Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Håber der er et klogt hoved der kan hjælpe os!

Skrevet d. 10.09.2007 af Camillab
Vi er 2 piger som skal til at skrive en større opgave, hvor vi vil have fokus på vores seminar ved at kigge skolens integration. Vi er ikke kommet så langt i vores overvejelser, men vi undre os over hvorfor opdelingen mellem danskere og etniske dankere er så stor og tydelig i dagligdagen. Vi håber der er nogen som kan komme med nogle forslag til enmet og især med henblik på teoretikkere som vil være særligt brugbare. Vi har snakket lidt om social integration, inklusion og ekskusion osv. vi har aldrig arbejde med disse begreber og er derfor åbne for flere åbenlyse begreber. Alle forslag, erfaringer og gode råd er hjerteligt velkommen.

Camilla og Camilla
Skrevet d. 12.09.2007 af Ditteb
Der skulle være masser af gode teorier i kan anvende til jeres projekt..

Jeg vil umiddelbart foreslå jer at anvende Bourdieu, i forhold til inklusion og eksklusion er han meget anvendelig :)
Jeg har brugt ham flere gange eksempelvis ift inklusion og eksklusion i danske daginstitutioner bl.a. også med etniske minoritetsbørn..

Hvis i ikke kender ham i forvejen er en meget nem introduktion til ham at finde i bogen pædagogik i sociologisk perspektiv og også afsnittet af järvinen i marmorbogen er godt...

umiddelbart kan hans egen litteratur gøres langt nemmere at forstå hvis man har en godt kendskab til det mest essentielle i hans begrebsapparatur først...

mvh Ditte



Skrevet d. 12.09.2007 af Sørland
Det er nærliggende at diskutere multikulturalisme, og i så fald er den førende position Bikhu Parekh: Rethinking Multiculturalism.
Skrevet d. 20.09.2007 af Camillab
Tak for svarene. Det er taget til efterretning. Der er imidlertidigt opstået nye spørgsmål, så jeg prøver en ny tråd!

Camilla
Skrevet d. 20.09.2007 af Camillab
Hej Ditte, jeg ville egentligt gerne vide hvordan du satte Bourdieu i forhold til inklusion og eksklusion?

Camilla
Skrevet d. 22.09.2007 af Ditteb
Hej Camilla
Jeg har anvendt Bourdieu i en case baseret opgave hvor udgangspunktet var artiklen "den pædagogiske centrifuge" (fra magasinet Asterisk - du kan google den :)). Men for en direkte anvendelse af Bourdieu i inklusion og eksklusions spørgsmål kan anbefales "børnehaven gør en forskel" af Charlotte Palludan... det giver en god ide om hvordan man kan bruge ham på mikroplan selvom det ikke er jeres egentlige område (vær dog opmærksom på at selve det empiriske grundlag er blevet kritiseret).

Det er lidt omfattende at forklare hvordan jeg nøjagtigt har gjort det, men start evt med at læse op på hans grundlæggende begrebsapparatur, så er jeg sikker på at i vil kunne se meningen med at anvende ham :)
Start evt med det helt grundlæggende hvis i ikke kender ham i forvejen, habitus, felt, kapital, symbolsk vold etc...

Må jeg spørge hvad i læser til?
Mere fordi jeg så måske vil kunne anbefale jer noget litteratur da jeg har været bredt omkring ham efterhånden...

Ditte

Skrevet d. 25.09.2007 af Camillab
Hej Ditte, jeg læser til pædagog og ville blive glad for noget anbefalet litteratur!
Når du så har brugt Bourdieu i en opgave har du så også brugt en mod teoretiker, eller en form for kritik? Jeg havde overvejet også at bruge Foucalut udover Boudieu, men er lidt i tvivl om det vil blive for omfattende. Jeg havde tænkt mig at lave en spørgeskema undersøgelse og nogle interviews som jeg ville analysere ud fra Boudieus begreber.

Camilla
Skrevet d. 28.09.2007 af Ditteb
Hej Camilla
det har været lidt forskelligt om jeg har sat en anden teoretiker op overfor Bourdieu eller blot anvendt ham og udbygget hans teorier med andre.. Da jeg selv gik på pædagogseminariet brugte jeg mest andre til at underbygge/uddybe hans teorier...
Men kort sagt bør man aldrig kun anvende en teoretiker og det er altid fornuftigt at forholde sig kritisk til de teorier man bruger!

det afhænger vel mest af hvor meget fokus du ønsker at lægge på det videnskabsteoretiske (hvilket som jeg husker det er ret fraværende på pædagogseminariet) Og samtidig er der jo på seminariet ikke et krav om at lave en ren sociologisk opgave, og derfor vil du kunne krydre din opgave med pædagogisk, psykologisk teori og div. forskningsresultater...
Umiddelbart virker en anvendelse af focault overfor bourdieu anvendelig, men også ganske omfattende..selvfølgelig afhængig af hvor stor en opgave det er du skal skrive...

Husk at forholde dig kritisk i din metode. som jeg anbefaler i min første tråd til dig er Järvinens afsnit om Bourdieu i "marmorbogen" eller "Klassisk og moderne samfundsteori" som den egentlig hedder ganske godt og også nemt at gå til, og her er også opridset væsentlige kritikpunkter omhandlende hans teorier (så vidt jeg husker).
Hvis du sørger for at gøre opmærksom på at du ved hvilken kritik der er af hans teorier i din metode skulle du være sikker på at ingens ser sig sure på dig når de læser opgaven :)

(se også min første tråd for anbefaling af helt grundlæggende intro til Bourdieu og hans anvendelse i det pædagogiske felt.)

Håber det begynder at tage form for dig :)

Ditte

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay