Habermas på kriminalitet (SRP afhandling)
Hej alle.
Jeg er i gang med min SRP omkring Bogotá og de alternative metoder borgmesteren Antanas Mockus brugte for at mindske kriminaliteten i byen.
ved ikke om nogen kender til den konkrete sag hvis ikke er det rigtig spændende.
For at forhindre kriminaliteten på vejene afsætter han alle færdselsbetjente i hele byen og ansætter i stedet mimere til at kontrollere trafikken. De render så rundt i gaden og gør nar med folk der overtræder loven og fx kører overfor rødt.
jeg har tænkt over om det ikke kan passe overens med Habermas` teori omkring formalpragmatikken. Han appellere til folks moral og normer ved at erstatte en rent konstantiv talehandling, hvor politiet før straffede folk på rene fakta om hvad der er rigtig og forkert, med en regulativ talehandling hvor han appellerede til folks normer og moral ved at handle i den sociale verden og rent regulativt fortælle folk igennem mimerne hvordan man [i]burde [/i] forholde sig i trafikken. På den måde ændre man normerne og folk ser ikke længere på lovene som fakta men som normer og moral.
Jeg er meget i tvivl om man kan lægge den formalpragmatiske teori nedover dette eksempel.
Hvis nogen gad at hjælpe kan man læse om hans sociale eksempel her:
http://www.news.harvard.edu/gazette/2004/03.11/01-mockus.html
Hvis i har andre ideer om hvordan man kan angribe eksperimentet må i meget gerne støde til.
På forhånd mange tak.
MVH Matias
Jeg er i gang med min SRP omkring Bogotá og de alternative metoder borgmesteren Antanas Mockus brugte for at mindske kriminaliteten i byen.
ved ikke om nogen kender til den konkrete sag hvis ikke er det rigtig spændende.
For at forhindre kriminaliteten på vejene afsætter han alle færdselsbetjente i hele byen og ansætter i stedet mimere til at kontrollere trafikken. De render så rundt i gaden og gør nar med folk der overtræder loven og fx kører overfor rødt.
jeg har tænkt over om det ikke kan passe overens med Habermas` teori omkring formalpragmatikken. Han appellere til folks moral og normer ved at erstatte en rent konstantiv talehandling, hvor politiet før straffede folk på rene fakta om hvad der er rigtig og forkert, med en regulativ talehandling hvor han appellerede til folks normer og moral ved at handle i den sociale verden og rent regulativt fortælle folk igennem mimerne hvordan man [i]burde [/i] forholde sig i trafikken. På den måde ændre man normerne og folk ser ikke længere på lovene som fakta men som normer og moral.
Jeg er meget i tvivl om man kan lægge den formalpragmatiske teori nedover dette eksempel.
Hvis nogen gad at hjælpe kan man læse om hans sociale eksempel her:
http://www.news.harvard.edu/gazette/2004/03.11/01-mockus.html
Hvis i har andre ideer om hvordan man kan angribe eksperimentet må i meget gerne støde til.
På forhånd mange tak.
MVH Matias
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension