<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?>
<rss version="2.0">


<channel>
<title>Sociologiskforum.dk - alle kategorier</title>
<link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.oversigt.asp</link>
<description>Nyeste indlęg</description>
<language>da</language>

 <item>
 <title>Bourdieus kapitalbegreb som kompetence?</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2197&amp;svar=2&amp;rss=true</link>
 <forfatter>Lise R</forfatter>
 <description>Hej

Blot skal du nok v&#230;re opm&#230;rksom p&#229; ikke at komme til at overf&#248;re den positive klang ordet `kompetence` har til Bourdieus begreb om kapitaler. En persons kapital&quot;beholdning&quot; er ikke n&#248;dendigvis generativ for vedkommende - det er helt afh&#230;ngig af hvilke kulturelle milj&#248;er (eller [i]sociale felter[/i]) vedkommende befinder sig i. Man kan snarere sige, at en given kompetence kan udg&#248;re en kapital i &#233;t felt, men ikke i et andet. Det giver alts&#229; ikke s&#229; meget mening at tale om kapitaler unde at definere et felt.

En mere klassisk Bourdieusk m&#229;de at g&#229; til en arbejdsplads-analyse p&#229; ville derfor v&#230;re at unders&#248;ge, hvordan arbejdspladsen konstituerer et felt, hvor specifikke kompetencer er gavnlige for medarbejderne - alts&#229; fungerer som kapital. (Mens andre m&#229;ske ikke er og derfor ikke bel&#248;nnes, anerkendes, dyrkes el.lign.)

I Hammerslev m.fl.`s &quot;Refkelsiv Sociologi i Praksis&quot; 2009 finder du en del eksempler p&#229; hvordan Bourdieu er anvendt empirisk.

Venlig hilsen Lise...</description>
 <pubDate>Tue, 07 Sep 2010 00:55 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Postmodernitet - negative konsekvenser</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2204&amp;svar=0&amp;rss=true</link>
 <forfatter>ChristinaLarsen</forfatter>
 <description>Jeg sidder og skriver en opgave med romanen &quot;American Psycho&quot; som omdrejningspunkt. Denne s&#230;ttes naturlighvis ind og analyseres bl.a. ud fra postmodernismen i sig selv. 
Hertil bliver jeg s&#229; i tvivl. Hvis man v&#230;lger at agere postmoderne v&#230;lger man s&#229; at se stort p&#229; regler m.m. hvilket evt. udl&#248;ses i vold.

Samt, kan man agere postmoderne i et senmoderne samfund? Alts&#229; er der jo her et skel mellem de to begreber.

H&#229;ber i kan hj&#230;lpe mig lidt i den rigtige retning. 
...</description>
 <pubDate>Sun, 05 Sep 2010 19:47 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Ny antologi om kvalitative metoder: Den oplevede virkelighed</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2203&amp;svar=0&amp;rss=true</link>
 <forfatter>Thomas Bj&#248;rner</forfatter>
 <description>Den oplevede virkelighed - 11 eksempler p&#229; kvalitativ metode i praksis (Thomas Bj&#248;rner, red.), Aalborg Universitetsforlag, 225 sider. Kan k&#248;bes via: www.forlag.aau.dk
Pris: 225,-

Denne antologi beskriver og diskuterer nye og forskellige former for interview- og observationsmetoder. Antologien har fokus p&#229; udfordringer, problemstillinger, dilemmaer samt fordele og ulemper ved forskellige former for kvalitative metoder. De 11 bidrag tager udgangspunkt i konkrete cases, der p&#229; forskellige m&#229;der unders&#248;ger et eller flere udvalgte f&#230;nomener. Antologien kommer udover refleksioner over den kvalitative metode med en r&#230;kke konkrete bud p&#229;, hvorledes forskellige kvalitative metoder udf&#248;res i praksis, herunder feltarbejde og observationer i b&#229;de private og offentlige rum samt eksperimentelle metoder og v&#230;rkt&#248;jer.

Bogen er et must for alle der arbejder med kvalitative metoder.

Bedste hilsner
Thomas Bj&#248;rner ...</description>
 <pubDate>Fri, 03 Sep 2010 09:37 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Ny antologi om kvalitative metoder: Den oplevede virkelighed</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2202&amp;svar=0&amp;rss=true</link>
 <forfatter>Thomas Bj&#248;rner</forfatter>
 <description>Den oplevede virkelighed - 11 eksempler p&#229; kvalitativ metode i praksis (Thomas Bj&#248;rner, red.), Aalborg Universitetsforlag, 225 sider. Kan k&#248;bes via: www.forlag.aau.dk
Pris: 225,-

Denne antologi beskriver og diskuterer nye og forskellige former for interview- og observationsmetoder. Antologien har fokus p&#229; udfordringer, problemstillinger, dilemmaer samt fordele og ulemper ved forskellige former for kvalitative metoder. De 11 bidrag tager udgangspunkt i konkrete cases, der p&#229; forskellige m&#229;der unders&#248;ger et eller flere udvalgte f&#230;nomener. Antologien kommer udover refleksioner over den kvalitative metode med en r&#230;kke konkrete bud p&#229;, hvorledes forskellige kvalitative metoder udf&#248;res i praksis, herunder feltarbejde og observationer i b&#229;de private og offentlige rum samt eksperimentelle metoder og v&#230;rkt&#248;jer.

Bogen er et must for alle der arbejder med kvalitative metoder.

Bedste hilsner
Thomas Bj&#248;rner ...</description>
 <pubDate>Fri, 03 Sep 2010 09:36 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Ikke-stikpr&#248;ve data</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2201&amp;svar=2&amp;rss=true</link>
 <forfatter>s&#248;rland</forfatter>
 <description>Man foretager ikke bare statistiske tests med henblik p&#229; stikpr&#248;vens usikkerhed, men ogs&#229; med henblik p&#229; tilf&#230;ldige m&#229;lefejl,. For eksempel testede en af de klassiske statistikere (Gauss?) en r&#230;kke m&#229;linger af afstanden til m&#229;nen. Den samme m&#229;ne. ...</description>
 <pubDate>Thu, 02 Sep 2010 08:32 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Hmmm..teori</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2199&amp;svar=2&amp;rss=true</link>
 <forfatter>Tommyboy</forfatter>
 <description>Okay, succeskriterier har her at g&#248;re med &quot;kundernes&quot; vurderinger eller holdning til produktet. Alts&#229;, kunne produktet sagtens v&#230;re skidt, selvom holdningen generelt er god. Det kunne fx skyldes, at kundernes forventninger ikke holder stik med virkeligheden. Det kan kun lade sig g&#248;re, fordi produktet ikke er s&#230;rlig m&#229;lbart. Men man kan vel sige, at det gode arbejdsmilj&#248;/trivsel ikke h&#230;mmer motivationen (eller den f&#230;lles vilje i organisationen).


