Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Hjælp!! vedr. deduktiv tilgang i casestudier

Skrevet d. 27.12.2010 af Mariakbj
Hej, er der nogen der ved om det er ok at opstille en hypotese udfra en teori, hvor den teori jeg har ikke præcist siger noget om det specifikke jeg gerne vil svare på.
Min situation er den at der eksisterer teori der siger at netværk har positiv indflydelse på iværksætteres muligheder sådan generelt. Men det jeg gerne vil undersøge er om netværket har en positiv indlflydelse på opbyggelsen af legitimitet hos iværksættere. Er det så ok at at tage udgangspunkt i den ovennævnte teori og udfra denne skabe hypoteser om at netværket også har en positiv indflydelse på legitimitetsopbyningen? og derfra teste denne hypotese emperisk gennem interviews!

Håber meget der er nogle der ved om denne fremgangsmåde er ok indenfor deduktion og casestudier.
På forhånd mange tak for hjælpen!


Skrevet d. 28.12.2010 af KristianKarlson
Hej,

Jeg synes, at det lyder meget fornuftigt. Jeg ved meget lidt om case-studier, men hvis du fra en større teori om netværk kan udtrække en nogenlunde specifik hypotese, så er det i sig selv en bedrift. Her har du endda en kausalhypotese, der postulerer, at A påvirker B (netværk -> muligheder), og du har endda en retning, nemlig at påvirkningen er positiv. Man kan måske snakke om middle-range teori, hvis du vil have back-up fra den sociologiske videnskabsteori (R.K. Merton). Tanken om kausalhypoteser er ikke kun noget man finder inden for kvantitativ metode. Fx har H.S. Becker, en berømt kvalitativ sociolog, allerede tidligt nævnt i en bog om at skrive om samfundet, at de bedste studier typisk har en simpel kausal mekanisme, de studerer. Andre har også bemærket, at de store sociologer (Weber, Durkheim) ofte også har en simpel kausal mekanisme, de behandler (et argument fremført af bl.a. R. Boudon).

Jeg har én bemærkning til din konkrete hypotese: Hvad du mener med "netværk". Man kan nemlig nemt forestille sig netværk, der IKKE gavner legitimitetsopbygning, pga. træghed eller dysfunktioner, eller hvad man nu vil kalde det. Du skal altså gøre klart, hvad det er for egenskaber ved netværket, der har en positiv effekt på legitimetsopbygningen. Er det fx nogle særlige typer af netværk eller er det nogle særlige egenskaber, der er i alle netværk? (Måske dine interviews kan give dig en idé om det).

Sidst vil jeg bemærke, at brug af hypoteser kan have den ulempe, at man stiger sig blind på andre aspekter i data. Herudover kan det være en fordel med en vekselvirkning mellem data og teori, både i planlægningen og udførelsen af et studium. Sociologen A. Abbott har vist udtalt, at det handler mere om "data exploration" end "hypothesis confirmation", når man studerer sociale fænomener. Den påstand kan man diskutere, men idéen om ikke at lægge sig fast på én hypotese, men derimod lære gennem data, er god (synes jeg i hvert fald). Ved ikke, om det blev for vagt, men måske finder du nye spændende spørgsmål, når du har lavet dine interviews.

/Kristian
Skrevet d. 28.12.2010 af Mariakbj
Hej Kristian, Mange tak for dit uddybende svar. Rigtig rart at der er noget der hedder kausal hypotese, dette begreb er jeg nemlig ikke stødt på før. Mit centrale problem har nemlig været, at selvom jeg har læst og læst om deduktiv metode så står det ikke udpenslet hvorvidt det er muligt at opstille hypotese på en teori, som ikke direkte giver svaret på det man ønsker at undersøge.
Men det har du ihvertfald hjulpet til at give klarhed omkring nu. Også tak for dine referencer til forskellige sociologer som har brugt kausal hypoteser i deres research. Dem tror jeg jeg må kigge lidt mere på, så jeg kan referere til disse og forsvare min metode.

Rigtig godt nytår til dig!
Mvh Maria

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay