Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

HJÆLP! Overføringsvanskeligheder

Skrevet d. 11.01.2006 af Marria
Hej!
Jeg er sygeplejerskestuderende og har lige afleveret min bacheloropgave. I den har jeg benyttet kvalitative interviews og jeg vil i fremlæggelsen lave en interviewguide omkring feltstudier. Derfor vil jeg høre om der er nogle der kender til de overføringsvanskeligheder, der kan optræde, når man skal introducere og implementere kvalitative studier på kvantitative arbejdspladser (såsom sygehuse), hvor penge, standarter osv. meget er i fokus?
Enten nogle af jeres kloge ord og måske kender I til noget litteratur omkring dette? :)
På forhånd tak!
Hilsen Marria
Skrevet d. 11.01.2006 af Lars
Well, det bedste argument må være meget simpelt tror jeg: det er hul i hovedet at være kvantitativ førend man har også været kvalitativ. Hvorfor finde ud af, hvor mange mennesker der gør et eller andet før man ved, hvad dette et eller andet egentlig betyder for dem.

Dette må ikke ses som et bidrag til skyttegravskrigen mellem det kvalitative og det kvantitative perspektiv; ofte er de nemlig smukkere sammen end hver for sig...

Hvis du på en (måske?) velkvalificeret måde vil forklare, hvorfor det kan være vanskeligt at overføre kvalitative argumenter i en kvantitativ sammenhæng, så prøv at se på Kuhns paradigmeteori (prøv at google det)...

Der er til gengæld noget jeg ikke forstår: du skriver "...i fremlæggelsen lave en interviewguide omkring feltstudier..." Du har vel lavet din interviewguide inden du har lavet interviews? Og hvordan kan interviewguiden handle om feltstudier? I mine ører er det tæt på volapyk (no offense)...

hilsen
Lars
Skrevet d. 12.01.2006 af KristianKarlson
Hej Maria,

Det, du spørger om, lader til at skulle besvares af en ekspert. Ikke, at sociologiskforum.dk er et ekspertsted, hehe, men jeg ville kontakte en antropolog el. lign. for at forhøre mig om det.

Ellers ved jeg, at Charlotte Baarts har lavet en antropologisk undersøgelse af et sysgehus, hvorfor hun må have siddet med de samme problemer.

Og ydermere så ved jeg ikke, om der er direkte "overføringsvanskeligheder" til et "kvantitativt sted" (fx et sygehus). Det lader til, at du blander nogle niveauer sammen. En kvalitativ metode har jo i og for sig intet at gøre med, om arbejdspladsen er kvantitativt orienteret; der vil jo stadig være forskellige sociale praksisser, delt(e) erfaringsverden(er), "doxa" (se ordbogsforklaring, hvis det er) og meget mere "kvalitativt". Sygehuset er jo lige så meget et kvalitativt felt, som det er kvantitativt (jf. fx hvordan sygeplejerske drager omsorg for klienter, etc.). Derfor handler det jo om, at din kvalitative tilgang har haft noget "unikt" at tilføje til en viden omkring sygehuse og de sociale praksisser der.

Dine overførslingsvanskeligheder skal således måske nærmere formuleres som: "Vanskelighederne ved at fremlægge sit kvalitative projekt." Her er det nok en god idé, som Lars siger, at gøre dig klart, hvad forskellen på interviewguide og feltstudie er. Endvidere findes der en række introducerende bøger om "fremlæggelse af kvalitativ data". Vi har haft en grundbog i et videregående fag, der hedder "Ind i verden", som Kirsten Hastrup har været redaktør på. Den ville jeg konsultere, da den giver et fint overblik over de vigtigste momenter i den kvalitative proces (hvor du nu er i "post-delen" - altså i formidlingsfasen).

Mvh. Kristian
Skrevet d. 12.01.2006 af Lars
lige en præcisering af det første jeg skrev: Når jeg skriver det med skyttegravskrigen var det fordi jeg (måske) læste dit problem forkert? Det argument jeg nævner, var et argument du kunne bruge, hvis du var i en situation, hvor du skulle overbevise en skeptisk `hard-core-positivist` - det kunne være en læge (med fare for at jeg har en forsimplet antagelse om sådanne) - om, at den kvalitative metode kan bidrage med et validt forskningsmæssigt input...

vh
Lars
Skrevet d. 12.01.2006 af KristianKarlson
Og lige en præcisering herfra: Fik læst dit spørgsmål lidt forkert (i hvert fald anderledes end Lars ;)), hvorfor du bare kan se bort fra mit svar (måske lige pånær referencen til Charlotte Baarts` undersøgelse).
/Kristian
Skrevet d. 12.01.2006 af Ncw
Også lige en præcisering fra mig:

Jeg tror, det er vigtigt at være meget anvendelsesorienteret, når man vil implementere undersøgelsesresultater (det være sig såvel kvalitative som kvantitative) i et felt. Sagen er jo den, at det man - som oftest - vil påvirke, er den måde de givne folk udfører deres fuldtidsjob på --> og det er jo en stor del af den måde, folk lever deres liv på; træghed må forventes!

Derfor gælder det om, at kunne sige nøjagtig, hvordan dette eller hint skal medtænkes - helt konkret (ved godt at jeg ikke er særlig konkret lige nu....).

Hvis det er på lederniveau, at implementeringen skal foregå, så handler det også om at være konkret: "I kan tjene/spare så & så mange penge/timer ved at indtænke mine resultater!".


Tanker, Nilse
Skrevet d. 12.01.2006 af Marria
Først og fremmest mange tak for de gode svar!! :)
Lars: Jeg har ikke lavet en interviewguide, men jeg har nævnt i min perspektivering at denne form for kvalitativt studie vil være nyttigt til at observere min problemstilling. Jeg prøver at se på Kuhns paradigmeteori! Tak!
Kristian: Ja, jeg mente det nok lidt mere som Lars og Nilse hatr læst det, men jeg vil kigge på Baarts`undersøgelse - måske er der guldkorn?;)
Nilse: Det er præcis dette jeg skal bruge! Jeg har selv tænkt denne tanke, men du kender ikke nogle tekster hvori jeg kan finde mere omkring dette?
Tak for hjælpen!
Mvh Maria
Skrevet d. 13.01.2006 af Ncw
Hej Maria

Jeg kan ikke lige umiddelbart komme i tanke om en tekst (sidder også med hovedet langt inde i en opgave...), men mine tanker udspringer af en fænomenologisk-inspireret forståelse af mennesket, hvor livsverdenen er central - dvs. jeg er ude i noget A. Schutz og Berger & Luckmann.

Hvis du planlægger at kigge i `Ind i Verden`, så tror jeg, kap. 4 (Mødet) og kap. 16 (Konteksten) er de mest relevante.

Jeg tror også - men ved intet derom! - at der må være noget at kunne hente i noget organisationssociologi?


Alt godt, Nilse

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay