Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

HJÆLP til Habermas

Skrevet d. 27.09.2007 af Haakan
hej jeg er i gang med en opgave på RUC hvor vi vil lave en samfundsanalyse af danskernes holdning til udenrigspolitiske problemstillinger. Til dette vil vi blandt andet undersøge hvad der er den danske mentalitet og hvordan danskerne skaber deres mening om sådanne sager. Vi har derfor tænkt på at bruge Habermas og hans teori om konsensus og diskurs .. er der nogen der kan henvise til i hvilke af hans bøger man bedst får et overblik over dette?’

for at give et eksempel på hvad vi søger er her en forklaring fra et andet post på denne side
Den kommunikative handling foregår imellem minimum to subjekter og er ifølge Habermas konsensusorienteret. For at opnå sand konsensus forudsætter det, at følgende fire krav til kommunikationen bliver indfriet:1. Sandhed - gælder udsagnets objektive indhold og relation til den ydre, objektive verden.
2. Rigtighed - der gælder de interpersonelle relationers normative baggrund, men også på rigtigheden af de principper, som ligger til grund for interaktionen.
3. Vederhæftighed - som går på den talendes subjektive intention.
4. Forståelighed - at det der ytres er forståeligt for deltagerne i kommunikationen.De fire gyldighedskrav udgør det normative grundlag i Habermas` samfundsteori. Den kommunikative handling lykkes kun, hvis disse krav er opfyldt. Dette kan med andre ord kaldes en form for kommunikativ etik. Det vil sige, at vi for det første er henvist til at begrunde vores handlinger rationelt, samtidig skal vi indfri de fire gyldighedskrav. For at sikre dette henviser Habermas til diskursen. Igennem diskursen undersøger deltagerne i kommunikationen om gyldighedskravene er opfyldte .

Håber der nogle der kan hjælpe på forhånd tak
Skrevet d. 29.09.2007 af Sørland
Er dit problem deskriptivt eller normativt? Habermas ha deskriptive analyser i Borgerlig Offentlighed, men han diskuterer også gyldghedsbetingelserne for en åben, demokratisk diskurs. Derfor må du først afklare, om du vil undersøge den faktiske holdningsdannelse eller betingelserne for en rationel diskussion. Din omtale af danskernes mentalitet er problematisk. Mener du, at der findes en særlig dansk mentalitet? Hvad bygger du det på? Hvad karakteriserer den i forhold tl andre mentaliteter? Dit mentalitetsbegreb passer ikke sammen med Habermas, som forudsætter pluralisme, og derfor søger betingelserne for at danne en konsensus.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay