Det handler ikke om årstal men om en samfundsform; der er stadig dele af Danmark som er præmoderne. Præindustriel økonomi, små samfund, lav mobilitet, stærk religion. Tag en tur til Nordvestjylland - og giv dig rigtig god tid til at observere og tale med folk.

Hej

Jeg tror (meget kort skitseret) at det som sørland er inde på er, at opdelinger i præmoderne/moderne/senmoderne ikke er betegnelser for epoker, som gradvist afløser hinanden som historien tidsligt skrider fremad (som vi eksempelvis kender det fra historiefagets opdeling i bronzealder, jernalder, stenalder), men i stedet først og fremmest må anskues som tre analytiske perspektiver, som man kan lægge på sit genstandsfelt.

Det er jeg for så vidt ikke uening i. Men jeg er af den opfattelse, at der er almindelig enighed blandt sociologer om, at de karakterstika, som kendetegner hhv det præmoderne, det moderne og det post- eller senmoderne, hver især har været [i]særligt[/i] fremtrædende i de vestlige samfund i bestemte historiske epoker.

Spørgsmålet er jo så naturligvis, hvornår man kan tale om epokeskift. Ift dit (Softums) bud på, at mennesker fra det moderne samfund typisk er født i 60`erne eller 70`erne, så (jeg går ud fra at du har fat på det 20. århundrede her) må jeg sige at jeg tror at du rammer ret meget forbi. Jeg opfatter netop 1960`erne og 70`erne som den periode, hvor det "hierakiserende, organiserede og rationelle" MODERNE samfund, blev afløst af noget andet, nemlig af det morads som vi selv er havnet i i dag og som vor tids førende tænkere slås om at få lov til at navngive (skal vi kalde det for det senmoderne, postmoderne, flydende moderne, refleksivt moderne, risikosamfundet, aktivsamfundet, projektsamfundet eller noget helt andet?). Jeg mener med andre ord at vi kan drage en skillelinje et sted i 60`erne og 70`erne imellem det moderne samfund og det som kommer efter (jeg vil her lige benytte lejligheden til at anbefale Boltanski & Chiapellos fremragende beskrivelse af de skred, som sker i denne periode i "The new spirit of capitalism.").

Så er spørgsmålet jo bare hvor den anden skillelinje skal drages; hvor kan vi drage et skel imellem det (traditionelle) præmoderne og det moderne samfund? Og her har jeg sværere ved at være præcis. Den tyske socialfilosof, Axel Honneth, taler om, at æresbegrebet med det moderne gennembrud (den sidste tredjedel af 1800-tallet) blev afløst af `det moderne` begreb om anerkendelse og sondrer mellem de to epoker på den måde. Durkheim skrev sin doktorafhandling om den sociale arbejdsdeling og om skiftet fra den præmoderne mekaniske solidaritet mod den moderne organiske solidaritet på baggrund af det han selv oplevede i 1893. Altså i sidste halvdel af 1800-tallet - den samme periode som ofte konnoteres til industrialiseringen. Men det kan også være at vi skal længere tilbage i tiden...

Umiddelbart er mit bud altså som følge heraf, at `det præmoderne` for nogle samfundsiagttagere benyttes som en samlet betegnelse for alt det, der ligger før det moderne gennembrud og industrialiseringen.

Vh Mathias

Det er nok nødvendigt at udbygge svaret:
Modernitetsteorierne gælder samfundets omstrukturering. Temaet blev lanceret af Saint-Simon og er behandlet af alle klassikerne - og de fleste aktuelle teorier. Som pædagogisk egnet oversigt kan jeg anbefale Newby & Lee: The problem of Sociology. Den har nogle huller, men præsenterer temaet på en forståelig måde.
Omstruktureringen betyder ikke, at hele samfundet ændres synkront. I et moderne samfund vil der være underliggende førmoderne og tidligmoderne segmenter. Det senmoderne samfund har samtidig moderne og førmoderne segmenter.
Der er nogle problemer ved denne typologi: Det præmoderne samfund er en rodekasse som dækker alt fra australske aboriginer (Durkheim) til det feudale Europa (Marx) til rester af feudalisme i Østpreussen i det 19. århundrede (Weber). Samfundsstrukturerne i præmoderne samfund er så forskellige, og betingelserne for modernisering dermed så forskellige, at de næppe kan tilskrives en fælles `førmoderne` kategori. Det moderne samfund kan karakteriseres strukturelt på flere måder - og det er et spørgsmål om det omfatter flere strukturer og flere moderniseringsprocesser (Eisenstadt). Der er endelig vild uenighed om de seneste faser gælder et fundamentalt strukturskrifte til et post-moderne samfund, eller blot om en radikalisering af immanente træk ved det moderne samfund.