Hvordan lærer man sociologi?
Jeg er interesseret i referencer til og evt. overvejelser om sociologisk didaktik, dvs. hvordan tilrettelægges undervisning i sociologi, med hvilke midler, hvilke dannelsesidealer etc.
Der skulle vist nok være en livlig angelsaksisk diskussion. Nogen der kender den?
Jeg er særligt interesseret i overvejelser om sociologi-didaktik overfor andre samfundsvidenskabelige discipliners didaktik (politologi, økonomi etc.)
vh Anders
Der skulle vist nok være en livlig angelsaksisk diskussion. Nogen der kender den?
Jeg er særligt interesseret i overvejelser om sociologi-didaktik overfor andre samfundsvidenskabelige discipliners didaktik (politologi, økonomi etc.)
vh Anders
Kom i tanke om C. W. Mills lille appendiks, "Om interlektuelt håndværk", i den Sociologiske Fantasi, der giver et sjældent indblik i sociologens konkrete arbejdesproces. Det er ikke en diskussion af sociologiens didaktik specifikt, men kunne meget vel bruges i en diskussion/udarbejdelse af denne.
Mens jeg skriver dette slår det mig, at bogen vel er mere didaktisk end som så, ikke mindst de klassiske kapitler om Høj teori og Abstrakt empirisme, der vel nærmest kan betegnes som diadaktiske idealer for, hvordan sociologi bør udøves og læres.
Dette gælder vel også bogens grundide om at sociologien bør fantasere mere (over struktur-aktør dualismen), der vel også kan forstås som et (mere eller mindre) konkret didaktisk bud på, hvordan man kan lære at udøve sociologi. Med afsæt i min egen erfaring som studerende (det er fx meget sådan man griber grundfaget Almen Sociologi an) og også som øvelseslærer, er det produktivt at struktuere den sociologiske læringssproces omkring struktur-aktør-dualismen, eller fantasien over denne, for nu at sige det Millsk. Et pædadogisk afsæt i denne dualisme kunne hermed også være et bud fra hoften om, hvad der didaktisk adskille sociologien fra de øvrige samfundsvidenskabelige fag.
Det blev hvis lidt flakkende, beklager.
/Lasse
Mens jeg skriver dette slår det mig, at bogen vel er mere didaktisk end som så, ikke mindst de klassiske kapitler om Høj teori og Abstrakt empirisme, der vel nærmest kan betegnes som diadaktiske idealer for, hvordan sociologi bør udøves og læres.
Dette gælder vel også bogens grundide om at sociologien bør fantasere mere (over struktur-aktør dualismen), der vel også kan forstås som et (mere eller mindre) konkret didaktisk bud på, hvordan man kan lære at udøve sociologi. Med afsæt i min egen erfaring som studerende (det er fx meget sådan man griber grundfaget Almen Sociologi an) og også som øvelseslærer, er det produktivt at struktuere den sociologiske læringssproces omkring struktur-aktør-dualismen, eller fantasien over denne, for nu at sige det Millsk. Et pædadogisk afsæt i denne dualisme kunne hermed også være et bud fra hoften om, hvad der didaktisk adskille sociologien fra de øvrige samfundsvidenskabelige fag.
Det blev hvis lidt flakkende, beklager.
/Lasse
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension