siden 70`erne og er faktisk vokset de sidste par år.

Det kan godt være at det er venstreorienteret paranoia, men jeg ser nu tydelige tendenser på den universelle velfærdsstat er under pres. Starthjælp, ældrecheck, særlig kontanthjælp for unge, brugerbetaling på uddannelses området og ATP er vel gode eksempler på en bevægelse væk fra den universelle velfærdstat.

selvfølgelig skal man være taknemmelig for at leve i et rigt samfund, men det er godt nok gammelsurt og reaktionært at tæmme kritik af det givne, med en "vi-har-det-jo-meget-godt attitude.

er det ikke netop krittikken som driver os frem mod noget bedre?

€malte





Skrevet d. 23.01.2008 af Rauwlf
Der skal jo være "hul igennem" for at ting kan udvikle sig igennem en diskution. jeg kan læse at ved at jeg bruger betegnelsen "jeg" åbner op for angreb på min person. Jeg vil understrege at jeg studere og derfor MÅ bevæge mig ud hvor jeg ikke kan bunde, jeg vil ikke følge den gængse opfattelse af hvad der måtte være "rigtige meninger" i denne sammenhænge er jeg en grønært der samler viden om.
Mit professionelle liv er foregået blandt mennesker af kød og blod, derude hvor det har fatale følger hvis man træder et skridt forkert. Ikke i et teoretisk elfenbenstårn hvorfra visdommen stråler ned over masserne. Viden er for mennesker kan blive klogere på sig selv og hinanden og livet i almindelighed. At dele sin viden og blive klogere.
Desværre går jeg lidt i forsvar, jeg havde troet at det var gået over, der er meget jeg kan lære endnu også om det:-)
Skrevet d. 24.01.2008 af Mads_Jaeger
Hej Malte

Jeg synes ikke dine eksempler støtter ideen om at den universelle velfærdsmodel er på retur:

- Den relative fattigdom er ikke steget. Indkomstuligheden er steget en smule siden midten af 1990`erne, men det skyldes mestendels prisstigninger på boligmarkedet, som har gjort boligejernes nominelle formue større. Nu er priserne på ejerboliger på vej ned så den forskel udligner sig. I øvrigt er alle blevet rigere fordi reallønsfremgangen har været højere end prisudviklingen.
- Starthjælpen har ikke noget med den universelle velfærdsmodel at gøre og rammer kun en meget lille gruppe mennesker (det gør den dog ikke mindre usympatisk). Det samme gælder særlig kontanthjælp for unge (refererer du til den ordning der gør, at unge kun kan få SU-satsen i stedet for kontanthjælpssatsen?)
- Hvordan kan ældrechecken fortolkes som udtryk for en bevægelse [i]væk [/i]fra den universelle velfærdsmodel? Ældrechecken giver [i]flere [/i]penge til pensionister med lav indkomst og formue?
- Der er da ikke GENERELT kommet mere brugerbetaling på uddannelsesområdet? De eneste, som skal betale mere, er udenlandske studerende.
- Hvad har ATP ( = arbejdsmarkedspension) med den universelle velfærdsmodel at gøre?

I øvrigt er grundprincippet i den universelle velfærdsmodel ikke at ALLE skal [i]have[/i], men at alle ( = bosiddende borgere med lovlig opholdstilladelse) er dækket HVIS de har behov.

Og til Lars: Jeg ved ikke helt hvad du mener, men jeg er da enig i, at ting kan udvikle sig gennem diskussion. Jeg vil på ingen måde angribe din person men kun problematisere dine udsagn om verdens beskaffenhed. Og det gør man jo i en kritisk diskussion :-)

/Mads
Skrevet d. 24.01.2008 af MalteC
Hej Mads

Som jeg definerer den universelle velfærdmodel, er det som skiller denne ud, at alle inklusiv Mærsk og andre meget velhavende mennesker skal have visse grund ydelser. Det startede i 1956 med folkepensionen som netop er en ydelse som går til alle. ældrechecken er netop kun til dem som har behov, og hører derfor til en residual velfærdsmodel ordning.

under atp finder du det der hedder SP hvor der blev udbetalt ligemeget uafhængigt af størrelsen som var blevet indbetalt, men denne ordning blev suspenderet i 2003.

starthjælpen differentierer på en uskøn måde som ligger langt væk fra alle velfærdsmodeller. og er dermed også et angreb på en sådan. i denne case er det sådan at man ikke engang hjælper folk der har et behov og som er her retmæssigt.
og dine statistiske argumenter om af starthjælpsmodetagere gør det da ikke bedre.

du nævner selv at udenlandske studerende på visse studier ude på LIFE skal betale. dette er helt nyt, og uanset hvad så er det da en tendens mod mere af den slags. Haarder har da også sagt på et møde i Grækenland at det da også er en ønsket udvikling.

og medhensyn til uligheden i Danmark så betvivler jeg overhovedet ikke at den er dejlig lille. det der er problemet er at du legitimerer den stabile ulighed som reproduceres hele tiden. jeg betvivler heller ikke at vi i danmark er blevet rigere alle sammen.
min pointe er bare at argumentet om at det ikke har ændret sig, ikke er et argument imod at det ikke kunne være bedre. (hvis man synes et lige samfund er det bedste, men det er en ideologisk diskussion hvor jeg ikke har taget endelig stilling)
Skrevet d. 24.01.2008 af Mads_Jaeger
Hej Malte

Jeg beskæftiger mig ikke med normative argumenter - hvordan samfundet burde være - men med fakta - hvordan samfundet er.

