Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Arven og Bænken social arv

Skrevet d. 16.11.2008 af Marrow
Hej alle.
Jeg er ny her.
Jeg går i 3.g og derfor skal jeg i gang med SRO - større skriftlig opgave.
Jeg har valgt at skrive i dansk og samfundsfag.
Mit emne er socail arv og jeg skal derfor tage udgangspunkt i Per Flys film "Bænken" og "Arven".
Jeg har svært ved at se hvor der forekommer socail arv i "Arven". Derfor vil jeg meget gerne have hjælp hvis nogen ved hvordan social arv ses i "Arven". Og også meget gerne hvilke teoretikere og teorier jeg kan bruge?

annonce
Skrevet d. 16.11.2008 af MalteC
Hej marrow

Sådan som jeg kort husker Arven, er det denne mand som må vælge mellem kærligheden og familie virksomheden. Han vælger familie virksomheden som hans familie ønsker han gør.

Hvor Bænken kigger på underklassen kigger Arven altså overklassen. Det at Ulrik Thomsen i Arven gør som han gør, er vel hans sociale arv. Han bliver "nød" til at vælge familien. Lidt ligesomat læge børn har en meget større sandsynlighed end andre børn for at blive læger.
Faktisk vil jeg nærmest påstå at arven handler mere om social arv, end bænken gør.

sociologen Bourdieu er et godt sted at starte, hvis man både vil forstå social arv som både noget positivt og negativt.

MVH

Malte

Skrevet d. 17.11.2008 af Marrow
Hej Malte.
Tak for hjælpen, kan bedre nu se social arv i Arven..

Vil meget gerne have flere forslag fra andre som også kender Arven og Bænken?

MVH Marrow
Skrevet d. 17.11.2008 af Niels M
Bourdieu er helt klart stedet at starte.

Bourdieu har et begreb der hedder `habitus`. Ifølge Bourdieu har alle mennesker en habitus. Den skabes især som et resultat af de sociale forhold man vokser op under i barndommen. Habitus er den internalisering af de eksterne forhold/sociale strukturer man er omgivet af. Habitus sætter sig også igennem som mentale kategorier. Dermed kan det forklare hvordan individers valg ikke 100% frie, men hvordan sociale forhold sætter sig igennem bag om ryggen på dem.

Et eksempel. Man bruger sin Habitus når man foretager valg, og handler på egen hånd. Hvis man er barn af ufaglærte vil man i forhold til det at tage en uddannelse som håndværker typisk tænke at det er svært eller at det er ikke noget for sådan en som mig. Hvis man er barn af to advokater vil man tænke at det var lidt lidt at blive håndværker, man vil typisk ikke synes at håndværkere taler pænt til hinanden osv.

Habitus sætter sig også igennem kropsligt, ved valg af tøj osv. Barnet af ufaglærte vil måske lugte af smøger, gå klædt i joggingtøj, være usikker i forhold til kunnen osv. Det er ikke den bedste baggage når man skal rundt at søge læreplads. Omvendt vil et barn af advokater heller ikke have nemt ved at blive accepteret som lærling. Håndværkerne vil højst sandsynligt synes at advokat-barnet taler for pænt eller ligefrem fimset, har en pæn/fimset gestik, virker boglig/kontoragtig, har andre interesser. At den unge ikke passer ind i firmaet.

På den måde får Bourdieu vist at hvor meget social baggrund - arv - spiller ind på det er for en overladisk dagligdagsbetragtning virker som et personligt valg - "Men grunden til at han ikke blev håndværker var jo at han ikke havde LYST". Eller på håndværkernes valg når de leder efter en lærling "der passer ind" og fravælger en der "ikke passer ind". Bourdieus pointe er at det ikke tilfældigt at nogle mennesker har meget større sandsynlighed til at få lyst til at vælge et job som håndværker, vælge BARON VON DY fremfor NOMA, læse Politiken i stedet for Kig Ind etc.

Jeg er i øvrigt helt enig i at der er mere social arv i Arven (social arv er jo ikke kun negativ, den kan også være positiv hvis man arver en høj position i samfundet). Der er jo en del moderne skæbnefortælling over Arven i og med at Ulrik Thomsen, som jeg husker det, er ulykkelig fordi han skal vælge firmaet. På den måde er det snarere firmaet der arver ham, end ham der arver firmaet. En pointe der i øvrigt nærmest er en parafrasering over nogle af Bourdieus første studier af bønderne i Bearn i Frankrig, hvor han konstaterede at det snarere var jorden der arvede den ældste søn end den ældste søn der arvede jorden.

Bænken handler om den moderne taberklasse der står udenfor stort set alt og især arbejdsmarkedet. I Bænken er der en masse deklasserede mennesker, folk der egentlig burde være et andet sted i samfundet, den gale filosofistuderende, kokken etx, men som pga personlig ulykke er røget ned til de sande taber, sådan nogle som Jesper Christensens ven med lædervesten der slæber rundt på en solid underklasse-habitus.

Et litteraturtip: Rune Lykkebergs Kampen om sandheden - der står i hvert fald noget om Drabet i den, mon ikke der også der står noget om Arven? Han er meget inspireret af Bourdieu i sin analyse.

Håber du kan bruge det ...
Skrevet d. 24.11.2008 af Marrow
1000 tak for svar :)

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay