Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Hjæææælp til Luhmann

Skrevet d. 19.12.2008 af Randi79
Hej, vi er to sygeplejestuderende, der er lidt meget i tvivl om hvorvidt vi har forstået Luhmann korrekt i vores tolkning af ham, og ville derfor være super glade for nogle kommentarer dertil:)

5.1 Reduktion af social kompleksitet af Niklas Luhmann
Niklas Luhmann (Luhmann) arbejder i sin bog Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet med, som titlen antyder, at tillid kan være en faktor i at reducere den sociale kompleksitet. Luhmann betragter begrebet tillid i forhold til en funktionsanalyse som knytter sig til at anskue og belyse problemer og derved at kunne løse problemerne. Problemer og løsninger skal ses i sammenhæng med andre muligheder og i den funktionelle analyse er der derfor ikke kun en løsning men flere mulige løsninger (Luhmann, 1999, s. 32-33). Luhmann mener at der på baggrund af en socialt udvidet kompleksitet, er et grundlag for at anskue hvorledes mennesket kan udvikle flere redskaber til at reducere kompleksiteten og i tråd med funktionsanalysen mener han at problemet er kompleksitetsudvidelse og problemløsningen er reduktion af kompleksitet (Luhmann, 1999, s. 32).
Luhmann finder at begrebet kompleksitet overgår psykologiske og sociologiske teorier fordi begrebet er så abstrakt og mener derved at det er en fordel fordi tillidsbegrebet i forhold til at reducere kompleksitet ikke kan forklares fyldestgørende ud fra enten psykologiske og sociologiske teorier. Kompleksitet er endvidere med til at anskue det problemfelt hvor systemer ønsker at opretholde sig selv i verden og give løsningsmuligheder til at reducere kompleksiteten (Luhmann, 1999, s. 34). Systemer kan ifølge Luhmann både være personlige systemer og systemer af mere organisatorisk art, der vil dog i denne opgave blive lagt primær vægt på personlige systemer i forhold til at reducere kompleksiteter hos det enkelte menneske og dets fremtidige kompleksitetsudvidelse, eksempelvis i form af akut opstået sygdom (Luhmann, 1999, s.57).
Luhmann argumenterer for at såfremt mennesket står overfor en fremtid som er uvis og dermed kompleks behøver mennesket tillid for således at kunne reducere denne kompleksitet og genskabe den sociale orden(Luhmann, 1999, s. 48). Luhmann argumentere dog for at fortrolighed og tillid hænger sammen således at tillid er der på baggrund af en fortrolighed, hvor fortrolighed er rettet mod fortiden og vores historie og tilliden er rettet mod fremtiden (Luhmann, 1999, s.54). For mennesket er det vigtigste middel til at reducere kompleksitet at løbende at genskabe fortiden for således at skabe sin historie gennem fortiden og have en fortrolighed gennem en allerede kendt og skabt historie (Luhmann, 1999, s.54). Luhmann diskuterer endvidere tidsperspektivet i forhold til tillid og argumentere for at tillid kun kan vindes og opretholdes i nutiden og tillid drejer sig således om at kompleksiteter i nutidens fremtidshorisont skal reduceres (Luhmann, 1999, s. 18). Nutiden er ifølge Luhmann ikke øjeblikkelig, men kan forstås som begivenhedens længde og kompleksiteter kan således være øget i forhold til en begivenhed eller situation som derved skal reduceres og forstås, således den kan indgå i vores historie og dermed være med til at reducere den fremtidige kompleksitet (Luhmann, 1999, s. 43). Luhmann er yderligere af den mening at fortrolighed og tillid ikke er statiske fænomener der derved er konstante igennem livet, men er dynamiske idet fortrolighed og tillid vil have vekselvirkning i forhold til en enten øget eller reduceret social kompleksitet og social orden. Dermed mener Luhmann at behovet for fortrolighed og tillid vil varierer alt efter hvor stor den sociale kompleksitet er og hvor kompleks den sociale orden er, fordi såfremt den sociale orden bliver mere kompleks vil selvfølgeligheden i livet reduceres og der vil fra menneskets synspunkt være et øget behov for at kunne styre fremtiden og gøre den forudsigelig igen gennem reduktion af kompleksiteterne (Luhmann, 1999, s.54).
Luhmann mener dog ikke at have den endelig sandhed i forhold til en reducering af kompleksitet gennem tillid fordi han er af den mening at tillid er intersubjektivt. Luhmann argumenterer i denne forbindelse for at der foreligger et intersubjektivt rum hvori tillid kan debatteres ud fra flere forskellige systemer og derved ikke endeligt blive besvaret gennem en sandhed (Luhmann, 1999, s. 56). I forhold til tillid ytrer Luhmann at mere viden og planlægning gør tilliden risikofyldt og mener dermed at man står åben overfor den fulde kompleksitet i verden, hvorimod tillid til omverdenen og de mennesker man møder vil reducere kompleksiteten fordi mennesket da ikke behøver at vide alt (Luhmann, 1999, s. 20). Dermed kan det forstås at har en patient eksempelvis tillid til sygeplejersken behøver patienten ikke at besidde den samme viden som sygeplejersken for at reducere kompleksiteten ved en indlæggelse, men nærer patienten derimod mistillid er kompleksiteten øget fordi patienten da er nødt til at komme i besiddelse af den viden sygeplejersken har for at reducere kompleksiteten. Dog argumenterer Luhmann for at mere viden også kan reducere kompleksiteten ved at argumentere for at den transcendentale proces til at reducere kompleksiteten er forudsat af at mennesket har redskaber til at reducere kompleksiteten hvilket yderligere kommer an på en stabilisering af systemer gennem kommunikation for at opnå en forståelse af omverdenens kompleksitet (Luhmann, 1999, s. 56). Det kan således udledes i følge Luhmann at tillid til den anden er en måde at reducere kompleksiteten på, men såfremt mennesket har redskaberne til at håndtere en merviden kan kompleksiteten også reduceres. Der kan derfor opstå et spændingsfelt i reduceringen af kompleksiteter iblandt hvilken der kan sondres mellem for meget viden, for lidt viden og tilliden til den anden til at håndtere og reducere kompleksiteterne i omverden. Såfremt der tages udgangspunkt i førnævnt eksempel med sygeplejersken og patienten vil der derfor også være et spændingsfelt hvori det kan antages at sygeplejersken skal søge at finde det vidensniveau som reducerer kompleksitet for patienten.
Luhmann beskriver det andet menneske som Alter Ego og mener at det andet menneske er bidragende til den øgede kompleksitet og dermed også kan være bidragende til reduktion af kompleksiteten hvorfor tilliden til den anden må nås (Luhmann, 1999, s. 57). Alter Ego’et er et andet menneske med en frihed, som gør at kompleksiteten udvides fordi mennesket ikke kan være sikkert på at Alter ego’et er sin frihed værdig og kan forvalte den således at der ikke sker en udvidelse af kompleksiteten i mødet med denne. Mennesket må derfor have en vilje til at udvise Alter Ego’et tillid og derved stole på at denne er sin frihed værdig og kan handle efter et normsæt der ligner menneskets (Luhmann, 1999, s. 57). Luhmann mener dermed at tillid først og fremmest er en viljesydelse, som mennesket på baggrund af flere variabler beslutter sig for at vise. Gennem reduktion af kompleksiteterne og tillid til systemerne og den anden, vil den ydre usikkerhed blive kompenseret for, af en indre sikkerhed, hvorfor der er en gevinst for mennesket ved at have tillid til systemet fordi det derigennem kan reducere kompleksiteten og få en indre sikkerhed (Luhmann, 1999, s.20).
Begrebet information og dets betydning er noget tvetydig, fordi information om andre menneskers handlemønster ikke kan være fuldstændig og altomfavnende i forhold til forståelsen af de sociale strukturer i systemet. Løbende information kan derimod angive rammen hvori forståelsen af det sociale system man færdes i findes og derved kan information i de rette mængder og forhold give anledning til tillid og derved reduktion af kompleksitet i systemet (Luhmann, 1999, s. 79).
Skrevet d. 20.12.2008 af Andrewe
Gør jer selv en tjeneste og læs Georg Kneers og Armin Nassehis "Niklas Luhmann - en introduktion til teorien om sociale systemer".

Mvh. Andreas
Skrevet d. 21.12.2008 af KristianKarlson
Hej,

Det er et meget komplekst niveau, I bevæger jer på. Personligt synes jeg, at Luhmann skal "fordøjes" for læseren, så han bliver mere tilgængelig i en analyse. I jeres tekst er det svært at begribe, hvad I konkret mener, og hvor I vil hen. Kunne I ikke skrive, hvad I konkret vil bruge Luhmann til at sige I jeres analyse. Handler det om relationen mellem patient og sygeplejerske? Og at tillid er vigtigt?

Det er ikke for at skyde noget i sænk. I skriver jo rigtig godt, men abstraktionsniveauet er meget højt.

vh Kristian

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay