Angående hjælp til at diskutere et etisk spørgsmål.
Hej
Jeg skal diskutere et etisk problem, ud fra den Deontologiske tradition, som bla. Habermas er en del af. jeg sidder med Diskurseitk, men den virker nok lige en smule for saftig. Jeg forstår umiddelbart, at man tager udgangspunkt i en handling begrundelse, frem for konsekvensen...derudover hvorvidt handlingen er retfærdig for alle (eller handlingen er god for alle). Jeg ved ikke om jeg er helt forkert på den? Og er der ellers nogle andre rettetråde er benytte? Når selve begrundelsen diskuteres, hvad det så præcist Habermas mener med det? (hvis det kan forklares nemt).
Hilsen
Tommy
Jeg skal diskutere et etisk problem, ud fra den Deontologiske tradition, som bla. Habermas er en del af. jeg sidder med Diskurseitk, men den virker nok lige en smule for saftig. Jeg forstår umiddelbart, at man tager udgangspunkt i en handling begrundelse, frem for konsekvensen...derudover hvorvidt handlingen er retfærdig for alle (eller handlingen er god for alle). Jeg ved ikke om jeg er helt forkert på den? Og er der ellers nogle andre rettetråde er benytte? Når selve begrundelsen diskuteres, hvad det så præcist Habermas mener med det? (hvis det kan forklares nemt).
Hilsen
Tommy
Lige et spørgsmpl mere...hvordan kan normative grunde forklares? (syntes ikke der findes meget om det)
Tænk på, hvordan du kan begrunde for dig selv og andre, at en handling er rigtig, når du stilles til ansvar. Du kan sige, at du handler ud fra de fastlagte regler; du kan sige, at du gør det ud fra din gode vilje; du kan sige, at du tror det vil gavne dig og andre i sin konsevens; du kan henvise til nogle principper, som må være almene, hvis vi skal kunne leve sammen. Hos Habermas og Kohlberg lægges vægten på den fælles, åbne fornuftsbesemte diskussion om principperne for et fælles liv i et demokrati. Dette er selvfølgelig Anders And-udgaven af etikken. Diskussionen har mange nuancer, og der er skrevet tykke bøger om begrundelser for etiske positioner. Men det er en god øvelse at skrælle diskussionerne ned til de elementære spørgsmål.
Tak for det.
Jeg tænker i at handlingen må begrundes ud fra dens retfærdiggørelse. Her mener jeg så at handlingen må være af en sådan art, at den er god for alle. Spørgsmålet er vel så, hvad der er en god handling...her kan man vel kigge på samvigttighed, krænkelse/anerkendelse osv. ???
Jeg tænker i at handlingen må begrundes ud fra dens retfærdiggørelse. Her mener jeg så at handlingen må være af en sådan art, at den er god for alle. Spørgsmålet er vel så, hvad der er en god handling...her kan man vel kigge på samvigttighed, krænkelse/anerkendelse osv. ???
God for alle? Den holder ikke. Hvem skal vurdere om handlingen er god? En dom mod en sadistisk massemoder vil næppe blive betragtet som god af den dømte.
Det er heller ikke nok at henvise til samvittigheden. Man kan ud fra den bedste vilje komme til at begå handlinger, som de ødelæggende for andre.
Etikken gælder, hvordan man kan retfærdiggøre en social handling. Det er ikke helt let.
Tag et godt eksempel og spørg hvordan man med forskellige argumenter kan retfærdiggøre handlingen eller kritisere den - som for eksempel Muhammedtegningerne. Er handlingen god for alle - også for muslimerne? Er det nok, at Rose havde god samvittighed? Er det nok, at man henviser til et princip - som ytringsfrihed - hvis det modsiges af andre principper - som tolerance?
Det er heller ikke nok at henvise til samvittigheden. Man kan ud fra den bedste vilje komme til at begå handlinger, som de ødelæggende for andre.
Etikken gælder, hvordan man kan retfærdiggøre en social handling. Det er ikke helt let.
Tag et godt eksempel og spørg hvordan man med forskellige argumenter kan retfærdiggøre handlingen eller kritisere den - som for eksempel Muhammedtegningerne. Er handlingen god for alle - også for muslimerne? Er det nok, at Rose havde god samvittighed? Er det nok, at man henviser til et princip - som ytringsfrihed - hvis det modsiges af andre principper - som tolerance?
Hmmm...det er jeg nu ikke så sikker på.
Jeg skal ikke vurdere om handlingen er god, men argumentere for en handling, der er retfærdig. Og når man taler om etik, så er det en handling der fornuftmæssigt, kan siges at være god for alle. Det handler jo heller ikke om at vi skal dømme her, men at vi kan behandle hinanden forsvarligt (humanistisk). Det betyder at ud for en faglig diskurs, så må vi have en god samvigtighed. Vi må ikke tvingen barnet, for så ville vi krænke barnet, i stedet må vi anerkende det. Det er sådan en diskussion, hvor retfærdigheden skal findes en en naturlov, som er god for alle. Der er selvfølgelig ikek noget der er ubetinget godt, derfor må det osse være en tilnærmelse. Det handler om retfærdighed, men hvordan skal det udtrykkes på en humanistisk måde. Der vil jeg mene, at handlingen må være god for alle (ihvertfald de involdveret). Når jeg siger god i forhold til en faglig diskurs, så mener jeg ikke rent personlig, men nærmere en faglig forsvarlighed...altså fx ville det være forkert at bruge vold mod et barn eller tvang, fordi...osv.
Det kan godt være det ikke er 100% efter bogen...men noget af det komemr vist fra kant`s (og habermas) etik. Men jeg er da ikke uenig i det du skriver med "Tag et godt eksempel og spørg hvordan man med forskellige argumenter kan retfærdiggøre handlingen eller kritisere den ". Men at jeg bruger god for begge partner, så afhænger dte jo osse af, hvordan jeg forstår god.Man kan jo bare sige så, at handlingen i ihvertfald ikke må kunen opfattes som ond, og hvis den er ond...er det så en første-anden-ordens onde osv...
Jeg skal ikke vurdere om handlingen er god, men argumentere for en handling, der er retfærdig. Og når man taler om etik, så er det en handling der fornuftmæssigt, kan siges at være god for alle. Det handler jo heller ikke om at vi skal dømme her, men at vi kan behandle hinanden forsvarligt (humanistisk). Det betyder at ud for en faglig diskurs, så må vi have en god samvigtighed. Vi må ikke tvingen barnet, for så ville vi krænke barnet, i stedet må vi anerkende det. Det er sådan en diskussion, hvor retfærdigheden skal findes en en naturlov, som er god for alle. Der er selvfølgelig ikek noget der er ubetinget godt, derfor må det osse være en tilnærmelse. Det handler om retfærdighed, men hvordan skal det udtrykkes på en humanistisk måde. Der vil jeg mene, at handlingen må være god for alle (ihvertfald de involdveret). Når jeg siger god i forhold til en faglig diskurs, så mener jeg ikke rent personlig, men nærmere en faglig forsvarlighed...altså fx ville det være forkert at bruge vold mod et barn eller tvang, fordi...osv.
Det kan godt være det ikke er 100% efter bogen...men noget af det komemr vist fra kant`s (og habermas) etik. Men jeg er da ikke uenig i det du skriver med "Tag et godt eksempel og spørg hvordan man med forskellige argumenter kan retfærdiggøre handlingen eller kritisere den ". Men at jeg bruger god for begge partner, så afhænger dte jo osse af, hvordan jeg forstår god.Man kan jo bare sige så, at handlingen i ihvertfald ikke må kunen opfattes som ond, og hvis den er ond...er det så en første-anden-ordens onde osv...
Du siger, at du skal argumentere for en handling, der ER RETFÆRDIG. Du har åbenbart på forhånd bestemt at handlingen er retfærdig. Men hvad bygger du det på? Når du bruger et begreb so retfærdig, henviser du da til formelle regler og konventioner (ret-) eller til etiske maximer?
En etisk handling er ikke nødvendigvis god for alle. Etikken diskuterer blandt andet `det nødvendige offers problem`.
"Vi må ikke tvinge barnet...." heller ikke hvis det er for at beskytte det, eller for at beskytte andre børn?
En ond handling er bestemt af intentionen, ondskaben hos den handlende. Men man kan godt skade andre, uden at have onde motiver. Man kan for eksempel handle egocentrisk, og ignorere hvordan handlingen virker på andre. Det er ikke ondskab, men uetisk.
En etisk handling er ikke nødvendigvis god for alle. Etikken diskuterer blandt andet `det nødvendige offers problem`.
"Vi må ikke tvinge barnet...." heller ikke hvis det er for at beskytte det, eller for at beskytte andre børn?
En ond handling er bestemt af intentionen, ondskaben hos den handlende. Men man kan godt skade andre, uden at have onde motiver. Man kan for eksempel handle egocentrisk, og ignorere hvordan handlingen virker på andre. Det er ikke ondskab, men uetisk.
jeg er enig i det meste du siger. Jeg må jo argumentere for, hvad der er retfærdigit, i forhold til en faglig diskurs. men når det er sagt, så gælder der jo nogle generelle regler for et moralsk system. Kant siger at en handling ikke kan være ubetinget god, med mindre viljens osse er god. Endvidere siger kant, at den gode viljes motiv er, at gøre sin pligt for pligtens egen skyld. Derudover Kan man i Habers diskurs eitk finde frem til, at det er et problem hvis der ikke findes et fladt synkront forhold mellem deltager i en diskurs, fordi man kan risikere at parterne accepterer følger og bivikninger af normopfyldelser.
På baggrund af sådan et moralsk system, kan man jo komme frem til normative sætninger fx det er uhensigtmæssigt at bruge tvang. Hvis man bare siger det sådan, så ville de fleste i en faglig diskurs være enig i det...men sjovt de selv bruger tvang uden at vide det. Et moralsk system er vel bare et slags grundlag (eller enerkendelse), for, at sætte rammerne for en god handling ( og inden for de rammer, kan der diskuteres).
I forhold til det konkret spørgsmål med tvang, så kan tvang kun komme på tale, når alle andre muligheder er opbrugt. Her er det især i forbindelse med en manglende handling, som ellers ville føre til omsorgssvigt.
Lige som inten er ubetinget godt uden en god vilje, så er der eller ikek noget der er ubetinget ondt, uden vi er klar over at vi har syndet. Så hvis hensigten ikke er at synde, så kan man vel i virkeligheden tale om uvidenhed (her vile kant sikker sige, at vi handler som vi er tilbøjelige). Vi kan ikke vælge vores tilbøjeligheder, men vi kan vælge mellem tilbøjeligheder og pligter.
Nærmere må gøre pigten
På baggrund af sådan et moralsk system, kan man jo komme frem til normative sætninger fx det er uhensigtmæssigt at bruge tvang. Hvis man bare siger det sådan, så ville de fleste i en faglig diskurs være enig i det...men sjovt de selv bruger tvang uden at vide det. Et moralsk system er vel bare et slags grundlag (eller enerkendelse), for, at sætte rammerne for en god handling ( og inden for de rammer, kan der diskuteres).
I forhold til det konkret spørgsmål med tvang, så kan tvang kun komme på tale, når alle andre muligheder er opbrugt. Her er det især i forbindelse med en manglende handling, som ellers ville føre til omsorgssvigt.
Lige som inten er ubetinget godt uden en god vilje, så er der eller ikek noget der er ubetinget ondt, uden vi er klar over at vi har syndet. Så hvis hensigten ikke er at synde, så kan man vel i virkeligheden tale om uvidenhed (her vile kant sikker sige, at vi handler som vi er tilbøjelige). Vi kan ikke vælge vores tilbøjeligheder, men vi kan vælge mellem tilbøjeligheder og pligter.
Nærmere må gøre pigten
Hov den sidste sætning skulle ikke med. Lige en tilføjelse...men hensyn til god, så kan det sammenlignes med et prædikat, som fx sand.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension