Et udpluk af genealogier og tekstanalysers begrænsninger.
Før vi når til emnet, nemlig et angreb på Foucault og genealogier, vil jeg lige tage vejen forbi Søren Krarup.
Søren krarup har i forbindelse med Asmaa`s kandidatur til politiken en gang sagt:
»Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?«, spørger Krarup.
http://politiken.dk/indland/article286086.ece
Et af de mange problemer ved denne og andre lignende udtalelser er at det antager et bestemt forhold imellem på den ene side et symbol, en tekst og en konstrueret ideologi og på den anden side, folks meningstilskrivelse og adfærd.
For mange mennesker er det oplagt at muslimske kvinder kan have et væld af årsager til at gå med tørklæde og at det næppe for de mellem 900 og 1,3 milliarder muslimer symboliserer totalitarisme.
Altså den banale pointe, der er ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem Krarups bevidsthed og dens opfattelse af tørklædet og hvad næsten en milliard andre mennesker opfatter ved det.
Dette gælder for tolkningen af et enkelt symbol... Men hvad med en grundigere analyse af fx. hele koranen. Kan vi slutte fra en tekstanalyse af gudsforholdet i koranen til hvilket gudsforhold muslimer har? Denne diskussion har jeg haft utallige gange med teologistuderende, der er fast overbeviste om muligheden. I den slags diskussioner kommer jeg i en skinger tone med banale pointer:
- Ingen læser teksten ens.
- Ikke alle læser teksten.
- Ikke alle husker teksten.
- Ikke alle efterlever teksten.
- Nogle mennekser læser andre tekster og tillægger dem vægt.
- Der er andet i verden end tekster.
Og nu af omveje til angrebet på Foucault, genealogier og tekstanalyser.
Foucault og andre følger og konstruerer begreber på baggrund af et enormt udvalg af tekster, arkitektoniske tegninger, filosofiske tekster, historiske dokumenter, digte. etc. Konklusionerne er hos Focualt ikke små - subjektets opståen er kulturelt betinget og skete på et historisk tidspunkt.
Mennesket er ifølge Focualt ikke fra naturens hånd udstyret med selvovervågning, men den internaliseres gennem påvirkning af frit flydende magtformer.
Denne konklusion når han til uden at interviewe, observere eller måle på et eneste menneske. Alligevel formår han at konkludere at bondesønnen i bronzealderen ikke udsatte sig for selvovervågning - han forsøgte ikke at skabe sin krop på en bestemt måde. Hans far fortalte ham aldrig at han skulle spise for at blive stor eller at han skulle rede sit hår. Sønnen løb aldrig for at blive hurtigere. Han konkurrede aldrig om pigernes gunst. Pustede sig aldrig op - forsøgte aldrig at være som guderne i sagnene... Alt dette ved Foucualt fordi han har læst Platon.
Hvilket peger på et andet centralt problem for tekstanalyser. Valget af tekster - hvordan vælger analytikeren de tekster, der er relevante for hans problemstilling og ikke mindst for de mennesker han vil udtale sig om? Foucaults svar var: Læs alt.
Hvis man vil lave en analyse af kvindebilleder på nettet, kan man jo passende kaste sig over de: 457.000.000 sider google smider op på søgeordet women. På den første side kan man jo så kigge på så forskellige ting som: Kvinfo, "WOW - Women On their Way er et internationalt karrierenetværk for kvinder", asiafriendfinder.com, Netværk for kvinder i fysik etc. Så kan man bagefter tænke på hvilke sider der skal have mest vægt i analysen?
Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Foucault også falde, for kan man læse sig til subjektets opståelse?
Mvh Anton.
Søren krarup har i forbindelse med Asmaa`s kandidatur til politiken en gang sagt:
»Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?«, spørger Krarup.
http://politiken.dk/indland/article286086.ece
Et af de mange problemer ved denne og andre lignende udtalelser er at det antager et bestemt forhold imellem på den ene side et symbol, en tekst og en konstrueret ideologi og på den anden side, folks meningstilskrivelse og adfærd.
For mange mennesker er det oplagt at muslimske kvinder kan have et væld af årsager til at gå med tørklæde og at det næppe for de mellem 900 og 1,3 milliarder muslimer symboliserer totalitarisme.
Altså den banale pointe, der er ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem Krarups bevidsthed og dens opfattelse af tørklædet og hvad næsten en milliard andre mennesker opfatter ved det.
Dette gælder for tolkningen af et enkelt symbol... Men hvad med en grundigere analyse af fx. hele koranen. Kan vi slutte fra en tekstanalyse af gudsforholdet i koranen til hvilket gudsforhold muslimer har? Denne diskussion har jeg haft utallige gange med teologistuderende, der er fast overbeviste om muligheden. I den slags diskussioner kommer jeg i en skinger tone med banale pointer:
- Ingen læser teksten ens.
- Ikke alle læser teksten.
- Ikke alle husker teksten.
- Ikke alle efterlever teksten.
- Nogle mennekser læser andre tekster og tillægger dem vægt.
- Der er andet i verden end tekster.
Og nu af omveje til angrebet på Foucault, genealogier og tekstanalyser.
Foucault og andre følger og konstruerer begreber på baggrund af et enormt udvalg af tekster, arkitektoniske tegninger, filosofiske tekster, historiske dokumenter, digte. etc. Konklusionerne er hos Focualt ikke små - subjektets opståen er kulturelt betinget og skete på et historisk tidspunkt.
Mennesket er ifølge Focualt ikke fra naturens hånd udstyret med selvovervågning, men den internaliseres gennem påvirkning af frit flydende magtformer.
Denne konklusion når han til uden at interviewe, observere eller måle på et eneste menneske. Alligevel formår han at konkludere at bondesønnen i bronzealderen ikke udsatte sig for selvovervågning - han forsøgte ikke at skabe sin krop på en bestemt måde. Hans far fortalte ham aldrig at han skulle spise for at blive stor eller at han skulle rede sit hår. Sønnen løb aldrig for at blive hurtigere. Han konkurrede aldrig om pigernes gunst. Pustede sig aldrig op - forsøgte aldrig at være som guderne i sagnene... Alt dette ved Foucualt fordi han har læst Platon.
Hvilket peger på et andet centralt problem for tekstanalyser. Valget af tekster - hvordan vælger analytikeren de tekster, der er relevante for hans problemstilling og ikke mindst for de mennesker han vil udtale sig om? Foucaults svar var: Læs alt.
Hvis man vil lave en analyse af kvindebilleder på nettet, kan man jo passende kaste sig over de: 457.000.000 sider google smider op på søgeordet women. På den første side kan man jo så kigge på så forskellige ting som: Kvinfo, "WOW - Women On their Way er et internationalt karrierenetværk for kvinder", asiafriendfinder.com, Netværk for kvinder i fysik etc. Så kan man bagefter tænke på hvilke sider der skal have mest vægt i analysen?
Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Foucault også falde, for kan man læse sig til subjektets opståelse?
Mvh Anton.
Kære Anton.
Ja det kan man.
mvh Kristian
Ja det kan man.
mvh Kristian
[q=agl]Alt dette ved Foucualt fordi han har læst Platon.
Hvilket peger på et andet centralt problem for tekstanalyser. Valget af tekster - hvordan vælger analytikeren de tekster, der er relevante for hans problemstilling og ikke mindst for de mennesker han vil udtale sig om? Foucaults svar var: Læs alt.[/q]
Nu fik Foucault jo ikke al sin viden fra Platon, men også fra alle mulige andre historiske dokumenter, som alt andet lige må kunne sige noget om, hvad det ville sige at være menneske på et givent tidspunkt. Synes du ikke? (Se i øvrigt bunden af mit indlæg)
[q=agl]
Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Foucault også falde, for kan man læse sig til subjektets opståelse?
[/q]
Jeg er meget enig med dig i at det er ekstremt problematisk når Søren Krarup tror, at han kan finde sandheden (med stort S) om muslimer ved at dykke ned i koranen - her deler jeg dine punktoptstillede indvendinger.
Jeg er dog knap så enig i at man kan overføre den samme pointe til Foucault. Hvad skulle Foucault have gjort fristes man jo til at spørge dig? Han kunne dårligt jo dårligt rejse tilbage i tiden og interviewe bondesønnen om, hvad det ville sige at være bondesøn i bronzealderen. Han må observere andres observationer - og det er vel det han gør (og er så at sige "det mindst ringe" så længe tidsrejser ikke er et issue)?
Det du egentlig angriber er vel udsigelseskraften i det videnskabsteoretiske paradigme, som Foucault - og mange andre - repræsenterer. Men det knytter an til et meget grundlæggende problem for alle, der beskæftiger sig med at sige noget om, hvordan det var (at være menneske, at være religiøs, at være mand, at være kvinde etc. etc.) [b]engang[/b] og hvordan det er (at være menneske, at være religiøs, at være mand, at være kvinde etc. etc.) at være det [b]i dag[/b]. Med andre ord: hvad er menneskelige vilkår og hvad er sociale konstrukters indflydelse på samme? Her kunne man i hvertfald argumentere for at der opstår et (alvorligt) validitetsspørgsmål!
Hvilket peger på et andet centralt problem for tekstanalyser. Valget af tekster - hvordan vælger analytikeren de tekster, der er relevante for hans problemstilling og ikke mindst for de mennesker han vil udtale sig om? Foucaults svar var: Læs alt.[/q]
Nu fik Foucault jo ikke al sin viden fra Platon, men også fra alle mulige andre historiske dokumenter, som alt andet lige må kunne sige noget om, hvad det ville sige at være menneske på et givent tidspunkt. Synes du ikke? (Se i øvrigt bunden af mit indlæg)
[q=agl]
Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Foucault også falde, for kan man læse sig til subjektets opståelse?
[/q]
Jeg er meget enig med dig i at det er ekstremt problematisk når Søren Krarup tror, at han kan finde sandheden (med stort S) om muslimer ved at dykke ned i koranen - her deler jeg dine punktoptstillede indvendinger.
Jeg er dog knap så enig i at man kan overføre den samme pointe til Foucault. Hvad skulle Foucault have gjort fristes man jo til at spørge dig? Han kunne dårligt jo dårligt rejse tilbage i tiden og interviewe bondesønnen om, hvad det ville sige at være bondesøn i bronzealderen. Han må observere andres observationer - og det er vel det han gør (og er så at sige "det mindst ringe" så længe tidsrejser ikke er et issue)?
Det du egentlig angriber er vel udsigelseskraften i det videnskabsteoretiske paradigme, som Foucault - og mange andre - repræsenterer. Men det knytter an til et meget grundlæggende problem for alle, der beskæftiger sig med at sige noget om, hvordan det var (at være menneske, at være religiøs, at være mand, at være kvinde etc. etc.) [b]engang[/b] og hvordan det er (at være menneske, at være religiøs, at være mand, at være kvinde etc. etc.) at være det [b]i dag[/b]. Med andre ord: hvad er menneskelige vilkår og hvad er sociale konstrukters indflydelse på samme? Her kunne man i hvertfald argumentere for at der opstår et (alvorligt) validitetsspørgsmål!
Og i dag har man sågar et center for fremtidsforskning, der gerne vil sige noget om [b]i morgen[/b] (og en masse andre ting).
Jeg synes netop, at noget af det frugtbare ved Foucault er hans fokus på at forstå [b]i dag[/b] med [b]engang[/b]. Det er jo netop gennem en forståelse af historien, at vi forstår, hvad der sker i dag. Giddens plæderer også for en historisk sociologi.
Synes at Lars har fat i den lange ende, når han pointerer, at man kan kritisere udsigelseskraften og/eller de videnskabsfilosofiske præmisser. Problemet ved diskursive analyser (herunder semantiske analyser a la Luhmann) er udvælgelsen af materialet, som Anton også bemærker. Hvordan afgrænser man fænomenet - og hermed: hvad er fænomenet?
Om Foucault bør falde, fordi den kære Krarup gør det, er jeg også i tvivl om. Jeg kan ikke helt følge logikken. Foucault pointerer jo netop fysikaliteten i ord, institutioner og hvad der nu ellers falder inden for hans dispositiver. Foucault undersøger de kognitive mulighedsrum historisk. Og ja, kan man gøre det gennem tekster? Godt spørgsmål. Men er det overhovedet relevant. Foucault prøver jo netop at komme uden om Antons kritik ved at fortælle en anden historie end den gængse, normaliserende, fornuftsprægede osv. For Foucault har øje for, at historie er noget, der skabes aktivt. Når den psykiatriske diskurs opstår og begynder at tematisere sindssygdom som noget "der altid har været der" (fx i form af naren, tossen, heksen, troldmanden, osv.), så mener Foucault, at det blot er den halve sandhed.
Og måske er sandhed det rigtige ord at bruge. Den psykiatriske diskurs indeholder jo en særlig sandhed eller "lededifference", hvis vi skal bevæge os over i det luhmannianske. Dvs. at historie skabes i nutid (dette er efter min mening en af Luhmanns kongspointer i teorien om sociale systemer). Historie er ikke blot "hvad der er sket". Det er, hvad der er tillagt betydning (og næsten vigtigere: fravalget af visse betydninger) både gennem tiden og i nutiden. En objektiv historieskrivning er en illusion.
Er dette så at sammenligne med Krarup? Nej, det synes jeg ikke. Foucault vil jo netop påpege det sandhedsregime, som ytringen kommer fra (og måske især den historiske udvikling af dette regime). Måske endda en marginal diskurs i blandt de offentlige diskurser.
Nå, jeg ved, at Anton vil feje mit svar af banen og sige, at jeg ikke har svaret på spørgsmålet. Her vil jeg komme med en pointe fra den kære Wittgenstein: Der er to måder at gå til et problem på. 1) Finde løsningen, 2) afvise det som problem. Jeg valgte 2).
Så det korte svar er: Ja, det kan man ;)
Mvh. Kristian
Jeg synes netop, at noget af det frugtbare ved Foucault er hans fokus på at forstå [b]i dag[/b] med [b]engang[/b]. Det er jo netop gennem en forståelse af historien, at vi forstår, hvad der sker i dag. Giddens plæderer også for en historisk sociologi.
Synes at Lars har fat i den lange ende, når han pointerer, at man kan kritisere udsigelseskraften og/eller de videnskabsfilosofiske præmisser. Problemet ved diskursive analyser (herunder semantiske analyser a la Luhmann) er udvælgelsen af materialet, som Anton også bemærker. Hvordan afgrænser man fænomenet - og hermed: hvad er fænomenet?
Om Foucault bør falde, fordi den kære Krarup gør det, er jeg også i tvivl om. Jeg kan ikke helt følge logikken. Foucault pointerer jo netop fysikaliteten i ord, institutioner og hvad der nu ellers falder inden for hans dispositiver. Foucault undersøger de kognitive mulighedsrum historisk. Og ja, kan man gøre det gennem tekster? Godt spørgsmål. Men er det overhovedet relevant. Foucault prøver jo netop at komme uden om Antons kritik ved at fortælle en anden historie end den gængse, normaliserende, fornuftsprægede osv. For Foucault har øje for, at historie er noget, der skabes aktivt. Når den psykiatriske diskurs opstår og begynder at tematisere sindssygdom som noget "der altid har været der" (fx i form af naren, tossen, heksen, troldmanden, osv.), så mener Foucault, at det blot er den halve sandhed.
Og måske er sandhed det rigtige ord at bruge. Den psykiatriske diskurs indeholder jo en særlig sandhed eller "lededifference", hvis vi skal bevæge os over i det luhmannianske. Dvs. at historie skabes i nutid (dette er efter min mening en af Luhmanns kongspointer i teorien om sociale systemer). Historie er ikke blot "hvad der er sket". Det er, hvad der er tillagt betydning (og næsten vigtigere: fravalget af visse betydninger) både gennem tiden og i nutiden. En objektiv historieskrivning er en illusion.
Er dette så at sammenligne med Krarup? Nej, det synes jeg ikke. Foucault vil jo netop påpege det sandhedsregime, som ytringen kommer fra (og måske især den historiske udvikling af dette regime). Måske endda en marginal diskurs i blandt de offentlige diskurser.
Nå, jeg ved, at Anton vil feje mit svar af banen og sige, at jeg ikke har svaret på spørgsmålet. Her vil jeg komme med en pointe fra den kære Wittgenstein: Der er to måder at gå til et problem på. 1) Finde løsningen, 2) afvise det som problem. Jeg valgte 2).
Så det korte svar er: Ja, det kan man ;)
Mvh. Kristian
PS. Jeg giver en bajer til dig, Anton, hvis du laver en analyse af de 457.000.000 billeder!
Svar til Lars.
Du har ret i at det jeg angriber er det videnskabsteoretiske paradigmes udsigelseskraft. Og jeg anfægter af metodiske grunde muligheden for analyser af menneskets væsen udfra gamle historiske tekster.
Problemet er at historiske dokumenter ikke afspejler den virkelighed, der indfandt sig på det givne tidspunkt. Dette er et generelt problem, også for nutidige tekster. Men det er særligt problematisk med tekster fra en periode, hvor store dele af befolkningen ikke kunne læse og skrive og derfor var afskåret fra at kunne producere tekst. Det betyder at meget få stemmer kommer til orde. Altså en ekstrem bias blandt tekstproducenterne.
Så for at besvare dit spørgsmål om historiske dokumenter har kunnet sige noget om hvad det er at være -menneske- i bestemte perioder. Nej. De kan fortælle en fordrejet historie om hvad et fåtal af individer har haft i deres sind i et fåtal af konkrete tidspunkter i en bestemt social kontekst som i vid udstrækning er skjult for os. - Det skal ikke forståes som at det ikke er vigtigt at læse historiske dokumenter. Historien har meget at lære os - men det er viden af en helt anden karakter end viden produceret siden folkeoplysningen.
Teksterne er ikke forfattet til at besvare undersøgelsesspørgsmålet - så spørgsmål forfatteren ikke har syntes som relevante i den konkrete sammenhæng, hvor teksten er skrevet er ikke blevet behandlet. Det betyder jo ikke at disse spørgsmål ikke har eksisteret eller ikke har været diskuteret - det er måske blot ikke sket på skrift. (husk at dette er meget sandsynligt i samfund hvor over 90% af befolkningen ikke har kunnet skrive.)
Altså man kan -aldrig- ud fra tekster afgøre om et fænomen -ikke- eksisterer, kun sandsynliggøre at noget har fundet sted.
Selv hvis en skribent skriver at tyendet ingen højere åndsevner havde, så er det altså ikke bevis for at det ikke var tilfældet.
Disse to indvendinger gælder kun det rent deskriptive plan - altså af skribenternes bevidsthed. Prøver vi at afgøre hvilke konsekvenser teksterne har så er rækken af seriøse problemer næsten uendelig. Jf. punkterne i sidste indlæg. Hvis der fx er tale om en politisk plan - så må man forholde sig til - blev den udført - af hvem, hvor, i hvilket omfang? Havde den de konsekvenser man ønskede sig? Blev alle disse spørgsmål besvaret af troværdige kilder? - Altså ved vi hvad der skete med denne tekst efter den blev skrevet?
Så spørger du hvad Foucault ellers skulle have gjort? At en analyse er spændende betyder ikke at den skal udføres - hvis man ikke kan finde data til at sandsynliggøre sin analyse - så skal den ikke laves.
Men nu er det sådan at der findes langt stærkere metoder til at undersøge menneskets sinds sociogenese. Antropologerne og psykologerne har længe lavet undersøgelser af samfund med og uden bestemte institutioner og set hvad indførelsen af en bestemt institution har haft af betydning.
Foucault besøger det fremmede bagud i tiden, men man kunne jo ligeså vel blive i vores konkrete virkelighed og besøge folk i andre lande for at blive klogere på menneskets alsidighed.
Og til Kristian.
Ja du svarer ikke og nej man kan ej ;-)
Mvh.
Anton
Du har ret i at det jeg angriber er det videnskabsteoretiske paradigmes udsigelseskraft. Og jeg anfægter af metodiske grunde muligheden for analyser af menneskets væsen udfra gamle historiske tekster.
Problemet er at historiske dokumenter ikke afspejler den virkelighed, der indfandt sig på det givne tidspunkt. Dette er et generelt problem, også for nutidige tekster. Men det er særligt problematisk med tekster fra en periode, hvor store dele af befolkningen ikke kunne læse og skrive og derfor var afskåret fra at kunne producere tekst. Det betyder at meget få stemmer kommer til orde. Altså en ekstrem bias blandt tekstproducenterne.
Så for at besvare dit spørgsmål om historiske dokumenter har kunnet sige noget om hvad det er at være -menneske- i bestemte perioder. Nej. De kan fortælle en fordrejet historie om hvad et fåtal af individer har haft i deres sind i et fåtal af konkrete tidspunkter i en bestemt social kontekst som i vid udstrækning er skjult for os. - Det skal ikke forståes som at det ikke er vigtigt at læse historiske dokumenter. Historien har meget at lære os - men det er viden af en helt anden karakter end viden produceret siden folkeoplysningen.
Teksterne er ikke forfattet til at besvare undersøgelsesspørgsmålet - så spørgsmål forfatteren ikke har syntes som relevante i den konkrete sammenhæng, hvor teksten er skrevet er ikke blevet behandlet. Det betyder jo ikke at disse spørgsmål ikke har eksisteret eller ikke har været diskuteret - det er måske blot ikke sket på skrift. (husk at dette er meget sandsynligt i samfund hvor over 90% af befolkningen ikke har kunnet skrive.)
Altså man kan -aldrig- ud fra tekster afgøre om et fænomen -ikke- eksisterer, kun sandsynliggøre at noget har fundet sted.
Selv hvis en skribent skriver at tyendet ingen højere åndsevner havde, så er det altså ikke bevis for at det ikke var tilfældet.
Disse to indvendinger gælder kun det rent deskriptive plan - altså af skribenternes bevidsthed. Prøver vi at afgøre hvilke konsekvenser teksterne har så er rækken af seriøse problemer næsten uendelig. Jf. punkterne i sidste indlæg. Hvis der fx er tale om en politisk plan - så må man forholde sig til - blev den udført - af hvem, hvor, i hvilket omfang? Havde den de konsekvenser man ønskede sig? Blev alle disse spørgsmål besvaret af troværdige kilder? - Altså ved vi hvad der skete med denne tekst efter den blev skrevet?
Så spørger du hvad Foucault ellers skulle have gjort? At en analyse er spændende betyder ikke at den skal udføres - hvis man ikke kan finde data til at sandsynliggøre sin analyse - så skal den ikke laves.
Men nu er det sådan at der findes langt stærkere metoder til at undersøge menneskets sinds sociogenese. Antropologerne og psykologerne har længe lavet undersøgelser af samfund med og uden bestemte institutioner og set hvad indførelsen af en bestemt institution har haft af betydning.
Foucault besøger det fremmede bagud i tiden, men man kunne jo ligeså vel blive i vores konkrete virkelighed og besøge folk i andre lande for at blive klogere på menneskets alsidighed.
Og til Kristian.
Ja du svarer ikke og nej man kan ej ;-)
Mvh.
Anton
[q=agl] Teksterne er ikke forfattet til at besvare undersøgelsesspørgsmålet - så spørgsmål forfatteren ikke har syntes som relevante i den konkrete sammenhæng, hvor teksten er skrevet er ikke blevet behandlet. Det betyder jo ikke at disse spørgsmål ikke har eksisteret eller ikke har været diskuteret - det er måske blot ikke sket på skrift. (husk at dette er meget sandsynligt i samfund hvor over 90% af befolkningen ikke har kunnet skrive.)
[/q]
Det er måske lige rigidt nok at opstille det på den måde. Hvis Foucault fx læser tekster om, hvordan fx lovgivningen ser på mennesket på et givent tidspunkt og ser på fremvæksten af bestemte institutioner (såsom fængslet og galeanstalten) - ja så siger det en hel del om, hvordan den tids normative antagelse om menneskets natur har set ud. Men det er måske også her du får ham galt i halsen? For er det ikke netop dette der er Foucaults ærinde? At vise, at det kunne have været (og har været) anderledes og at antagelser, som vi tager for givne i dag, fx en velfærdspolitisk antagelse om at der inderst inde i ethvert menneske , hvis vi får vedkommende til at grave dybt nok efter det, findes et menneske, som ønsker at arbejde 37 timer om ugen?. Du læser Foucault som om han er ude på at fremsige absolutte sandheder om det at være menneske - det er han ikke. Han er ude på at vise os, hvordan vores kollektive normalitetsforestillinger ikke så meget relaterer til den menneskelige natur, men snarere (eller i det mindste i lige så høj grad) er et produkt af forskellige (politiske) styringsrationaliteter, som - synes at være hans substantielle analyse - indsnævrer individets identitetsmæssige mulighedsrum.
[q=agl]
Så spørger du hvad Foucault ellers skulle have gjort? At en analyse er spændende betyder ikke at den skal udføres - hvis man ikke kan finde data til at sandsynliggøre sin analyse - så skal den ikke laves.
[/q]
Says who? ;)
[q=agl]
Men nu er det sådan at der findes langt stærkere metoder til at undersøge menneskets sinds sociogenese. Antropologerne og psykologerne har længe lavet undersøgelser af samfund med og uden bestemte institutioner og set hvad indførelsen af en bestemt institution har haft af betydning.
