Kom i tanke om C. W. Mills lille appendiks, "Om interlektuelt håndværk", i den Sociologiske Fantasi, der giver et sjældent indblik i sociologens konkrete arbejdesproces. Det er ikke en diskussion af sociologiens didaktik specifikt, men kunne meget vel bruges i en diskussion/udarbejdelse af denne.

Mens jeg skriver dette slår det mig, at bogen vel er mere didaktisk end som så, ikke mindst de klassiske kapitler om Høj teori og Abstrakt empirisme, der vel nærmest kan betegnes som diadaktiske idealer for, hvordan sociologi bør udøves og læres.

Dette gælder vel også bogens grundide om at sociologien bør fantasere mere (over struktur-aktør dualismen), der vel også kan forstås som et (mere eller mindre) konkret didaktisk bud på, hvordan man kan lære at udøve sociologi. Med afsæt i min egen erfaring som studerende (det er fx meget sådan man griber grundfaget Almen Sociologi an) og også som øvelseslærer, er det produktivt at struktuere den sociologiske læringssproces omkring struktur-aktør-dualismen, eller fantasien over denne, for nu at sige det Millsk. Et pædadogisk afsæt i denne dualisme kunne hermed også være et bud fra hoften om, hvad der didaktisk adskille sociologien fra de øvrige samfundsvidenskabelige fag.

Det blev hvis lidt flakkende, beklager.

/Lasse