...</description>
 <pubDate>Wed, 01 Sep 2010 19:55 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Forvirret i forhold til Robert Merton</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2198&amp;svar=2&amp;rss=true</link>
 <forfatter>s&#248;ren holm</forfatter>
 <description>Tak for svar. Hvad hedder den oprindelige tekst?...</description>
 <pubDate>Wed, 01 Sep 2010 13:14 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Best Practice</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2200&amp;svar=4&amp;rss=true</link>
 <forfatter>M&#248;llerin</forfatter>
 <description>Mange tak. Det er virkelig brugbart. ...</description>
 <pubDate>Fri, 27 Aug 2010 09:48 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Sanseintegration</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2194&amp;svar=2&amp;rss=true</link>
 <forfatter>dyrrah</forfatter>
 <description>hej  J&#248;rgenson.
Sanseintergration betyder at flere sanseindtryk samles til en helhed. Informationen fra omverden bliver organiseret i centralnervesystemet og koblet sammen med tidligere erfaringer, s&#229; personen planl&#230;ger, udf&#248;re og reagerer hensigtsm&#230;ssigt, (en fornuftig bev&#230;gelse).
-Senseinpulserne kommer adskilte ind i centralnervesystemet. For dem at kunne v&#230;re mere end det, skal de kunne samles til en enhed. Nogle nerveceller er egnet til at modtage et bestemt sanseindtryk (synscellerne). Andre nerveceller (de sm&#229; celler med mange dendritter)er i stand til at samle flere forsk&#230;llige sanseindtryk, (de kan modtage sanseindtryk fra taktil og labyrintsystemet). Der er dem, som er gode til at integreres gennem stimulering og tr&#230;ning.
det menes at man kan ikke danne flere nerveceller ved stimulation, man vi kan danne flere synapser (hjernecellernes forbindelsesled, der hvor axonen m&#248;des med dendritten) og forbindelser mellem cellerne. Det er omr&#229;derne som modtager impulser fra sanseapparatet som bliver f&#248;rst myeliniseret. N&#229;r en hjernecelle aktiveres gennem stimulering, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser i synapserne, kaldet neurotransmittere, som g&#248;r dem mere effektive. 
-Nogen synapser virker h&#230;mmende p&#229; en impuls fra omverden, nogen gang standser de impulsens videre transport til den n&#230;ste neuron. I andre tilf&#230;lde kan synapsen fremme impulsoverf&#248;rslen.. Det er meget vigtigt at kunne skille de unyttige sanseindtryk, fra de sanseindtryk som i &#248;jeblikket er nyttige. Hvis de ikke kan sorteres, sker forvirring i barnets mode at opfatte verden og s&#229; denne m&#229;de at barnet agerer til den. 
-Den gode nyhed er at denne &#8221;trafikprop&#8221; i hjernen kan forbedres ved hj&#230;lp af gentagende sensestimulation. Eks: B&#248;rnene hopper p&#229; trampolin, k&#248;rer p&#229; rullebr&#230;t, kontorstol, kaster og griber bolde, gynger, f&#229;r og giver massage. Det skal v&#230;re sjovt, men selvf&#248;lgelig ogs&#229; lidt udfordrende p&#229; omr&#229;der, hvor de er svage. En god metode til at stimulere den taktile sans, vil v&#230;re f.eks. at blive rullet ind i et t&#230;ppe (hotdog), lege let p&#229;kl&#230;dt i en kasse med bolde, massage, eller b&#248;rstet med en stiv b&#248;rste.
&#8226;hyperf&#248;lsomhed ved ber&#248;ring, bev&#230;gelse, synsindtryk eller lyde, 
&#8226;hyporeaktivitet (svagt gensvar) ved ber&#248;ring, bev&#230;gelse, synsindtryk eller lyde, 
&#8226; koncentrations besv&#230;rligheder 
&#8226; sociale og/eller f&#248;lelsesm&#230;ssige vanskeligheder, 
&#8226; unormalt h&#248;jt eller unormalt lavt aktivitetsniveau, 
&#8226; forsinkelse i udvikling af tale, sprog eller motorik og/eller 
&#8226; forsinkelse af indl&#230;ring. 
Hvis du kan ser en nervecelle i hjernestammen hvor det kommer sanseindtryk fra labyrintsansen, taktilsansen, kin&#230;stesisansen og synet. Alle disse bliver integreret til at samlet balanceindtryk. Hvis en af dem ikke skyder ordentligt igennem, s&#229; bliver det samlede sanseintergration mangelfuld. 
Sansemotorik:= de sanseimpulser, der g&#229;r til centralnervesystemet og de motoriske impulser der g&#229;r herfra til bev&#230;gelsesaparatet.  Det drejer sig om reflekser og primitive grundmotoriske bev&#230;gelse.
...</description>
 <pubDate>Tue, 24 Aug 2010 15:31 +0100</pubDate> 
 </item>
 <item>
 <title>Sp&#248;rgeskema om spillekonsoller</title>
 <link>http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=2145&amp;svar=1&amp;rss=true</link>
 <forfatter>H&#248;jben</forfatter>
 <description>Tusind tak til alle der har svaret p&#229; sp&#248;rgeskemaet i maj/juni. Projektet blev en success og endte med et 12-tal!

Resultaterne fra sp&#248;rgeskemaet var en stor hj&#230;lp.

Kristoffer...</description>
 <pubDate>Mon, 23 Aug 2010 23:39 +0100</pubDate> 
 </item>

</channel>
</rss>