Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Habermas forståelse af subjektets meningsdannelse

Skrevet d. 18.04.2009 af Cfj
Håber der er nogen der kan svare på følgende spørgsmål

hvordan vil man, ud fra en Habermas optik, kunne beskrive subjektets tolkning af omverdenen.

Lidt baggrund og yddybning af spørgsmålet:

Jeg skriver en opgave om mentoring i et Habermas perspektiv. Jeg ser mentorprogrammet, som et udtryk for et system, der gennem et autoritetshieraki (hvor mentor er den vidende, og mentee den uvidende), som udgangspunkt er assymetrisk. I en Habermas forståelse, kan denne assymetri og de magtpositioner, der kommer heraf, nedtones eller negligeres, hvis deltagerne tilstræber herredømmefri dialog.

I min opgave har jeg blandt andet interviewet mentor og mentee om deres forståelse af deres roller. i interviewet med mentor, kommer det frem at han er bevidst om den potentielle magtmæssige ulighed mellem deltagerne, og i den forbindelse forklarer han at det er vigtigt at tilstræbe ligeværdighed i relationen, så disse problematikker kan undgås. dette ser jeg som at mentor, som udgangspunkt, tilstræber en kommunikativ handlen i selve mentoringsamtalen.

Min udfordring er nu at kunne sige noget om hvordan mentor, i en Habermas optik selv tolker rollen som mentor. altså hvordan ville Habermas forklare at subjektet (mentor), selv tolker sin rolle (og mentorprogrammet)? Arbejder Habermas overhovedet med et tolkende subjekt?

Jeg synes ikke at jeg kan finde noget omkring dette, som kan forklare hvordan habermas opfatter forståelse og fortolkning. F.eks. arbejder Schutz med typificering, som en måde at fortolke sn omverden på, i forhold til individets specifikke livsverden. det er noget i den retning jeg leder efter hos Habermas.

Jeg håber der er nogle eksperter der kan hjælpe mig med at knække denne nød.

mange hilsner
Christian

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay