Der er noget, der knirker i din argumentation. Hvis doxa er de regler og rammer i et felt, som deltagerne tager for givet passer begrebet dårligt på en gruppes bevidste kamp for dens interesser - med mindre du vil hævde, at gruppens interesser bare skyldes en ureflekteret traditionalisme.

Hej Knold,

Jeg må tilkendegive at jeg ikke umiddelbart ser Bourdieus doksa begreb så anvendeligt i denne sammenhæng om pædagogers indædte idealistiske kamp for at bibeholde traditioner... eller hvad mente du?

Fx kan du reflektere lidt over om de overhovedet vil beholde den samme usynlige arbejdsstruktur (som de sidste årtier) eller om de faktisk gerne vil have læreplaner blot med flere resurser tilført. Er læreplaner ikke en synliggørelse af et undervurderet felt? jovist!

Det lyder lidt til, at du skyder pædagoger i skoen, at de ikke vil følge med udviklingen og samfundets krav og at de ikke kan/vil synliggøre deres profession. Dette aspekt kan i væreste tilfælde få dig til at fremstå ureflekteret og fordomsfuld i en eksamssituation, hvilket jeg ikke tror er din hensigt.


Du kan fx også vælge at se på en pædagogs habitus (samt kultures habitus) og hvilke evner en pædagog skal besidde for, at implementere fx læreplaner i den pædagogiske praksis på en frugtbar måde. Hvilke krav stiller det til en pædagog, at ændre arbejdsgang? Se fx på refleksion indenfor det pædagogiske felt, hvad skal der til for at skabe dynamik og udvikling en en måske fastlåst kultur (som du umidelbart fremstiller den)? Jeg kan her kun bifalde til Luhman og blinde pletter & iagttagelse af 2. orden.

Forhold dig evt. mere nuanceret til pædagoger, det er en sikker dræber at stille en hel kultur i en fastlåst udokumenteret position :) Håber du kan gennemskue hvad jeg mener, ellers skriv igen.

held og lykke fra
Lotte, pædagog anno 2008 ;)
og som synes læreplaner er helt i orden :)

At holde fast i Doksa ubevidst? Er vi så ikke ovre i Habitus, at agere udfra den person man er og skabe balance mellem det indre og ydre? ;)

Hmm, ok... Mener du og dette er bare et opklarende spørgsmål så jeg kan forstå dig bedre; At fordi pædagoger har den personlighed de har, er det svært at synliggøre fagligheden?

- At personligheden står i vejen for fagligheden?

:)

Nej, jeg mener absolut ikke at personligheden står i vejen, slet ikke den er en vigtig del af vores faglighed, men jeg mener at den måske kan være svær at synliggøre.

Nej det er det ikke, men jeg mener at dokumentation kan ved med til at synliggøre vores praksis

Det jeg mener er, at pædagoger selv er udenom at de er undervurderet :). Det er sket de sidsta 3 årtier og nu betales prisen for den passvitet.

Der skal udarbejdes og udvikles en mere videnskabelig og klarer profil og ikke profilleres med de klagesange vi altid hører, fx strejker.

Det sker kun hvis pædagoger tør at anvende alt det der læres på seminarierne, bruge fagudtryk, inddrage andre videnskaber, tværfagligt samarbejde, at man står op og viser at man er stolt af faget osv osv. Ændringerne skal ske hos den enkelte, så kommer resten.
Men det tager tid, masser af tid.

:)

Men det jo bare mine bud. Der er sikkert flere. Men refleksion over egen praksis er for mig den eneste udvej af bunden af hierakiet.

Held & lykke med din eksamen.

Prøv den her. http://presse.uvm.dk/nyt/pm/profil.pdf
Bourdieus habitus
________________________

Hvis du kan og når det og orker det:
Luhmans forstyrrelser (hvad skal der til for at et system reflekterer konstruktivt)

eller

Habermas. system og livsverden (den vil måske funke bedst med linket og bourdieu)

Jeg kender godt det med at hjernen er flad, som om man ikke kan lære mere eller huske noget af det man læser.

God fornøjelse.

Linket til pædagogens kompetenceprofil?

Hejsa, mange tak for hjælpen, er nu færdig som pædagog og det hele gik ganske udemærket, så tak ;)