Universelle statslige pensionsordninger er ikke et særligt kendetegn ved den universelle velfærdsmodel. Det har alle vestlige lande. Faktisk er købekraften af den danske folkepension ret ussel sammenlignet med mange andre lande.

Dit argument med ældrechecken holder ikke. Ældrechecken er en [i]ekstra [/i]ydelse oven i folkepensionen, som "fattige" pensionister kan modtage. Det kan da kun ses som endnu mere "socialdemokratisk" og omfordelene og ikke som et tegn på en udhuling af pensionsordningerne?

SP udgør en meget lille del af ældres indkomstgrundlag. I øvrigt er SP, som du selv skriver, suspenderet og ikke afskaffet.

Starthjælpen er en hæslig ordning men har altså intet at gøre med den universelle velfærdsmodel og udviklingen heri. Det forekommer mig lidt søgt at fremhæve starthjælpen som argument for en mere generel udvikling.

Brugerbetaling for udenlandske studerende er et politisk valg og har som sådan ikke noget med den universelle velfærdstat at gøre. I den universelle velfærdsmodel har alle anerkendte borgere (ikke udenlandske studerende) ret til gratis uddannelse (hvis altså de opfylder adgangskrav mm.). Personligt forekommer det mig også bizart, at danske skatteydere skulle betale for andre statsborgeres uddannelse.

Jeg prøver ikke at "legitimere" ulighed. Jeg konstaterer bare at uligheden i Danmark er ekstrem lav sammenlignet med andre lande. Det er et faktum. Hvor meget økonomisk ulighed man vil have i et samfund er et politisk valg og omhandler i al væsentlig grad hvor meget man vil opkræve i indkomstskat.

Hvis du vil argumentere for ændringer i den universelle velfærdsmodel hvorfor kigger du så ikke på nogle af de "store" ordninger i velfærdsstaten: Sundhed, familie, arbejdsløshed, pension, uddannelse osv. i stedet for små og (i kvantitativ forstand) relativt ubetydelige ordninger? Det ville for mig at se være mere logisk.

Mvh.

Mads
Skrevet d. 24.01.2008 af MalteC
Hej Mads

at du bevarer skellet mellem er og bør, siger hvis det meste. netop dette forhindre kritik, hvilket har været min anke hele tiden.

at du synes det er logisk at kigge på kvantitative store ting, må stå for egen regning, da jeg slyngede 4-5 ting ud hvor jeg så nogle skift var det ikke for at plaese en bestemt logik.
at starthjælpen er et søgt eksempel mener jeg ikke. netop udfra hvad du skrev; at alle anerkendte borgere skulle have samme grundydelse i den universelle velfærdstat, gør at det er et glimrende eksempel. men måske ser du ikke nye danskere som anerkendte borgere? (ved godt det er polemisk spurgt).

ældrechecken kan ses som en måde at udhule grundydelsen, hvorfor satte man ikke bare den op? Populisme og et ideologisk valg, hvis man spørger mig.

at den universelle vellfærdsmodel ikke har noget med politik at gøre forstår jeg ikke.
udover det er der faktisk 2 studerende på LIFE som er "anerkendte" danske statsborgere, og som betaler for deres uddannelse. og nej det er ikke et kvantitativt stort tal og hvad så? Det er stadig første gang at man ser universiterne tage penge for uddannelse til det danske folk.

MVH Malte

Skrevet d. 26.01.2008 af Mads_Jaeger
Hej Malte

Hvorfor i alverden er det at skelne mellem "er" og "bør" at forhindre kritik? Hvis ikke man kan besvare "er" er man heller ikke i stand til at have et kvalificeret svar på "bør"? Logisk.

Jeg pleaser ikke nogen "bestemt logik" ved at fokusere på kvantitativt store ting. Jeg fokuserer på det væsentlige ved "er".

Jeg skrev heller ikke at alle anerkendte borgere i den universelle velfærdsmodel "skulle have samme grundydelse". Jeg påpegede noget andet, nemlig at alle anerkendte borgere [i]som har behov [/i]har krav på en ydelse. Der er stor forskel.

Hvem der er anerkendte borger er ikke et normativt men et juridisk spørgsmål for kun danske statsborgere - uanset oprindelse - er anerkendte borgere.

Ældrechecken kan ikke ses som en måde at udhule grundydelsen på for grundydelsen er ikke blevet ændret. Det er mig ubegribeligt hvordan FLERE penge til fattige pensionister kan ses som en udhuling af folkepensionen.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om 2 studerende på LIFE og det er næppe relevant. Måske ved du mere og kan uddybe? Hvis de er optaget under de normale procedurer skal de ikke betale for deres uddannelse.

Mvh.

Mads
Skrevet d. 29.01.2008 af Lars Trampe
Muntlig og skriftelig bestået med en fin og tilfredsstillende karakter. Tak for indput.
jeg vil gerne gøre opmærksom på dette link; http://www.hexis.dk/

Lars.
Skrevet d. 29.01.2008 af Lars Trampe
og denne http://specialebloggen.hum.ku.dk/skrivecentret/tread.php?tidslected=21&tid=6

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay