Jeg er i gang med at skrive mit speciale.

Specialets objekt er innovation og innovationsprofil som virksomhederne har lavet med hjælp af forskellige modeller.

Mit speciale er forbundet med en undren over hvor meget metoderne/modellerne til måling af innovations evne, kan bruges som seriøst udgangspunkt for at arbejde videre med innovation, og at det kan bruges universalt uanset branchen, størrelse og ejerforhold. Jeg vil analysere 2 metoder/modeller i forhold til forskellige innovationsparadigmer, hvor vil jeg sammenligne modellerne med hinanden, samt undersøge om modellerne/innovationsprofiler kan rent praktisk bruges til at styrke innovations evne hos virksomheder.

Jeg vil, ved brug af relevante teori og empiri (de dokumentariske dataindsamlinger og de kvalitative interviews med virksomheder, hvor vil jeg bl.a. undersøge, hvordan virksomhederne ser på innovation, samt hvordan har de udnyttet den innovationsprofil som de har lavet), komme ind på de forudsættende faktorer, som kan gøre en innovation mulig, samt evaluere metoder til at teste innovative træk hos en virksomhed.

Har haft nogle overvejelser omkring valg af videnskabsteori og metode, men har svært at finde den passende. Har tænkt på:
Erkendelsesteori (epistemologi)
humanistisk forskning
Abduktion
Grounding teori
Kritisk realisme

Kan I komme med et bud og muligvis forklare lidt hvad de gå ud på? :/

Tak på forhånd!

En hurtig kommentar:
Din problemformulering bygger på nogle perspektiver, som har et bestemt videnskabsteoretisk grundlag. Når du for eksempel taler om målig, test eller praksis henviser disse begreber til bestemte videnskabsteorier og metodologiske designs.
Du må med andre ord begynde med at tænke over, hvad dit problem egentlig sigter på og hvad du underforstået forudsætter i din problemformulering. Vil du forstå deltagernes eget perspektiv, vil du afdække nogle årsagsmekanismer, vil du identificere nogle forandringsbetingelser, eller påpege nogle praktiske erfaringer om målopfyldelse. Svaret på dette spørgsmål henviser til grundlaget for spørgsmålet og dermed hvilken videnskabsteoretiske forudsætninger, der ligger bagved.
For øvrigt kan du ikke sige at humanistisk forskning er en epistemologi; men humanistisk forskning sætter ofte det epistemologiske problem i centrum. Ikke altid, der er også positivistisk humanistisk forskning, som Ranke.
Grounded Theory og kritisk realisme er basalt set forskellige i sigtet. Grounded theory er baseret på empirisk komparation af kvaitative udtryk og en kodning/systematisering af dem; kritisk realisme på at identificere årsagsmekanismer i et åbent socialt system.
Abduktion er en argumentationsform, der sigter på at udvikle og begrunde en hypotese for at forklare et empirisk resultat. Induktion er bundet til et datagrundlag - også Grounded Theory - og deduktion kan kun af- eller bekræfte en foreliggende teori. Abduktion åbner for nytænkning. Dette er imidlertid ike enten-eller-valg, iflg. Peirce, men kan kombineres i forskellige forskningsfaser. Spørgsmålet er derfor: Hvad du en stærk teori, som du vil teste? Har du et relevant og konsistent materiale, som du vil udvikle en fortolkning af? Har du et empirisk materiale, som de gældende teorier ikke passer på?
Det er et godt råd at forholde sig pragmatisk til metodevalget fremfor at forholde sig principielt filosofisk til det. For de filosofiske principper kan ikke benyttes i praksis i deres rendyrkede form; de kan kun benyttes som rettesnor for valg af forskningsdesign og vurdering af resultaterne.

Undskyld, ikke for at være kværulantisk, men dit ordvalg forvirrer. Vil du forstå menneskers udtryk og opfattelse, eller fortolke udtryk (som foreliggende planer og programmer), eller forklare årsager ved mekanismer og betingelser? Eller vil du kombinere dem? Hvis du graver ned i din problemstilling, peger den mod en afklarende videnskabsteoreori og passende metodologi.
Hvis du vil afdække årsagsmekanismer, må du præcisere, hvordan du opfatter årsagsbegrebet - som Hume, som Hempel eller som emergens i stil med den kritiske realisme. Dette kan måske virke meget filosofisk - men det får en direkte konsekvens for dit design: Skal du søge samvariation, eller lovmæssighed, eller latente konstellationer af betingelser, eller emergente mekanismer?