Hej Jensen

Det er alene en forskel i oversættelser. Her et lille citat fra en fodnote i undetegnedes (med fleres) BA:

Blandt oversættere af Bourdieu til dansk og norsk er der stor diskussion om, hvorvidt de konkrete handlende individer bør benævnes som agenter (Hovmark 1997: 7) eller aktører (Prieur 1995: 10). Fortalere for ”agent” henviser især til den strategiske handlen på feltet, der ifølge Bourdieu konstituerer praksis, mens ”aktør”-fortalerne fokuserer på, at
denne handlen netop ofte er ubevidst eller kropslig og ikke forenelig med agent-begrebets intentionelle ladning. Vi vælger at benytte aktørbegrebet, for at undgå denne intentionelle ladning.

Senere hen er jeg faktisk kommet til at foretrække begrebet agent, fordi det knytter mere an til feltteorien. Der ligger således også en positionering af sin Bourdieu-læsning i en dansk kontekst i valget mellem begreberne. Men hos Bourdieu hedder det "agent", som knytter sig til "agir" - at handle.

Christoph

Litteratur:
Hovmark, Henrik 1997: ”Oversætterens forord” s. 7-9 I Bourdieu, Pierre: Men hvem skabte skaberne? København: Akademisk Forlag.

Prieur, Annick (1995): ”Oversætterens Forord” s. 8-15 i Bourdieu, Pierre: Distinktionen. Frederiksberg. Det lille Forlag

det er selvfølgelig rigtigt at det er et oversættelsesmæssigt spørgsmål men brugen af agent-begrebet er for Bourdieu en måde at distancere sig fra rolle teorier, teatermetaforer ol. Desværre opfattes agentbegrebet ofte som en slags rationel eller intentionel agent, men jeg tror det kan hjælpe at tænke det helt anderledes. For Bourdieu er videnskab en re-konstruktion af hvordan den sociale verden fungere. I den henseende minder hans brug af agent begrebet om Marx´ måde at bruge dette begreb på - nemlig med inspiration fra kemien. I kemien er en agent noget der [i]gør[/i] en forskel, skaber en forandring eller påvirker reaktionsprocesserne, og det er præcis den betydning Bourdieu bruger ordet. I de konkrete undersøgelser kan der derfor også skelnes mellem de `effektive agenter` som han kalder dem (altså dem der faktisk [i]gør[/i] en forskel - altså ved at gøre noget) og så alle de konkret handlende mennesker, som ikke har nogen synderlig betydning. Det er en ikke særlig filosofisk forklaring - og derfor ikke særlig god hvis man vil kunne forklare hvordan hele verden hænger sammen- men den er meget anvendelig for sociologer der gerne vil lave konkrete undersøgelser.

Hej Kristian

Jeg tror vi må afklare forskellen mellem intentionel og strategisk. Præferencer behøver ikke komme til udtryk i intentionel handling, men kan også komme til udtryk i kropslige handlinger.
Hele systemmet med felters illussio forklarer os, at handlinger godt kan have et formål (status), der operererer bag om ryggen (eller rettere gennem, thi det er kropsligt) på individet.
Bourdieu beskriver jo praksisernes økonomi. Men det er en økonomi, hvis fremmeste formål er at fremstå uøkonomisk og således have et skin (også i agentens egen selvforståelse) af, at de symbolske profiter er ikke intensionelle. Tænk blot på avantgardekunstneren, der bliver populær, som skal opretholde billedet af, at han skabte sit værk for kunstens skyld fremfor populariteten (og givet vis selv tror på det)...

Christoph

Hej Kristian

Ikke så meget. men husk at praksis er indlejret i kroppen. Og at vores praksis hermed ikke forekommer os intentionel, men intuitiv (tænk fx læringsteori om mestring,der er, når man ikke nødvendigvis baserer sin strategi på nyttemaximering i forhold til et målet med intuitivt kender mål og midler).

Nogle af disse intuitive strukturer ligger altså kropslig og så "dybt" at agenten ikke nødvendigvis oplever dem som intentionelle. Måske kunne et eksempel være en afhængig af computerspil, der (forudsat afhængigheden ikke er fysisk eller har andre årsager) søger den bedste praksis på feltet: at spille så meget som muligt, men måske intentionelt ønsker at tage opvasken og rydde op...

Måske blev forklaringen bedre, måske bare mere sort...

Jeg prøver igen:
Intentionelt: Noget agenten kognitivt/sprogligt ønsker
Strategisk: Noget agenten kropsligt ved giver en succes på et helt agenten kropsligt er blevet disponeret for (det kropslige er her ikke en nødvendighed, men det er muligt er det er helt kropsliggjort)