Foucault besøger det fremmede bagud i tiden, men man kunne jo ligeså vel blive i vores konkrete virkelighed og besøge folk i andre lande for at blive klogere på menneskets alsidighed.
[/q]
Egentlig sjovt du nævner alsidigheden. For det er jo slet ikke Foucualts ærinde - hans fokus er på de strukturer og mekanismer, som - i hans optik - obstruerer den menneskelige alsidighed. Og derudover besøger Foucault jo ikke kun [i]det fremmede bagud i tiden[/i] (kommer selvfølgelig an på, hvordan du definerer "det fremmede") - hans interesse var da i høj grad hæftet på de vestlige samfunds udvikling (nogle ville endda mene for meget...) så den tror jeg ikke jeg er helt med på?
[/q]
Det er måske lige rigidt nok at opstille det på den måde. Hvis Foucault fx læser tekster om, hvordan fx lovgivningen ser på mennesket på et givent tidspunkt og ser på fremvæksten af bestemte institutioner (såsom fængslet og galeanstalten) - ja så siger det en hel del om, hvordan den tids normative antagelse om menneskets natur har set ud. Men det er måske også her du får ham galt i halsen? For er det ikke netop dette der er Foucaults ærinde? At vise, at det kunne have været (og har været) anderledes og at antagelser, som vi tager for givne i dag, fx en velfærdspolitisk antagelse om at der inderst inde i ethvert menneske , hvis vi får vedkommende til at grave dybt nok efter det, findes et menneske, som ønsker at arbejde 37 timer om ugen?. Du læser Foucault som om han er ude på at fremsige absolutte sandheder om det at være menneske - det er han ikke. Han er ude på at vise os, hvordan vores kollektive normalitetsforestillinger ikke så meget relaterer til den menneskelige natur, men snarere (eller i det mindste i lige så høj grad) er et produkt af forskellige (politiske) styringsrationaliteter, som - synes at være hans substantielle analyse - indsnævrer individets identitetsmæssige mulighedsrum.
[q=agl]
Så spørger du hvad Foucault ellers skulle have gjort? At en analyse er spændende betyder ikke at den skal udføres - hvis man ikke kan finde data til at sandsynliggøre sin analyse - så skal den ikke laves.
[/q]
Says who? ;)
[q=agl]
Men nu er det sådan at der findes langt stærkere metoder til at undersøge menneskets sinds sociogenese. Antropologerne og psykologerne har længe lavet undersøgelser af samfund med og uden bestemte institutioner og set hvad indførelsen af en bestemt institution har haft af betydning.
Foucault besøger det fremmede bagud i tiden, men man kunne jo ligeså vel blive i vores konkrete virkelighed og besøge folk i andre lande for at blive klogere på menneskets alsidighed.
[/q]
Egentlig sjovt du nævner alsidigheden. For det er jo slet ikke Foucualts ærinde - hans fokus er på de strukturer og mekanismer, som - i hans optik - obstruerer den menneskelige alsidighed. Og derudover besøger Foucault jo ikke kun [i]det fremmede bagud i tiden[/i] (kommer selvfølgelig an på, hvordan du definerer "det fremmede") - hans interesse var da i høj grad hæftet på de vestlige samfunds udvikling (nogle ville endda mene for meget...) så den tror jeg ikke jeg er helt med på?
Anton sagde:
"Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Foucault også falde, for kan man læse sig til subjektets opståelse? "
Kristian siger:
"Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Anton G. Larsen også falde, for kan man læse sig til en forståelse af Foucault? "
"Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Foucault også falde, for kan man læse sig til subjektets opståelse? "
Kristian siger:
"Hvis vi ikke kan godtage hr Krarups standpunkt med udgangspunkt i at man ikke kan læse sig til "sandheden" om islam og muslimer, så må Anton G. Larsen også falde, for kan man læse sig til en forståelse af Foucault? "
Det er kun fundamentalister, som tror at en tekst kan fortolkes løsrevet fra sin kontekst. Foucault analyserer de historiske tekster kontekstuelt - og uanset hvad man i øvrigt kan sige om Søren Krarup, er han ikke fundamentalist i eksegetisk forstand. Men han tillægger generelt alle muslimer en fundamentalisme. Det er lige så forkert i dag som på Ibn Khalduns tid. (Som betragtes i den arabiske verden som en sociologisk pioner)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension